∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Pixie – ny dansk studentermusical på Teater V.

Velspillet og velfungerende ungdomsmusical om livet og livets forviklinger for unge mennesker i 3. g.

 

Selvfølgelig er jeg ikke målgruppen, men alligevel kan jeg godt sætte pris på teaterhåndværket i denne lille, nye og unge musical, der fortæller om en tid og en livsstil, jeg slet ikke kender til. Men lidt input fra mine medpublikummer, en københavnsk 3. g klasse med drama på højt niveau, satte mig på sporet, og for dem er Pixie-musicalen hverken i handling eller i sit musikalske sprog helt skæv. For sådan kan livet være for unge mennesker, anno 2025, med sex og sprut, men selvfølgelig er det sat spidsen, det er jo teater.

Pixie handler om en 3. g klasse, om at være sammen med vennerne og ikke tale så meget om de store problemer, men mere tænke på sig selv, på gruppen og så tro (helt fejlagtigt) at man er sej, hvis man ikke går af vejen for sex og sprut. Ak ja.

Teater V har en lille scene og er et ”lille storbysteater”, der spænder vidt med mange gæstespil fra lignende teatre i hele landet. Pixie er teatrets egenproduktion, der selvfølgelig er tænkt til turne.

Både tekst og musik er skrevet af den unge Sofie Riis Endahls og musicalen har været undervejs i flere år. Oprindelig var det en roman, siden er bogen blevet udviklet til en forestilling med en overraskende varieret musikalsk side.

Dertil er valgt fem unge kunstnere, som enten kommer fra Fredericia Musical Akademi eller slet ikke er uddannede endnu. Men de har udstråling og er så vidt forskellige. at det er bemærkelsesværdigt. Instruktøren og lederen af Teater V, Pelle Koppel, har sammen med scenografen og kostumieren  understreget deres individuelle stil, så det er markant uden at være for outreret.

I det hele taget er ”Pixie” kendetegnet ved ikke at være ”For meget”. Altså bortset fra at det tilsyneladende handler rigtig meget om sex for disse 3-g’ere, som alle får huen og derfor skal videre i livet, men så er de endnu mere forvirrede.

Gruppepresset trykker og lederen, ”dronningen” har,  på trods af sin dominerende rolle i gruppe, det ikke helt godt med sig selv. Hun vil  gerne styre,  men kan alligevel ikke helt.

For hvem vil være sammen med hvem? Og hvorfor har Pixie det svært og gang på gang mislykkes med at holde fast på vennerne. Her kommer ungdomspsykologien på arbejde.

Egentlig burde der være nok at diskutere efter forestillingen. Hvad vil det sige, at være en god kammerat etc. Ingen af de unge er helt igennem ok, men heller ikke det modsatte. Det er med til at gøre selve fortællingen plausibel.

Forestillingen har et imponerende flow, som sætter tempoet og fungerer med den effektive, sparsomme scenografi: et gardin med smukke projektioner og samme gardin til at skjule detaljer i kærlighedsscenerne.

Musikken er helt uden ørehængere,  og er snarere de bedste steder  lidt oratorieagtigt.

De fem unge sangere og skuespillere  er alle gode, også for det meste til replikkerne, som ellers kan være et problem Men historien bliver fortalt,  og ikke mindst når tempoet går ned, fungerer det hele optimalt.

Det er objektivt set ikke nogen rar historie, slet ikke, men måske et bud på ungdomslivet lige nu.

Pixie – er sikkert god at lære af for forældre og lærere, mens de unge ved det hele på forhånd.

Forestillingen spilles med pause, men kunne klare sig i et kortere version.

 

INSTRUKTION Pelle Koppel
MANUSKRIPTFORFATTER OG KOMPONIST Sofie Riis Endahl
MEDVIRKENDE Line Weien Hoffmann, Mira Andrea Balloli, Nicoline Bonde Wiberg, Philip Lambæk Visholm og Alfred Kann
LYDDESIGNER Philip Meedom
SCENOGRAF Nicolaj Spangaa
LYSDESIGNER Mikkel Magnus Olsen
KOSTUMIER Nina Helbak
PRODUKTIONS – OG FORESTILLINGSLEDER Pernille Rosa Bergqvist Thomsen
MUSIKPRODUCER Kristoffer Rahbek
LYSTEKNIK OG AFVIKLING John Ivar Venned og Sebastian Just
BAGSCENEAFVIKLING Camilla Leth Jensen
ASSISTERENDE HUSTEKNIKER Emilie Viemose
FOTOGRAF Daniel Buchwald
PRAKTIKANT Magnus Padkær
BYGGERE Magnus Bergqvist Thomsen og Jannik Rasmussen