∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Rørbye og Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel. Davids Samling, Davids Samling.
Fin lille kammerudstilling, som trækker en helt speciel ”kunstrejse” i 1835-36 frem fra den ellers gennemforskede danske guldalder, som i årtier har beskæftiget adskillige danske kunsthistorikere.
For få år siden erhvervede det privatejede museum Davids Samling et fint lille maleri af Martinus Rørbye med motiv fra Tyrkiet, 32 x 44 cm, malet ca. 1837: ”Karavanebroen ved Smyrna”. En større version findes på Akademiet og blev maleren Rørbyes medlemsstykke.
Med nyerhvervelsen som udgangspunkt viser museet nu i nogle små elegante udstillingsrum ganske få malerier og mange skitser. Det kombineres med Rørbyes rejsekammerat, Arkitekten Bindesbøll, der siden skulle blive berømmet for Thorvaldsens Museum (åbnet i 1848) og herunder også valget af udsmykning.
Sammenkædningen er logisk, for Tyrkiet og islamisk kunst og dansk guldalder er to af Davids Samlings spidskompetencer.
Da begge kunstnere var ivrigt skrivende, Rørbye i dagbøger, mens Bindesbøll vist primært skrev breve, som også blev trykt i samtiden, er den eksotiske rejse veldokumenteret.
På de fine udstillingsvægge er det dog Rørbye, der dominerer, ikke mindst fordi museet har valgt ikke at inddrage så meget materiale fra Thorvaldsens Museums tilblivelsesfase. Det kunne have skabt mere ligevægt.
Rørbyes skitser og ikke mindst transformationen siden hen hjemme i Danmark til oliemalerier er fascinerende og fulde af detaljer, som siden hen har inspireret mange, bl.a. scenografer og lign.
I maleriet “Karavanebroen ved Smyrna” (i de to varianter og i skitsen) er der en rigdom af detaljer i klædedragter og interessant er det at skue mændenes samvær i det offentlige rum. I en katalogtekst understreges det, at maleriet måske er en efterrationalisering og præget af også Bindesbølls skriftlige notater fra rejsen. Her er vi nok nede i petitesseafdelingen, hvor kun kunsthistorikere holder ved.
Det store værk “Brønden på Pladsen St. Sophia ved Seraillets Port i Constantinobel” (1846) er ganske kendt og ejes af Aarhus Kunstmuseum – i dag AROS. Det hænger som en flot slutsten på udstillingen.
Det, som udstilling og det delikate katalog også interesserer sig for, er bl.a. den lange, seje rejseaktivitet, som kunstnere i 1800-tallet udsatte sig selv for. Studieturene har været ganske komplicerede, men nødvendige for de unge mænd, der ønskede at gøre karriere hjemme i Danmark. Rejserne var både lange og flerårige og gik ofte over Paris, videre til Firenze for at slutte i Rom.
Rørbye og Bindesbøll tog i 1835 også til Napoli og besøgte Pompei. Det er i det sydlige Italien, at de fandt sammen og besluttede at følges ad til Grækenland, til Athen. Overalt hvor de kom frem tegnede de stilfærdige skitser til brug sidenhen. Hver på deres måde skulle de efter ankomsten til København demonstrere arbejdsomhed og kunstneriske evner. Bindesbøll havde allerede modtaget Akademiets Guldmedalje, Rørbye var ikke nået så langt i karrieren.
En ny skibsrute til Tyrkiet fra Grækenland afgjorde sagen for de unge mænd. Uden at have planlagt denne del af turen rejste de afsted, og, pointeres det flere steder i udstilling og katalog, da de nåede Tyrkiet havde de kun seks uger til at suge indtryk i ikke mindst Konstantinopel. Et par danskere havde været der tidligere, bl.a. Melchior Jorck i 1500-tallet.
Fem år efter de unge kunstnere rejste H.C. Andersen til Tyrkiet og skrev ”En Digters bazar”. I kataloget er afbildet en lille stregtegning fra Andersens hånd, der viser dansende sufimuslimer, de såkaldte ”Dervisher”, hvor mændene bærer store hvide skørker som giver nogle interessante konturer, når der danses. (Der findes stadigt rejsende Dervicher-grupper, som kan opleves på europaturnéer.)
Flere af de informative artikler i kataloget er skrevet af danske specialister med beslægtede interesseområder, men teksterne har desværre nogle gentagelser.
Et interessant kort på en udstillingsvæg og i kataloget viser de to unge kunstneres færd fra Napoli og videre over havet mod Grækenland og Tyrkiet. Ganske imponerende.
Udstillingen er for feinschmeckere, og som sagt er der meget materiale om Rørbye, mens de viste skitser og tegninger fra Bindesbølls hånd er blege og har derved svært ved at fastholde ens opmærksomhed.
Davids samling er et unikt sted, smukt, anderledes, elegant og er indrettet i et par borgerhuse i Kronprinsessegade i København. Der er gratis adgang, helt ualmindeligt i dagens Danmark. De eneste minusser: ingen café og et overraskende lidt imødekommende personale ved indgangen (har checket det igennem flere år og må desværre skrive det nu – men det står i kontrast til det venlige, akademiske personale).
Kataloget er udgivet i samarbejde med Strandberg Publishing.