∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Shah Mat – Skak mat.
Uhyggelig og næsten faretruende aktuel forestilling om magt, skabt af Uppercut Danseteater og Holstebro Dansekompagni.
Det hører til sjældenhederne, at en ballet ligefrem er skræmmende og uhyggelig. Men sådan er det med ”Shah Mat”. For som publikummer bliver man midtvejs i tvivl og dermed bange. Efter en intens og vedvarende stammedans til insisterende og inciterende rytmer, skabt af Lawand Shakur Othman, Katrine Elbo og Alexander Skjold Henriksen, går de i alt 16 dansere i kødet på publikum. Først én, så en anden, siden en tredje, mens den fjerde mand bliver inddraget og får så hård en medfart, at han til allersidst ligger afklædt, kun med undertøj på, udmattet, såret, nærmest død – og så er der pause!
Det tog mange minutter, før det blev indlysende, at han ikke var et tilfældigt offer, men én fra gruppen.
Denne scene, udspillet på et skakternet gulv i Den grå Hal på Christiania var stærkere end nogen version af ”Le Sacre du Printemps”, jeg har oplevet og selvfølgelig her uden Stravinskys toner. Budskabet er også noget helt andet. Titlen henviser til begrebet ”Skak mat”, derfor gulvet og de 16 (siden plus én) dansere – alle i en form for rituelle, neutrale kostumer. Men som jeg opfattede historien, blev det snarere kampen om at være ”KONGE”, at have magt og herredømme.
Men når endelig den forjættede krone (i sølvpapir) ramte en dansers hoved og dermed gav den attråede status, var det svært for de fleste at ”fylde rollen ud”. Her kom hele balletten i ekstrem grad til at blive vedkommende og politisk, på det nære som det mere globale plan. For hvad er det, mennesket stræber efter: Magt og penge – men til hvilken nytte? Og hvem egner sig til at være leder og være human?
”Shah Mat” er derfor en gribende ballet, skabt i et samarbejde imellem Uppercut Danseteater og Holstebro Dansekompagni med en kraft, styrke og kunstnerisk vilje langt over gennemsnittet. Koreografen, som er leder af Uppercut, Stephanie Thomasen, har med ”Shah Mat” skabt en værk, der viser, hvordan moderne dans kan fortælle historier, påpege uligheder og først som sidst via rytmer og trin virke skræmmende.
Der er mange billeder og associationer nedlagt igennem hele værket. I første del er en klassisk træstol (med korte ben) en rekvisit, hver af de 16 dansere jonglerer med, når de ikke som gruppe bevæger sig med fuld kraft, snart bevidste mennesker, snart dumme og følgagtige som får.
Anden del er kompleks. Den ”ufrivillige publikummer” bliver hovedpersonen, lederen, stadig kun iført små bukser klatrer han til vejrs i en rebstige, mens han nede på gulvet har en ludende gang, som var han Richard. d.3. fra Shakespeares tragedie. Den mærkelige kongekrone sender også tanker til Kong Lear, ligeledes hos Shakespeare, hvor titelpersonen i slutningen af tragedien vandrer ensomt rundt i ørkenen – ofte med en papkrone på, der til forveksling lige en dårehue.
Sådan kan man blive ved med at finde uhyggelige momenter og sammenstød, der alle peger hen på den usikre og måske også farlige tid, vi lever i, hvor nogle vil bestemme over andre, tage føringen, mens den store masse farer forvildede rundt.
Visuelt er der andre associationer: Rodins menneskegrupper og det berømte billede af Géricault, ”Medusaflåden” (1818-19) med næsten druknende mennesker, der hager sig fast til en tømmerflåde.
Men ”Shah Mat” har sin egen kraft, og selv om kun få af danserne er danske, og dermed udklækket i det danske dansemiljø, giver denne ballet alligevel håb om fremtiden inden for moderne dans i Danmark.
At balletten kunne have gavn af en vis opstramning er en andet sag, og det er heller ikke indlysende dramaturgisk at der er et markant fokusskift i anden del, men måske skulle vejen mod ”afslutningen” ikke være for nem?
Enhver der kan lide moderne dans, må afsted til Christianias Grå Hal.
Koreografi, idé & koncept: Stephanie Thomasen
Dansere: Adam Tocuyo, Bjørk-Mynthe Paulse, Carley Lund, George Burton, Gil Batista, Giorgia Reitani, Hilde I. Sandvold, Igea Noioso, Jacob Schrøder, Jens-Antonio Schyth Brøndum, Linn Fletcher, Lionel Ah-Sou, Lorenzo Giovanetti, Mark Philip, Nikoline Kronslev, Oksana Masclechko og Patrick Afuale Eirup
Komponist: Lawand Shakur Othman
Musikere: Lawand Shakur Othman, Katrine Elbo, Alexander Skjold Henriksen
Scenografi: Johan Kølkjær
Lysdesign: Raphael Solholm
Dramaturg: Betina Rex
Koreografisk konsulent: David Price & Marie Brolin-Tani
Co-produktion: Uppercut Danseteater og Holstebro Dansekompagni
Forestillingen støttes af: Augstinus Fonden, Beckett-Fonden, Hoffmann & Husmans Fond, Holstebro Kommune, Knud Højgaard Fond, København Kommune, Aage og Johanne Louise-Hansen Fonden, Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden og William Demant Fonden.