Menu Luk

Shakespeare og de fire temperamenter – ny bog af Kitter Krebs.

Shakespeare og de fire temperamenter – ny bog af Kitter Krebs.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗   

til hele serien, i alt 5 bind om Shakespare.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Shakespeare og de fire temperamenter – ny bog af Kitter Krebs.

Mange i den angelsaksiske verden skriver fortsat om Shakespeare, men i Danmark er der næsten kun to, oversætteren Niels Brunse og dramaturgen og instruktøren Kitter Krebs. Nu udkommer endnu en lille, handy Shakespeare-vejviser fra Kitter Krebs’ hånd – denne gang med overskriften ”Shakespeare og de fire temperamenter”.  Dermed foreligger der faktisk fem shakespeare-introduktioner, alle udkommet på forlaget Ravnerock.dk.

Der er aldrig noget opstyltet i Kitter Krebs’ skrivestil, tværtimod er hendes analyser lige at gå til, ikke mindst hvis  man er ung skuespiller eller instruktør.  Det synes som om ”Shakespeare og de fire temperamenter” lægger op til at kunne bruges ved konkrete rollefortolkninger. Klogeligt nok forholder bogen sig kun til to af Shakespeares skuespil: ”Hamlet” og ”Othello”, to tragedier, der styrer mod den totale opløsning, og hvor titelpersonerne begge får mord på samvittigheden.

Det er den græsk/romerske læge, Klaudios Galenos, kaldet Galen (129 – ca. 200 e.v.t.), der tages udgangspunkt i og herunder i hans teorier  om  kropsvæsker, der fører videre til de fire temperamenter. Det er ikke bevist, at  Shakespeare har anvendt Galens teorier. Men det synes plausibelt i og med, at Galens viden og teorier endnu var udbredte omkring 1600.

At Kitter Krebs tillige kombinerer Galen med en viden om tarokkort gør det hele noget mere kompliceret, som læsere selv må tilegne via bogen.

Hamlet – gengivet på oliemaleri af Eugène Delacroix ( Ca. 1839 – findes i dag på Louvre.)

De fire temperamenter er som bekendt melankolikeren, flegmatikeren, sangvinikeren og kolerikeren.

Det er nemt nok at karakterisere Hamlet som melankoliker.  Det har mange gjort, måske de fleste, der har nærmet sig denne fiktive kongesøn som regel klædt i sort og med bøjet hoved. Men hans pendant i gruppen er mærkværdigvis ikke Othello, denne mand, som også har grublet for meget, men derimod Iago, den onde, beregnende og forbigåede soldat, der vil hævne sig på sin chef.  Forskellige argumenter kommer på bordet, så man næsten overbevises.

At Ofelia er den flegmatiske type, er ikke så mærkeligt, og ligeså er det acceptabelt, at Desdemona, den smukke hustru til den mørke Othello,  også placeres i denne gruppe. For som Kitter Krebs siger: De ønsker begge inderligt at tilpasse sig… at flyde med. De indordner sig.

Den sangvinske type er måske sværere at fastholde. Her får Hamlets moder, Gertrud, lov at høre til sammen med Emilia, Iagos kone, som intetanende skal indgå i han slette kabaler.  Udgangspunktet for bogen er naturligvis, at Shakespeare holdt sig til den gamle lære om de fire temperamenter, og det synes  fornuftigt nok for en mand som Shakespeare, der nærmest producerede tragedier og komedier på samlebånd i en umådelig hast. Der måtte være noget ensartet og tilbagevendende, der kunne holde sammen på historier og figurer.

Othello og Desdemona – på et oliemaleri af Eugène Delacroix, (ca. 1847-49).

For at Kitter Krebs regnestykke kan gå op, må den figur, som altid har været anset for at være et ”ordentligt” individ, men måske lidt svag, Othello, i selskab med Claudius, kongemorderen, Hamlets faders bror.  Men Kitter Krebs argumenterer igen kraftigt for denne placering.

Skal man i gang med enten ”Hamlet ” eller ”Othello” som instruktør, dramaturg eller skuespiller, er det værd at sætte sig ind i disse teorier og enten acceptere dem fuldt ud eller netop bruge dem som afsæt og selv kompilere og fortætne personegenskaberne hos de enkelte.

I bogen ”Shakespeares fire temperamenter” interviewes også nogle skuespillere, som har arbejdet med rollerne. Det er nu mindre interessant i og med, man som læser ikke kender resultatet af skuespillernes anstrengelser.  Her ville det have været mere nyttigt at interviewe nogle garvede skuespillere, der havde prøvet lidt af hvert og som forstod teorierne.

Kitter Krebs er modig.  Hun kaster sig ud i at afdække nogle for en dansker ukendte sider af Shakespeares mange skuespil. Det er derfor interessant læsning, selv om man kan blive uenig med forfatteren hist og her. Men varm anbefaling, da det er ganske oplysende.

I serien findes også

Shakespeares komedier  (2021)

Shakespeares romancer (2021)

Shakespeares sonetter (2022)

Shakespeares tragedier (2023)

Alle udkommet på forlaget RAVNEROCK

www.ravnerock.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *