Kulturkupeen

Smuk kammeropera på gæstevisit på S/H under Operafestivalen: Alan Turing. .

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse  af Ulla Strømberg.

Smuk kammeropera på gæstevisit på S/H under Operafestivalen: Alan Turing.

Det er lidt ærgerligt, at operaer i almindelighed  og kammeroperaer i særdeleshed næsten pr definition er traurige. For ligeså smukt operaen ”Alan Turing” er at lytte til rent musikalsk og også se på – ligeså trist er budskabet. Den indespærrede matematiker ligger i en hospitalsseng i 1954, hor han tænker tilbage på både de mænd, han har elsket og på den krig, som var en vigtig bestanddel af hans liv.

Alan Turing. Kammeropera. Kontratenoren Albert Montanez. Gæstespil under Operafestivalen. 2022. Teater S/H. Tegning af Claus Seidel.

I udvalgte kredse er han berømt for at knække en kode, der betød, af De allierede kunne aflæse nazisternes kodemaskine. I det private liv var han homoseksuel og blev underkastet kemisk behandling.

Alan Turing. Kammeropera. Kontratenoren Albert Montanez. Gæstespil under Operafestivalen. 2022. Teater S/H. Tegning af Claus Seidel.

I operaen møder vi manden i et hvidt rum,  i en hvid seng med et hvidt skrivebord og en blanding af infernalske lyde og stemmer i starten, mens diverse lysmaskiner sender tal, ord og ikke mindst krigsbilleder på de hvide teltduge.

Og når kontratenoren Albert Montanez synger, er også det musikalske i fuld harmoni og smukt, mens meningen er så grufuld.

Historien bygger på nogle udvalgte breve fra Alan Turings liv, som han måske erindrer i timen op til sin død, hvor  han forgiftes af et æble.

Et lille udmærket program forklarer sammenhængen – og noget af teksten kan i øvrigt aflæses på teltdugen, der omkranser det hvide rum.

Alan Turing. Kammeropera. Kontratenoren Albert Montanez. Gæstespil under Operafestivalen. 2022. Teater S/H. Tegning af Claus Seidel.

For tiden skal alt være tværkunstnerisk. Og ordet bruges med stor patos. Men det er nok bare nødvendigt, fordi vi er vant til at samle så mange indtryk pr sekund:  visuelle, auditive, emotionelle etc. Så derfor adskiller dette værk sig egentlig ikke fra så meget andet, hvor der er tænkt og gennemarbejdet.

Alan Turing. Kammeropera. Kontratenoren Albert Montanez. Gæstespil under Operafestivalen. 2022. Teater S/H. Foto: Malin Arnesson.

Den svenske komponist Kent Olofsson har skrevet musikken,der føjer sig smukt til de samplede lyde og måske også computergenerede toner. Sangeren Albert Montanez også står bag librettoen. At ”Alan Turing” i dag tilsyneladende er et ikon inden for LGBTplus bevægelserne er kun en ekstra detalje.

Et smukt, grufuldt og også interessant gæstespil under operafestivalen – sidste gang i aften torsdag d.25.8. kl.20 på Sort/Hvid.  Kan anbefales.

 

HOLDET BAG

Solist: Albert Montañez (kontratenor)

Komponist: Kent Olofsson

Libretto: Albert Montañez

Art director: Michael Rizzo

Video: Jörgen Dahlqvist

www.operafestival.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *