∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fin og følsom ”kammerudstilling” af den tysk/ russiske maler Alexej Jawlensky.

Der er meget at lære på den nye udstilling under jorden på Louisiana, bl.a. at det aldrig er for sent at finde sit eget udtryk. For værkerne på udstillingen er af den modne Jawlensky, og de allerfleste malet efter,  at han blev 50 år.

For den militæruddannede Jawlensky (1864-1941) begyndte først sent i livet at finde sin personlige vej ind i maleriet.  Hans senere arbejdsmetode er ganske speciel og meget anderledes end de fleste kunstneres. En intens og vedvarende fordybelse i samme motiv med minimale forskydninger, først flere hundrede ansigter – siden hen den næsten rene abstraktion.

Den bedste betegnelse for hans metode er seriel, dvs. det samme og det samme men kun få variationer for det utrænede øje, men for ophavsmanden et ny skridt for hvert værk.

Udstillingen på Louisiana viser ikke mindst værker fra de senere perioder i Jawlenskys liv, men udstillingen får ham også placeret i det berømte kunstnermiljø lige før Første Verdenskrig, hvor  abstraktionen var endemålet, og Kandinsky en af førerfigurerne.

For sammen med sin samlever og økonomiske supporter, Marianne Werefkin, var Jawlensky i periferien af Kandinsky-kredsen og ”Der Blaue Reiter”. Et par værker fra dette tidspunkt er meget sammenfaldende i udtrykket med de andre kunstneres, herunder bl.a.  Gabrielle Münters malerier.

Siden blev Jawlenskys metode mere ”enstrenget”  ved den gentagne undersøgelse af ”ansigtet”. Hans teknik var konsekvent, og den sidste serie i et lille format er på 1000 værker med overskriften “meditationer”. Ansigtet er nærmest væk, tilbage er kun flader med farver, der peger fremad til yngre kunstnere, bl.a. den russisk amerikanske Mark Rothko og franske Pierre Soulages.

Jawlensky var født i Rusland og var hele livet knyttet til den russisk ortodokse tro med en dyb interesse for ikoner og det kunstneriske udtryk bag, men han slog sig ned i Tyskland.

Museumsinspektør Mathias Ussing Seeberg er kuratoren bag den smukke udstilling, katalog og de mange informative tekster i udstillingen.

Men det er synd, at Louisiana publicerer et katalog kun på engelsk, hvor fire af artiklerne (ud af fem) faktisk er oversat fra dansk.  Det svækker jo bevarelsen af og respekten for vort sprog. For udstillingen skal ikke videre, selv om den havde fortjent det.

Kataloget rummer en interessant lille encyklopædi over tidens kunst i de første årtier af det 20. århundrede. oplysende læsning, der indplacerer Jawlensky i samtidskunsten, til gengæld får han ingen ”livslinje” i samme katalog.

Afgjort en tur til Louisiana værd.

www.louisiana.dk  varer indtil juni 2025.