∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Sommerballet hos Dansk Danseteater.

Omgivelserne er flotte, fascinerende, for tænk at sidde foran Operaen og se over mod Frederiksstaden, som heldigvis er delvis intakt med Amalienborg lige foran og bagved den lidt yngre Marmorkirke med en knejsende kuppel og en sol, der endnu er på arbejde.

Dansk Danseteater, grundlagt i 1981, har i de seneste mange år diverteret med gratis sommerunderholdning. Først i Politigården, siden på Ofelia Plads og nu foran Operaen.

Den store logistiske maskine fungerer flot, arrangementer med dansescene og siddepladser rundt om i let forskudte etager er dadelfrit organiseret, smukt at skue, men det er næppe sjovt at stå i kø og måske ikke komme ind.

Jeg var heldig, og udstyrede mig med overflødig regnhat, sweater og frakke – man ved jo aldrig med vejret. Og jeg havde glædet mig. I år betyder Sommerdansen også startskuddet på en ny dansefestival: ”Yes”, som skal løbe af stablen de næste uger med Dansk Danseteater, Sydhavns Teater, Dansehallerne og København Danser som organisatorer.

Et egentlig program for festivalen har jeg dog ikke fundet, eller datoer, for sådan er det i disse moderne tider. Det samme med det store arrangement for Dansk Danseteater. Ikke et program, jo, med truppens aktiviteter rundt i landet, men her og nu, hvad det hele går ud på, nej, end ikke en lille a4 side.

Forestillingen indledtes med taler. Først af den fra april 2023  sympatiske leder for Dansk Danseteater, Marina Mascarell,  efterfulgt (vist nok -for han  blev ikke introduceret, så jeg kunne høre det, ) Københavns kulturborgmester, den radikale Christopher Røhl. Han er ung og tilsyneladende opvokset i provinsen, for han sagde, heldigvis på dansk, at København aldrig har haft et aktivt og levende kultur- og balletliv.

Undskyld mig, det var der altså i 1960erne og 1970erne, hvor Det Kongelige Teater stod for imponerende udenlandske balletgæstespil. I 1970erne og 1980erne var der mange unge nye dansegrupper i kølvandet på bl.a. Eske holm og lign. Og da Trevor Davies med Fools fra 1980 og senere KIT kom til, var der en perlerække af internationale gæstespil, mens der på det lokale plan var et fortsat aktivt danseliv. Man må læse på lektien og ikke nedgøre fortiden og tro, at alt først begyndte den dag, man selv flyttede til byen. Dansk Danseteater blev i øvrigt grundlagt i 1981 og hed Nyt Dansk Danseteater og har eksisteret lige siden!

Og så skulle aftenens forestilling endelig i gang efter den svenske leder af Dansehallerne på engelsk kunne snakke om den kommende festival. YES og meget mere – det meste relateret til Sverige!

Der var som sagt ikke noget program, men det viste sig, at forestillingen, “Le Scénario” var koreograferet af den svenske Philip Berlin i 2023 og har været danset rundt omkring i Skandinavien. Det var ca. 50 minutters trin, måske i alt ca. 5- 8 variationer med de i alt 10 dansere, som var mere eller mindre fascinerende på dansegulvet at iagttage. Udvikling, forandring, koordinering imellem trin og toner? Jeg ledte forgæves.

Musikken over højtalerne var skiftende musiknumre, ganske stemningsfyldte, men det gav sig ikke til udtryk på gulvet. Musikken forandredes  ca. hvert 3,5 minut, som var det blot afspilninger fra en radio. Først var der huller imellem numrene, men det udlignedes mod slutningen.

Kedeligt, repeterende, og endnu mere kedeligt blev hovedindtrykket – og man kunne lede længe,  ja hele dansetiden igennem for at finde en mening og hensigt eller en form for ekvilibrisme, som ville kunne legitimere dansen. Men nej. Først med en enkel overraskelse ca. 35 minutter inde skete der noget. For de alt for hverdagsklædte dansere, plus nogle få med lidt elisbethanske hentydninger, blev afløst af en skinnede sølvklædt kvinde med cigaretrør. Hun spankulerede dæmonisk rundt. Der var IKKE megen dans hos hende – eller en ham? for det var en queer-ballet, og måske det var hele aftenens legitimering?  Men så kom danserne tilbage, nogle havde skiftet ud på de kedelige cowboybukser, musikken kørte videre i samme lidt forskellige genrer, nu uden huller imellem numrene! Det var da interessant! Snart var det slut.

Selv kan Dansk Danseteater – sikkert med koreografens ord sige:

Le Scénario er en danseforestilling, der dyrker klimakset som tilstand: de høje spring, det dirrende overskud, glimtet i øjet. Den svenske koreograf Philip Berlin hylder den rå post-punk drysset med pailletter, mens han trækker tråde tilbage til den frie moderne dans fra 1960’erne og 70’erne – iklædt kostumer, der flirter med både renæssancens mandemode og nutidens queer æstetik.

For at være ærlig. Det queer-relaterede var der, men de høje spring, nej desværre var de gået hjem den aften.For det, der skete på gulvfladen, lignede snarere noget i en gymnastiksal efter en halvlang ferie. Glimtet i øjet, nej, det så jeg heller ikke. ”Le Scénario” er simpelthen fattig på nytænkning og at påstå, at man bygger på 1960ernes eksperimenter er for billigt. Dengang var der nytænkning!

 

Kun 12 publikummer forlod deres pladser under forestillingen – men den generelle aftenstemning var også fin med den altid fascinerende udsigt til København i et  begyndende tusmørke.

Jeg forstår ikke programplanlægningen! Dansk  Danseteater har nogle gode, fastansatte dansere, Hvorfor er der ikke nogle koreografer, der vil prøve kræfter?Hvorfor er det så svært at sikre publikum gode oplevelser?  Det havde været bedre med nogle kortere balletter, hvor kedsomheden ville kunne klares i afvekslingens navn.

I  2026 skal man ikke spises af med 60 minutters spankuleren og småspring til popmusik. Der må være mange koreograftalenter derude, som gerne vil samarbejde med danserne – eller tag nogle nyklassikere!

Der er mange private fonde, som støtter Dansk Danseteater. Der er også et statstilskud i nærheden af 14 millioner kroner årligt.

(Meget af dette har jeg faktisk skrevet før vedr. Dansk Danseteater. hvorfor sker der ikke noget?)

DET KUNSTNERISKE HOLD bag ”Le Scénario”.
KOREOGRAFI Philip Berlin
DANSERE 11 dansere fra Dansk Danseteater
KOSTUMER OG SCENOGRAFI Daniel Åkerström-Steen
KOMPOSITION Yoann Durant
MUSIK Molchat Doma, Dirty Beaches & Utro

• Fra 26-30 august på pladsen foran Operaen.
• danskdanseteater.dk