∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Sundholms Drøm  – af GLIMT AMAGER.

De svæver i luften og kravler på gulvet, men historien om Sundholm igennem 118 år kommer ikke helt frem.

Sundholm er et navn, som giver mange associationer for en københavner. Ikke mindst derfor er projektet interessant på forhånd.  For Sundholm ligger på Amager og er et stort kompleks, der i dag fremstår med smukke renoverede facader  – en reminiscens fra den gode danske skønvirkestil.

Oprindelig blev  Sundholm bygget i 1908 som Tvangsarbejdsanstalt,  siden omdannet til forsorgshjem, herberg m.m. under Københavns Kommune og er stadig under Københavns Kommune.

Ikke mindst derfor er en teaterforestilling om Sundholm bemærkelsesværdig, når målet er at dykke ned og fremhæve vigtige aspekter af stedets historie.

Gruppen GLIMT har gjort et ihærdigt arbejde ved at mixe en række teaterdiscipliner fra luftakrobatik. nycirkusprincipper og audiokunst etc. Der spilles i den gamle smedie på Sundholm, som også er et sted med traditioner.

Men det færdige resultat er nok helstøbt rent formmæssigt, men indholdsmæssigt er det lidt pauvert, for tilbage står blot en historie om to, der forelsker sig i hinanden, ca. 1967 – og det er så det, mens stedets historie diffunderer væk.

Kærligheden synes også lidt akavet, men forestillingen slutter med en visualiseret drøm om den ultimative kærlighed  og forening, måske hinsides, med to luftakrobater, som slet ikke har været med i optakten af forestillingen.

Begyndelsen er ellers morsom. Publikum udstyres med hvide beskyttelsesfutter og gule vipadgangskort, inden vi går ind i smedien.  En stilfærdig mand beder os om at tage avancerede høretelefoner på og præsenterer derefter en lille maskine, der kan gå tilbage i tiden og opfange lydspor fra netop dette rum, denne sundholmske smedie. Med sig har han en tekniker, en aparte professor i hvid kittel, der trykker på knapper og går, som var han en del af Monty Pyton.

De to mænd skruer og skruer og jubler over deres opfindelse,  mens vi ser forskellige datoer på maskinen og hører lydglimt, primært fra en meget lille kærlighedshistorie. Mændene er også luftakrobater, dog ovre i nycirkus-genren.

Når man er et gammelt radiomenneske fra den hedengangne Teater-og litteraturafdelingen i DR tilbage i de sidste årtier af 1900-tallet, er det ikke så nyt,  og faktisk slet ikke med Sundholm som centrum. For nogle fascinerende og berømmede radiomontager af Christian Stentoft tog udgangspunkt i Sundholm og en gammel overlæge og hans alkoholiserede patienter. Der var stemning og uhygge.  Også den mere eller mindre avancerede lydteknik, hvor stemmer synes at stå lige bag én eller løbe forbi én – har være brugt i mange år. Men teknisk er det upåklageligt skabt af GLIMT, for de mange stemmer fungerer, men de bruges bare ikke til så meget, fordi teksten ikke fænger, og det lokalhistoriske slet ikke er med.

Det er som om researchen ikke har været dyb nok på Sundholms historie, mens koncentrationen måske har ligget omkring lydteknik og luftakrobatik.

Stedet udnyttes ikke nok, og de to udtryk, det auditive og det luftige, ligger i forstillingen blot i forlængelse af hinanden i stedet for at være vævet sammen.  Mærkelig dramaturgi.

Et pressebillede lovede på forhånd en spændende opbygning og farveshow i smedien, men det så man ikke meget til i det ret klinisk hvide rum, hvor vi alle var bænket på nogle stolerækker. Hvor var farverne henne? Var lysmanden gået hjem?

Al ære værd at ville fortælle Sundholms historie på en anden måde, men pokkers, at man ikke får mere at vide om et interessant københavnsk ”etablissement”, der virkelig rummer et uudnyttet potentiale, også for kunst- og kulturfolk.  Husker dog at der allerede i sluthalvfemserne var forskellige tilløb til at bruge stedet – også for folk, der ikke var socialt udsatte!

De smukke renoverede bygninger står der, men på vej ud ad området Sundholm efter forestillingen lå der skidt og affald, som sandelig ikke burde være der.

Der spilles den næste måned.

Medvirkende på scenen: Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen, Albert Ivarsson

Medvirkende, stemmer: Patrick Baurichter, Ida Cæcilie Rasmussen, Kasper Leisner, Anders Hove, Claus Flygare, Peder Holm Johansen, Mikkel Trier Rygaard, Joen Højerslev, Benjamin Kitter, JanusElsig, Anders Budde Christensen, Caroline Folkerman Clausen, Josephine Wulff Randrup, Anna Lawaetz, Camila Sarrazin,

Centrifugals cirkushold

iscenesætter og instruktør: Lars Lindegaard Gregersen

Co-instruktør: Joen Højerslev

Dramatiker: Mette Hornbek Hansen

Kostumer og scenografi: Camila Sarrazin

Lysdesigner: Michael Breiner Koreograf: Liv Michaela Sanz  Komponist: Kristoffer Rosing-Schow Lydeffekter: Brian Dyrholm ́Lydkonsulent: Asger Kudahl Videodesign: Alex Christoffer Rasmussen, Omnivox Luftakrobatik konsulent: Josephine Wulff

PR og fundraising: Ida Marie FichPR-foto: Søren Meisner Assistenter: Caroline Folkerman Clausen, Felicita Falzarano, Ingrid Riis Samarbejdspartnere: SAND,landsorganisation for hjemløse

Forestillingen er støttet af: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden, Wilhelm Hansens Fond, Hoffmann og Husmans Fond, Dansk Tennis Fond og Københavns Kommune

Læs mere om Sundholm, hvorfra jeg også har lånt et par fotos:

https://www.hovedstadshistorie.dk/sundbyvester/sundholm/

Glimt Amager