∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sweeney Todd – musical på Operaen.
Operasangerne Palle Knudsen og Susanne Resmark folder sig ud, som var de på Broadway i Stephen Sondheims musical fra 1979: ”Sweeney Todd, The Demon Barber of Fleet Street”.
Sweeney Todd. Operaen. 2019. Foto: Miklos Szabo.
Masser af lovord til de to operasangere for musikalsk og skuespillermæssigt at leve sig ind i to depraverede skikkelser fra Londons laveste klasser. For i stedet for at være en historie fra 1840-erne, er tiden for denne opsætning på Operaen flyttet op til Thatcher-time i 1980-erne, hvor de økonomiske midler blev knappe, og klasseforskellene yderlige markante.
Også i vor tid findes Sweeney Todd’er. Den almindelige mand, som taber til systemet, her den lille mand, der på lumpen og korrupt vis kastes i fængsel og mister både kone og barn. Nu er han tilbage og vil hævne sig på både dommeren og politiet. Men i stedet for at nøjes med de nedrige, kaster han sig af rent tidsfordriv over sagesløse borgere. Han skærer halsen over på kunderne i barberstolen, den djævelske barber fra Fleet Street.
Siger det noget om vor tid i 1979, eller i dag, 40 år efter? Hvorfor vil vi gerne se på seriemordere, der begynder som stilfærdige folkeoprørere, men ender i den rene galskab? Historien, hentet fra en gammel roman og et senere skuespil, er simpelthen frygtelig, mens Sondheims musik er så svært tilgængelig, at den anses for respektabel, og værket bliver, samlet set, acceptabelt på teater-og operascener.
Sweeney Todd. Operaen. 2019. Foto: Miklos Szabo.
På Det Kongelige Teater spilles musikken af Kapellet i mere end halveret størrelse under ledelse af Ian Ryan. Det gøres med stor indføling uden at tage magten over sangerne. Flot. Og ligeså er samspillet med de danske operasangere og de udenlandske (musical) sangere. Det hele er, efter en Sondheim-norm, upåklageligt. Fortællingen folder sig ud, og man skiftevis føler med og tager afstand fra Sweeney Todd, der undertrykte mand, der i den frodige kvinde, Nellie Lovett, finder én, om ikke en medsammensvoren, så dog en allieret til hans projekt. Han skærer halsen over på kunderne i barberstolen, hun skaffer ligene af vejen og får succes med sine kødfyldte pier. Nej, man skal ikke tænkte for meget over indholdet.
Iscenesættelsen ved James Brining er desværre ikke ny. En assistent, Caroline Chaney, har været i København for at sætte forestillingen op, og det har hun gjort fint. Men scenografien ligner noget fra et provinsteater. Halvdelen af anden akt foregår i en lurvet sofa – helt ovre til højre på scenen omgivet af lidt skrammel fra første akt, bl.a. et skærmbræt. Det kan undre at Operaen nu for tredje gang inden for få måneder spiller henholdsvis en operakoncert (“Tristan og Isolde”), en 10 år gammel, indkøbt ”Cosi fan Tutte”, der slet ikke udfylder scenen og nu denne ”Sweeney Todd” helt uden fornemmelse for det 3 milliarder dyre teaters muligheder. Også det iscenesættelsesmæssige tager slet ikke hensyn til, at der måske kunne drages andre og nyere paralleller i en nordeuropæisk, politisk kontekst.
Sweeney Todd. Operaen. 2019. Foto: Miklos Szabo.
Jeg er imponeret over, at sangerne over en bred front får denne komplicerede og dystopiske musical til at leve, men det er ærgerligt, at Den Kongelige Opera i sin imponerende produktionsiver lidt for ofte tyr til indkøbte produktioner med flere år på bagen. Man kan faktisk godt fornemme, om en teaterproduktion er ”født” på stedet og skabt af en instruktør, der vil noget med både kunsten, sangerne og publikum.
Men det skal ikke tage glansen af Palle Knudsen og Susanne Resmarks samspil og fælles sejr. Og ligeså applaus til resten af sangerholdet!
Sweeney Todd. Operaen. 2019. Foto fra en prøvesituation: Karoline Lieberkind.
Programmet er stort og flot på mat papir med alt for mørke fotos og masser af tekst, men desværre ingen teaterhistoriske noter om ”Sweeney Todd” s vej rundt på verdens scener – og slet ikke om netop den aktuelle produktion. Den er tilsyneladende købt i Storbrittanien, er fra 2013 i et samarbejde imellem Royal Exchange Theatre i Manchester og West Yorkshire Playhouse i Leeds. (Har googlet mig frem til det.) Siden også sat op andre steder. Det er helt ok, men høfligt over for publikum at gøre opmærksom på det.
Instruktør: James Brining
Instruktør ved genopsætning : Caroline Chaney
Dirigent: Ian Ryan
Scenograf: Colin Richmond
Kostumedesign: Colin Richmond
Koreograf: Nick Winston
Lysdesign: Chris Davey
Medv:
Palle Knudsen / Sweeney Todd
David Kempster / Sweeney Todd
Susanne Resmark / Mrs.Nellie Lovett
Alissa Anderson / Mrs.Nellie Lovett
Nicholas Morton / Anthony Hope
Simon Duus / Anthony Hope
Cassandra Lemoine / Johanna Baker
Renate Ekerhovd / Johanna Baker
Frederik Rolin / Tobias Ragg
Johannes Mannov / Judge Turpin
Morten Staugaard / Judge Turpin
Jens Christian Tvilum / The Beadle
Michael Kristensen / The Beadle
Aileen Itani / Beggar Woman
Helle Fabricius Grarup / Beggar Woman
Gert Henning-Jensen / Adolfo Pirelli