Flere antikke ruiner i Patara, en kokkeskole for udlændinge, charmerende boutiquehoteller i Kalkan og en vandretur i baglandet.
Anbefaling af Ulla Strømberg.
Tyrkiets riviera, III.
Byen Kalkan kan synes lidt græsk i sine smukke farver med et hav at små (turist)butikker, hippe pensionater og boutique-hoteller med restauranter og en kokkeskole.
Æstetikken er i højsædet både hvad ved indretningen af hoteller og restauranter, for ikke at glemme maden. Tyrkisk mad kan være meget delikat og smukt tilrettet i dekorative lerskåle og uendelige mængder af lokale råvarer.
Området er heldigvis ikke indstillet på all inclusive turisme, snarere er det englændere og andre, der har fundet byen og sikret et vist niveau.
Kokkeskolen udbyder ugekurser til udlændinge og det hele foregår i et gammelt ombygget byhus. Rustikt er ikke ordet Den charmerende kok og lærer rejste den halve verden rundt, inden han vendte tilbage til familien i Kalkan og åbnede skolen og samtidigt driver familiens restaurant lige uden for byen.
Intet i Tyrkiet er billigt mere, heller ikke en uge på kokkeskole, men så er man nok klar til at føre det mere raffinerede tyrkiske køkken hjem til Danmark. I netop Kalkar foretrak flere butikker dollars i stedet for den lokale valuta!
Tæt på den moderne by Kalkan ligger ruinbyen Patara.
Byen er borte, men ruinerne i Patara står som vidner om en svunden tid med en lykisk befolkning – og tager mod gæster. Også her var vi de eneste, da vi ankom en formiddag. Det var fantastisk.
Bystrukturen er nærmest intakt og kan anes. Igen er tydeligt, at området har været besat og i hænderne på skiftende herskere.
Der er et græsk romersk teater – og endnu mere ualmindeligt en lille ”senat” ved siden af, for her er ikke markeret scene eller bagvæg, men strukturen er den samme som i teatret tæt på. en del af området er blevet udgravet efter år 2000 og for interesserede turister ville det være godt, hvis der snart blev trykt seriøse introduktioner. Det står dårligt til med informationen, som nærmest kun eksisterer på nogle plancher ved indgangen.
Få hundrede meter væk er der en større samling søjler, som markerer det, der engang har været et Apollon tempel og måske også et sted for orakler. Patara var for to tusinde år siden en vigtig havneby. Nyeste fund er et tårn!
Den lykiske by bliver som alt andet forladt efter 500 tallet e.v.t. Diverse storme i middelalderen har til gengæld skabt en af de største og reneste badestrande i området. Så der er muligheder for al form for afslapning i området: delikat mad i byen Kalkan, havbade ved kysten og monumenter inde i landet.
Med direkte reference til det gamle Lukien findes i dag en berømt vandresti, der nu er på 700 km – oprindelig kun på 500 km. En britisk kvinde, Kate Clow, flyttede i 1989 til Tyrkiet. Med en gruppe hjælpere gennemsøgte og markerede hun det, der i dag er et officielt tilbud: Den lykiske vandresti, på engelsk, ”The Lycien way”, som også er titlen på hendes bog.
Vandrestien åbnede i 1999 og er nu officielt godkendt af den tyrkiske turistinstitution. Siden er åbnet endnu en vandresti, St. Paul Trail.
Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke nåede frem til stierne! Men der findes i dag flere bøger om vandreturene i Tyrkiet, dog tilrådes man altid at have lokale guider med.
God fornøjelse!
Den 1. artikel om Tyrkiets riviera herunder Kas:
Den 2. artikel om Tyrkiets riviera, om bl.a. Myra:
Jeg var inviteret af Visit Turkey.