Forslag fra Ulla Strømberg.
Uge 34 -Det kan blive meget spændende på danske scener.
I fremtiden – i de uger, hvor der er spændende premierer og gæstespil på danske scener, vil jeg informere om, hvad jeg ser frem til, hvad jeg skal anmelde og måske også henvise til det, jeg af tidsmæssige og geografiske årsager ikke når.

”La Traviata” – Verdis opera har premiere i Aarhus, Musikhuset, d.19. august. Heldigvis følger en langvarig turné i hele landet. Kulturkupeen anmelder, når operaen gæstespiller i København i begyndelsen af november. www.jyske-opera.dk

“Ragnarok” – Afslutningen på Wagners Ringen får premiere Søndag d.24.8. i Esbjerg. Der er i alt tre opførelser. Dermed kan Den Ny Opera sætte punktum for den anden Ring – denne gang iscenesat af Kasper Wilton. Den samlede Ring opføres i Esbjerg i 2028.www.dennyopera.dk

Glem heller ikke Københavns Operafestival, som kører hele ugen rundt omkring i hovedstaden – og med gratis arrangementer på Den Røde plads på Nørrebro. www.operafestival.dk

I Randers har Randers Teater allerede haft premiere på musicalen ”Cabaret” – Kulturkupeen.dk ser først forestillingen fredag d.22.8. www.randersteater.dk
Ugen efter følger premierer på Aarhus Teater og både opera- og ballet-premierer på Det Kongelige Teater.