∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Unforgettable. De uforglemmelige. Stor udstilling med kvindelige malere fra 1600-1750 – oplevet i Ghent. Anden del.
Den store kunstudstilling i Ghent om 50 oversete kvindelige billedkunstnere fra den nederlandske storhedstid i 1600 tallet er i første omgang en øjenåbner for alle: utroligt, at der fandtes så mange og så gode kvindelige malere dengang. Siden er de fleste gået i glemmebogen.
Det er vigtigt at dykke ned og se på de enkelte kvinder og deres værker. I modsætning til de mange nyopdagede kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800 tallet, synes de nederlandske at være håndværksmæssigt og motivisk fuldt på højde med deres samtidige mandlige kunstnerkolleger, hvis man måske ser bort fra den helt igennem unikke Rembrandt.
Listen over navne på de kvindelige kunstnere bør man fremover bemærke, og måske vil auktionspriserne på deres værker stige efter udstillingerne i både Washington DC og Ghent.
Judith Leyster, Alida Withoos, Clara Peeters, Johanna Koerten, Rachel Ruysch, Geertruydt Roghman, Anna Maria van Schurman, Maria Faydherbe, Margareta Weenix, Sybilla Merian og mange flere.
Baggrunden for den nederlandske opblomstring skal søges i løsrivelsen fra Spanien i slutningen af 1500 tallet, en vis form for demokrati, en religionsfrihed, en ny borgerstand, der stod for handel, og dermed blomstrede søfart og bankvæsen. På et tidspunkt havde Nederlandene den største handelsflåde i Europa med mere end 16.000 skibe – større end den engelske. En vis form for liberalisme fik mange til at søge mod Nederlandene, hvor befolkningstætheden slog rekorder, og, som der står i flere kilder, der var en bred villighed til at betale skat.
Selvfølgelig måtte de kvindelige kunstnere underordne sig visse begrænsninger, men der var plads (og tid) til deres kunstneriske arbejde, som også blev omsættelige varer.
På udstillingen er der en række selvportrætter, ganske eminente, og ikke så mærkeligt har flere behov for at afbilde sig selv foran staffeli med pensel og palet i hånden.
Andre kvinder er gået efter det let omsættelige og herunder bl.a. mytologiske motiver og måske ligefrem kopier efter mandlige kunstneres værker.
Blomsterbilleder var også i høj kurs som smuk dekoration på en væg hos den nye, rige nederlandske og europæiske borgerstand.
Selvfølgelig kan man laborere over symbolikken ved store blomsteropsatser, men mon ikke motivet altid har haft en tiltrækningskraft på kunstner som kunde?
På Udstillingen er der ikke mange afbildninger af hjemlige sysler, men en serie med stik af Geertruydt Roghman er både interessant og ganske fascinerende ved at vise det, vi altid har kendt til: det ikke værdsatte, men slidsomme kvindearbejde.
En række meget smukke kvindeportrætter gør indtryk og virker i teknik og farver så eviggyldige, at det på alle måder er overraskende:
Det er begrænset, hvor mange mandsportrætter udstillingen viser, men måske lod det sig ikke gøre af anstændighedsgrunde. Her kan en gejstlig person måske være mindre ”farlig”.
De kvindelige kunstnere har også være aktive inden for andre genrer, bl.a. bemalinger på møbler og først som sidst kniplinger, Her er min viden og ekspertise ikke stor nok til at differentiere imellem det gode og det sublime.
Udstillingen og det tilhørende store, videnskabelige katalog er på alle måder højborgerligt, men museet oplyser, at der igennem udstillingsperioden vil løbe annoncekampagner i byen Ghent med forskellige slogans: her i oversættelse: ”De gamle mestre var også kvinder”. ”Hun malede, han signerede” og ” Muse eller kunstner”.
Tiderne skiftede, og i begyndelsen af 1800 tallet var det ikke indlysende for kvinder at markere sig som billedkunstnere. Men der skete en opblomstring i Frankrig, Tyskland og i Norden i slutningen af 1800 tallet i takt med det, der i dag betegnelse som det moderne gennembrud men nye demokratiske rettigheder, også til kvinder, selv om kvinder først i 1914 fik stemmeret i Danmark.
Kampen for lige vilkår for mænd og kvinder er ikke slut og vil fortsætte så længe der ikke er ligeløn, og så længe kvinder fortsat fravælges på arbejdsmarkedet. Det siger kunsten ikke noget om, men hver bog, hver udstilling om stærke kvinder skubber i den rigtige retning.
Udstillingen: Unforgettable er lydefri på alle måder. Det store, elegante katalog på engelsk vil blive udvekslet med andre museer og kvindeforskere. Men det indeholder ikke cv’er på kvinderne. Det ville være utænkeligt, hvis det var et katalog, der rummede 50 mandlige kunstnere.
Jeg fandt heller ikke en publikumsvenlig publikation, der var skrevet i et lettilgængeligt sprog, kortfattet og hverken dyr eller tung. End ikke en brochure fandt jeg. Hvis den store, historiske billedkunst skal formidles til flere end inderkredsen af forskere og skønånder, er der brug for grundig og ligefrem formidling, som hverken er overfladisk pop eller det modsatte.
NB Læs også første del af anmeldelsen af udstillingen –
Udstillingen slutter 30.5.2026.
Jeg var inviteret af Visit Flandern til Ghent, men organisationen har ikke haft indflydelse på denne artikel.
Kære Ulla,
tak for alle anmeldelser- det er en fornøjelse at følge med. Har du mon læst Melania G. Mazzuccos roman om Plautilla Briccia, som var maler og endte som arkitekt ?
Mange hilsener
Hej nej tak for henvisningen.