∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Unforgettable. De uforglemmelige. Stor udstilling med kvindelige malere fra 1600-1750 – oplevet i Ghent. Første del.
Glem alt om Frans Hals, Rubens og Rembrandt. Kunsthistorien og dermed kunstmuseerne er i de senere år gået på jagt efter al den kunst, som det 20. århundrede bevidst eller ubevidst har overset. Nu gælder det jagten på de kvindelige kunstnere.
Arbejdet har stået på i nogle år med at grave frem de mange oversete kvinder og ikke mindst deres frembringelser inden for maleri og tegning. I Danmark og Norden har det allerede båret frugt via en række store udstillinger bl.a. på Statens Museum for kunst, Hirschsprung og Ordrupgaard. Herudover er vores viden blevet suppleret af en lang række monografiske udstillinger med kvindelige kunstnere, bl.a. på Nivaagaard.
Det, der gør den belgiske udstilling til noget særligt, er både antal udstillede værker, kvaliteten, antal kvindelige kunstnere og naturligvis perioden: 1600-1750. Da havde vi i Norden kun få lokale, udøvende kunstnere.
I Ghent vises værker af over 50 navngivne kvindelige kunstnere fra perioden 1600-1750.
Det er nærmest overvældende i antal, men mere imponerende er det høje kunstneriske niveau, som værkerne udstråler.
Udstillingsprojektet har stået på i nogle år og er i øvrigt sket i samarbejde med The National Museum of Women in the arts, Washington DC. Museet har eksisteret i flere årtier, og jeg besøgte museet tilbage i 1992 i forbindelse med en stor dansk udstilling, hvor der var værker skabt af bl.a. dronning Margrethe og andre kvindelige, danske kunstnere.
Udstillingen på det stilige museum i Ghent, MSK, der i øvrigt er berømt for bl.a. værker af Hieronymus Bosch, fremhæver i katalog og planchetekster flere sociologiske aspekter. Alligevel kan man godt brænde inde med en række ubesvarede spørgsmål. Eller måske skal man blot forstå, at det slet ikke var problematisk dengang i Nederlandenes blomstringstid, at kvinder beskæftigede sig med maleri og beherskede det på et ligeværdigt niveau med mændene.
I den periode, hvor Nederlandene var et internationalt handelscentrum, er det blevet anslået, at der igennem 1600 tallet blev produceret over 8 millioner malerier – skabt for at bliver videresolgt eller ligefrem bestillingsarbejder til de rigeste. Også kvindelige kunstnere modtog bestillinger og rejste rundt i Europa for at opsøge rige opdragsgivere.
Med listen over de 50 kvindelige kunstnere er det interessant at gå tilbage til de grundlæggende kunsthistoriske bøger, der har beskæftiget sig med nederlandsk kunst fra perioden. Pelican History of arts bind om nederlandsk kunst har nævnt to af kvinderne. Derimod er den berømte kvindesagskvinde, Germaine Greer, i sit banebrydende værk ”Forhindringsløbet” (1979) om kvindelige billedkunstnere,- opmærksom på en række af de nu udstillede kunstnere. Bogen udkom på dansk i 1980. Også den britiske kunsthistoriker, Kate Hessel, hvis bog “Historien om kunst uden mænd” (2022) udkommet på dansk i 2024, er opmærksom på den nederlandske blomstringstid, hvor kvinder blev accepterede som skabende kunstnere – sat i relief af en tidligere italiensk “guldalder” i 1500 tallet, hvor kvinder også havde adgang til at blive uddannede på værksteder og skoler.
De kvindelige kunstnere kom fra flere sociale lag, hvor livet naturligvis har været nemmest for overklassens døtre, der blev opdraget med kunsten som en god følgesvend. Middelklassens piger fik måske lov at gå til hånde i familiens værksteder. Alligevel er der også eksempler på kvinder, der virkelig måtte kæmpe sig frem og op for at prøve kræfter i kunstens verden.
Spørgsmål 1.
Kan man se om det er en mandlig eller kvindelig maler? Spørgsmålet er grundlæggende og trænger sig på. Udstillingen besvarer det kun indirekte, for der er som sådan IKKE forskel. Kvinderne er jo oplært i samme tradition og ser jo også på deres mandlige forbilleder og en intellektuel feminin emancipation har nok ikke været tilstede.
Spørgsmål 2.
Er der et særligt ”kvindeligt” eller feministisk motivvalg?
Udstillingen prøver måske at snige sig udenom spørgsmålet, men åbner i det første rum med en række selvportrætter, hvor velklædte, smilende kunstnerinder sidder ved staffeliet. Men kvinder har været begrænsede af, at de nok ikke på samme måde som mænd havde mulighed for modelstudier og kun i sjældne tilfælde blev optaget i foreninger, lav etc. som tilhørte mændenes verden.
Spørgsmål 3.
Er den blomstring af kvindelige kunstnere unik for Nederlandene i 1600-1750, eller vil der være lignende og fortsat oversete kvindelige kunstnere i andre lande?
Spørgsmålet er ikke så relevant for udstillingen, der netop kun belyser den nederlandske maletradition. Men ser man på forholdene i Danmark, så er vi jo helt afhængige af udenlandske kunstnere næsten op til Kunstakademiets grundlæggelse i 1754 af Frederik V – mere end 100 år efter at det franske kunstakademi grundlægges i 1648.
Udstillingen slutter 30.5.2026.
Se Anden del af denne rapport fra Ghent, hvor de enkelte kvindelige kunstnere fremhæves for teknik, motivvalg m.m.
Jeg var inviteret af Visit Flandern til Ghent, men organisationen har ikke haft indflydelse på denne artikel.
xx