Menu Luk

West Side Story  – repremiere på Det Kongelige Teater. 

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

West Side Story  – repremiere på Det Kongelige Teater. 

Det kan være svært at sige noget nyt om Leonard Bernsteins udødelige musical- skabt sammen med Jerome Robbins i 1950erne, med  urpremiere i New York i 1957 og dansk premiere i Odense i 1964 med besøg af Bernstein i 1965, hvor han modtog Sonningprisen.

 

Henvisning til anmeldelsen af denne produktion i 2022.

West Side Story i Operaen, Det Kongelige Teater.

Det kongelige Teaters version fra 2022 var og er bemærkelsesværdig, fordi Det Kongelige Kapel er placeret på bagscenens store elevator, så orkestret hejses op og ned – en gang imellem synligt, indimellem skjult. Det er en scenografisk og dramatisk god idé, men fader ud efter pausen. Så er den gimmick brugt op.

West Side Story. Repremiere. 2025. Det KongeligeTeater. Foto: Miklos Szabo.

 

Her ved genopsætningen virker scenen overraskende tom. Mangler der nogle dansere? eller er lyset mindre differentieret end i 2022? I visse passager syntes den store scene for tom, bl.a. ved åbningsscenen. For de første minutter er musikalsk og dansemæssigt så specielle, at de kan være magiske- her slås en stemning an – på godt og ondt. En tone, et enkelt knips, der fordobles og siden flere knips. Så begynder gutterne at dukke op. For der er jo to fronter, to bander, to grupper, … I nogle versioner kommer de ud af mørket, men det er op til instruktøren. Her i denne omgang bliver det lidt blegt…

Det musikalske og det sanglige er fastholdt og måske endnu bedre end i 2022. Det er vigtigt og afgørende.

Det Kongelige Teater har justeret de to hovedpartier, og det er forestillingen ikke blevet ringere af. Tony har fået fornyet kraft og charme med Mikkel Hoé, uddannet i Fredericia på Musicalakademiet og med roller i musicals i de seneste år. Maria synges nu af svenske Linda Arunee Drenck, der fint matcher Mikkel Hoé, så man tror på kærligheden. Men der mangler måske lidt skuespillermæssigt overskud hos Maria.

West Side Story. Repremiere. 2025. Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Julie Steincke er svær at matche for de andre. Hun kan sit kram og giver Anita-figuren alt, hvad den kan bære, også da hun faktisk kommer i sorg over den forlovede Bernados død, og da hun bliver voldtaget for åbent tæppe. Så viser hun den mørke, indadvendte side af en ellers geskæftig puertoricaner.   Julie Steincke er genganger og heldigvis for det. Også Lukas Toya som Riff giver et fint portræt af Tonys ven og har styr på både det dramatiske og det sanglige.

Der er mange restriktioner vedrørende opførelsen af West Side Story. Handlingen må ikke rykke ud af 1950ernes New York. Men det er lidt ærgerligt, for hvert land, hver storby kunne nok få meget ud af at spejle egne problemer og sociale udfordringer i den klassiske handling, der som bekendt er inspireret af Shakespeares tragedie ”Romeo og Julie” fra slutningen af 1500 tallet.

West Side Story. Repremiere. 2025. Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Men 1950-erstemningen er i denne genopsætning gået lidt fløjen. Er det lyset? Er det drengenes kostumer, som er blevet lidt på nutidige?  I den ret fantastiske balscene, hvor en sød lærer skal forene de stridende fronter og råbe: ”Drenge og piger – stil op”,  synes scenen lidt tom og dansetrinene ikke så varierede. For hvor Bernsteins musik ligger fast, er det ikke obligatorisk at bruge Robbins’ originale trin, som måske heller ikke er nedskrevet eller gemt.

West Side Story. Repremiere. 2025. Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Men West Side Story har fortsat så meget at byde på: En vidunderlig musik, så imponerende spillet af Kapellet og et gennemgående fint musikalsk og dansemæssigt niveau. Men det kan undre, at der ifølge programmet er så mange svenske dansere og sangere med, for Musicalakademiet i Fredericia  har fungeret i mere end 15 år. Men måske er den danske talentmasse brugt op, fordi der lige nu er sat så mange musicals i søen inden for dansk teater.

Komponist: Leonard Bernstein

Dirigent: Robert Houssart

Dirigent: Bjarni Frímann Bjarnason

Dirigent: Ian Ryan

Iscenesættelse: Thomas Bendixen

Scenografi: Palle Steen Christensen

Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesign: Mathias Hersland

Koreografi: Miles Hoare

Oversættelse, sangtekster: Silas Bjerregaard

Oversættelse, dialog: Jesper Malmose

Mikkel Hoé / Tony

Linda Arunee Drenck / Maria

Julie Steincke / Anita

Lukas Toya / Riff

Julian Kellerman / Bernado

Max-Emil Nissen / Chino

Adam Tocuyo / Pepe

Sicilia Gadborg / Anybodys

Peter Oliver Hansen / Doc

Morten Lützhøft / Detective Schrank

Bjarne Antonisen / Officer Krupke, Glad Hand

Sigurd Thomasen / Action

Rasmus Grandt / A-Rab

Emma Mellroth / Rosalia

Linnea Stenbeck / Consuelo

Simon Fichman / Baby John

Steffen Hulehøj Frederiksen / Snowboy

Troels Graakjær / Big Deal

August Mailand / Diesel

Sarah Olivia Klitgaard Knudsen / Graziella

Emma Kumlien / Velma

Celine Friis / Minnie

Andrea Schirmer / Clarice

Rai Del Valle / Indio

One Bailey / Anxious

Ivan Spahi / Juano

Sara Birgitta Kristi Östberg Diakité / Teresita

Nadin Reiness / Francisca

Kristian Jensen / Walk on cover

Giada Luciani / Swing

Timothy De Mesa Højgaard / Swing

Cecilie Hedin Klagenberg / Swing

Martin Gæbe Povlsen / Swing

Det Kongelige Kapel

www.kglteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *