Kulturkupeen

Caldera: Corpus og Bobbi Jene. Det Kongelige Teater – i A-salen.

 

Kommentar af Ulla Strømberg.

Caldera: Corpus og Bobbi Jene. Det Kongelige Teater – i A-salen.

Der er nok af hittepåsomhed og indfald i den nye forestilling hos Corpus, hvor koreografen Bobbi Jene har været forbi for at inspirere. Danserne har sikkert haft en god tid sammen med gæsten, der tidligere er blevet portrætteret i en meget omtalt dokumentarfilm.  Men det nye og færdige værk er desværre ikke opløftende. En lang række anslag og eksercitser på gulv udfolder sig uden ret meget samspil, og det allermeste er set mange gange før: Dansere uden tøj, dansere med levende blomster, dansere, der får lov at tale (engelsk) – dansere, der sætter sig hen til flyglet og spiller, mens kollegerne danser videre.  ( I øvrigt smukt udført af Alexander Stæger).

Rummet er velfungerende. Et stort, blåt væg til væg tæppe er bredt ud i prøvesalen. Et sort flygel står ovre ved den ene væg. Nogle stole hænger på væggen, og så er der et lille bjerg med sandsække.

Caldera – Corpus og Bobbi Jene. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Camilla Winther.

De forskelle faser i balletten har ikke megen sammenhæng og afløser hinanden uden smukke overgange. Selve trinene og bevægelserne er set mange gange før. Det er som om Bobbi Jene har forsøgt at blive en lille Pina Bausch, men mangler både sjæl, følelse og kærlighed. Der er en ucharmerende brutalitet over det hele.

Danserne synes golde, uanset hvad de skal fremstille. Det er synd og spild af godt talent. Det er ikke første gang, jeg er blevet skuffet hos Corpus. Faktisk har jeg endnu ikke fået en glædelig overraskelse i salen, hvor der er sat mange kræfter ind på at skabe en lille, alternativ scene – og ovenikøbet med egen indgang og neonskilt.

Caldera – Corpus og Bobbi Jene. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Camilla Winther.

Corpus’ fremtid bør snart tages op til revision. Ideen er god nok: at have et lille laboratorium, men der skal sandelig komme noget nyt frem og ikke gamle opkog på henlagte tanker.

Jeg havde ondt af danserne.

 

Iscenesættelse: Bobbi Jene
Lysdesigner: Mårten Axelsson
Medvirkende: Alexander Stæger, Hazuki Kojima, Louella May Hogan, Alma Toaspern, Yiannis Logothetis
Forestillingen er skabt i samarbejde med de medvirkende dansere og Marco Herløv Høst
Koreografassistent: Doug Letheren, Oliver Marcus Starpov
Produktionsassistent: Julie Mogensen
Lys & scene: Kasper Riisberg
Tonemester: Jonas Jensen
Kostumier: Annette Nørgaard
Rekvisitter: Mikkel Rasmus Theut
Produktionsleder: Per Uffelmann

Corpus støttes ekstra af Annie og Otto Johs. Detlefs´ Fonde – OJD, Augustinus Fonden og Bikubenfonden.

www.kglteater.dk