Kulturkupeen

8. marts. Drama Queens på Østerbro. Dramafronten.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Hvilken god kvindernes kampdag.

 

Dramafronten, som har eksisteret i nogle år,  fejrede 8. marts på Østerbro med fire interessante minidramaer spillet i form af readings, dvs. iscenesat af en instruktør med skuespillere, der har lov at have manuskriptet i hånden. Det glemmer man nu hurtigt – når først showet eller snarere showene kører.

Her var 4 ministykker skrevet af kvinder med kvinder – om kvinder med noget på hjerte.  Ikke spor af  #me too, men andre ligeså basale spørgsmål og så forskellige. Hvad der også var ganske overraskende og lidt af et særsyn: de små stykker blev opført site specific. Dvs. vi som publikum vandrede rundt på Østerbro i grupper af ca. 25 stk. – og oplevede de små spil op og ned ad Østerbrogade!

Picnic

Det første spil var hos den raffinerede madvarebutik Letz i hjertet af speltmødreland. Her sad to kvinder og drak vin, mens de spiste deres medbragte sandwich, som bestod af mandekød. De var kort sagt kannibaler – men det var tilsyneladende en helt almindelig trend blandt disse i bogstavelig forstand hattedamer. I et fremtidsland, hvor mænd ikke længere skal svælge i kvindekød, men alt er vendt på hovedet, var det både morsomt og lidt for makabert. Fint spillet af Jannie Faurschou og Katrine Jensenius, iscenesat af Rhea Leman og skrevet af Amalie Olesen.  Tror ikke, jeg kunne klare 80 minutter i kannibal-land.

Falleret Feminisme

Lidt rystede drog vi ned ad Østerbrogade for at standse op ved en dør, der førte ind til en rigtig patriceropgang. Her stod en vred, moden kvinde, Tanne. En smuk, afdanket rockmamma, der netop havde udsendt en nyt album. Hun havde fået én dårlig anmeldelse og derfor fundet  personens adresse og skulle nu op at skælde ud. Hendes maneger kommer ilende og prøver at forhindre det. Til stor overraskelse viser anmelderen sig at være 25 år gammel, kvinde og ganske vidende om rockmusik.  Hun står der i opgangen og fastholder sin nedsabling – også af personen Tanne, som ikke burde havde hverken ansigtsløftninger eller forsøge at være ”moderne”.  Fin tekst af Lærke Sanderhoff og flot spillet af Benedikte Hansen, Fanny Louise Bernth og Anna Karina Nikolajsen. Igen Instruktion af Rhea Leman.  Det stykke vil jeg gerne se – og allerhelst site specific!

Henvisningen

Turen gik videre ned af Østerbrogade til en lægekonsultation. Her sidder en mand i kvindeklæ’r. Han vil tale med lægen og det haster, for han vil have en henvisning  til en kønsskifteoperation.  Her er vi ved 8. marts’ kerne.  Er det nu også så sjovt at være kvinde? Den kvindelige læge folder alle argumenter ud – hvorfor, hvorfor?  Men giver sig til sidst. Katja Holm i den svære rolle som manden, der vil være kvinde og Anette Støvelbæk som lægen i Bente Kongsbøls instruktion af Julie Petrine Glargaards tekst. Alvorlig tekst.

 

Den store Husmoderdyst

Tilbage på Lille Republique, hvor hele turen startede, er det mere sjov end alvor. Tre kvinder fra hver sin generation skal dystre om husmoderdyder, men det går galt af flere grunde og de forlader lokalet igen.  Sjovt sat op, men lidt svag tekst af Signe Redvard Frandsen. Der skal arbejdes meget, før det kan blive til rigtigt teater. Sødt spillet af Mette K. Madsen, Marie Mondrup og Dorthe Hansen Carlsen, igen i Bente Kongsbøls instruktion.

FOA- kvindeplakat.

Alletiders eftermiddag med ganske varierede perspektiver på kvindeliv. Og det er jo netop hvad 8. marts skal bruges til. Vi er ikke nået til vejs ende. Der er hverken ligeløn eller lige vilkår endnu. Kampen er ikke er afblæst, men kampråbene har ændret karakter.  Kæmp søstre, kæmp!

Dramatikerne: Julie Petrine Glargaard, Amalie Olesen, Signe Redvard Frandsen og Lærke Sanderhoff.

Skuespillerinderne: Benedikte Hansen, Anette Støvelbæk, Dorthe Hansen Carlsen, Marie Mondrup, Mette K. Madsen, Fanny Louise Bernth, Katja Holm, Anna-Karina Nikolajsen, Katrine Jensenius og Jannie Faurschou

Instruktørerne:  Bente Kongsbøl og Rhea Leman

Stykkerne blev kun opført denne ene dag, men følg med hos

www.dramafronten.dk