∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Fejende flot filmmusical.
Det var svært at få armene ned efter pressevisningen på filmmusicalen La La Land. En så underholdende, livsbekræftende, musikalsk iørefaldende og visuel flot film skal man lige godt lede længe efter. Smag og behag er forskellig. Nogle er til musicals andre kan ikke udstå dem. Hvis man bare har den mindste veneration for genren er La La Land et must.
Foto: Nordisk Film.Filmen begynder i en uendelig kø på en motorvej udenfor Los Angeles. Her sidder man altid i seriøse køer. Sebastian(Ryan Goslimg) sidder i sin bil og venter. Han er jazzmusiker med store ambitioner, men må tage til takke med at spille på små restauranter og barer. Interessen for Jazz er dalende, og han vil have folk til at interessere for jazz igen. I en anden bil sidder Mia(Emma Stone) med skuespillerdrømme. Hun er på vej til en af de utallige auditions, som hun indtil videre uden held har deltaget i. Hun arbejder på en Café tæt på filmstudierne i Hollywood. Her ser hun dagligt de smukke og kendte stjerner, der på vej til filmoptagelse kommer for at få en kop kaffe. Hun drømmer om den dag, det er hende, der står på den anden side af disken. Sebastians og Mias møde på motorvejen er ikke just hjerteligt. Siden hen mødes de to ved flere lejligheder, og sød musik opstår. Denne første scene i filmen er overdådig både visuelt og musikalsk. Bilkøen danner rammen for et kæmpe optrin. Solen skinner, fuld knald på farverne, masser af sang og dans. Flot start.
Foto: Nordisk Film
Det er primært omkring Sebastians og Mias kærlighed filmen drejer. Men det er også en film om drømme. Damien Chazelle filmens instruktør og manuskriptforfatter siger: For mig var det vigtigt at skabe en film om drømmere. Om to mennesker der har disse enorme drømme, der driver dem og forener dem, men også skiller dem ad.
Foto: Nordisk Film
La La Land har stærke referencer til romantiske franske og amerikanske musicals fra genrens golden age. Chazelle har især ladet sig inspirere af den bolsjefarvede franske musical Pigen med paraplyerne med Catherine Deneuve i hovedrollen. Det ser man bl.a. på hans opsigtsvækkende stærke og klare farvevalg. Men han har også været inspireret af de traditionelle store amerikanske musicals med Fred Astair og Ginger Rogers og Gene Kelly. Der er en scene i filmen, hvor Sebastian og Mia i solopgang med betagende udsigt over Los Angeles stepper i bedste Gene Kelly stil omkring en gadelampe. I en anden flyver Sebastian og Mia som i Mary Poppins, dansende op over Los Angeles. Referencerne er så tydelige, at der nærmest er tale om kopi.
Filmen er en stor kærlighedserklæring til det solbeskinnede Los Angeles. Trafikken er ligesom stræbsomheden endeløs, for alle de, der ofte nytteløst jagter deres egne drømme, i håbet om at blive stjerne.
Gosling og Stone er overbevisende som Sebastian og Mia. Nogle specielt store sangstemmer har de ikke, men de er charmerende og gør det godt. Især er det imponerende, at Gosling i forbindelse med rollen som jazzmusiker har lært at spille klaver. Han spiller selv i alle scener, hvor han sidder ved klaveret.
Foto: Nordisk Film
La La Land er en skøn film, der booster humøret. Måske bliver den kimen til filmmusicalens comeback. Man kan altid håbe. I disse tider, hvor vi via medierne bliver bombet med alverdens fortrædeligheder, er det befriende bare for en kort stund at sætte sig tilbage i biografsædet og nyde 128 minutters livsbekræftende og iørefaldende underholdning. Filmen har vundet et hav af priser og opnået ikke mindre 14 Oscarnomineringer, noget kun Titanic og All about Eve har gjort tidligere. Gå ind og se den.
Instruktør: Damien Chazelle
Trailer: Nordisk Film
Premiere: 23.februar 2017