Kulturkupeen

IDOL

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Film med noget på hjerte.

IDOL er baseret på den sande historie om den unge palæstinenser Mohammed Assaf, der voksede op i Gaza-striben og endte med i 2013 at vinde sangkonkurrencen Arab Idol.

Den smukke 10 årrige Mohammed Assaf synger guddommeligt. Han, søsteren Nour og et par af deres venner har en drøm. De vil lave deres eget popband og blive verdensberømte. Den drøm er der mange børn og unge, der har. Når man bor i Gaza-striben er den imidlertid nærmest umulig at realisere. Filmen viser råt for usødet de skrækkelige forhold og den fattigdom folk lever under i Gaza. Vi ved det godt, men når man sidder i biografens mørke, gør det lige godt ekstra stort indtryk. Vi ser bl.a. nogle voldsomme scener af gennem bombede beboelsesområder, hvor folk lever deres liv i dyb armod.

Idol i murbroller

Foto: Angel Films

Det lykkes børnene at skaffe nogle aflagte instrumenter, og snart begynder de at synge på gaden, til bryllupper og andre arrangementer. Da Mohammeds familie kommer ud for en stor tragedie vender det op og ned på hele hans tilværelse.

Idol børnene synger

Foto: Angel Films

Filmen springer derefter frem til 2013, hvor Mohammed Assaf studerer på universitetet om dagen og kører taxa om aftenen. Han drømmer stadig om at blive sanger, og med pres fra sine venner beslutter han at gøre noget ved den. Han vil forsøge at krydse den stærkt bevogtede grænse mellem Gaza og Ægypten for at deltage i udtagelsesprøverne til Arab Idol, der foregår i Cairo. Med livet som indsats sætter han kursen mod Egypten, hvor der afholdes auditions. Dette bliver begyndelsen på en rejse, der skal gøre Mohammed til repræsentant og talerør for hele det palæstinensiske folk.

Idol til audition

Foto: Angel Films

Filmens instruktør palæstinenseren Hany Abu -Assad, der bl.a. står bag de to stærkt politiske film film Paradise Now (2006) og Omar(2013), siger om IDOL: Det er en historie om håb og succes, hvor en bror og en søster var i stand til at vende ulemper til fordele, det umulige til det mulige. De kom fra ingenting og sejrede over… fattigdom, undertrykkelse og besættelse. Filmen blander fiktive optagelser med virkelige f.eks.fra finalen Arab Idol 2013.

Qais Atallah, som den 10 årige Mohammed, virker totalt uimponeret og naturlig foran kameraet. Det er imidlertid Mohammeds søster Nour(Hiba Atallah), der gør mest indtryk. Hun overskygger alle de andre børn. Hun er oprører, ekstrem dygtig i skolen, hurtig i replikken, klæder sig ud som en dreng, når de optræder og har med sine lysende blå øjne og underfundige smil en helt særlig aura omkring sig.

Idol øver sig i kælder

Foto: Angel Films

Arab Idol er på en gang opmuntrende og deprimerende. Filmen giver håb om forsoning. Det er positivt, at tv- talentkonkurrencer som Arab Idol kan bruges til andet end ren underholdning. Vi ser autentiske optagelser, hvor palæstinenserne fester euforisk i Gazas gader, da Mohammed vinder. Samtidig bliver man som tilskuer også dybt beskæmmet over atter at være vidne til den langvarige og uløselige konflikt i regionen. IDOL vækker mindelser om tankevækkende og medrivende film som Billy Elliot(2000) og  Slumdog Millionaire(2008). Den har som disse meget på hjerte.

Instruktør: Hany Abu-Assad

Trailer: Angel Film




Premiere: 30. juni 2016