∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Sjov og medrivende.
Disney og Pixor Animation Studios har barslet med en ny storslået tegnefilm Coco, der har premiere her op til børnenes vinterferie. Et medrivende og humoristisk eventyr om livsdrømme og familiebånd.
Vores hovedperson, den 12 årige Miguel, bor i Mexico med sin familie, som har været skomagere i generationer. Lige med undtagelse af tipoldefar som ville være musiker og forlod sin kone og sin datter Coco for at rejse ud i verden og realisere sig selv. Det har familien aldrig tilgivet ham. Så siden da, har musik været strengt forbudt i familien. Til Miguels store fortrydelse, for det eneste han vil være er guitarspiller som hans idol Ernesto de la Cruz.
På Día de Muertos (De Dødes Dag) som er en mexicansk fejring af afdøde familiemedlemmer, er der en stor musikkonkurrence på byens lokale torv. Miguel beslutter at deltage, selv om han ved, at det i hans familie er strengt forbudt. Det kommer han ikke godt fra. Bedstemor opdager det og smadrer hans guitar, men Miguel giver ikke op, og i sin jagt på en anden guitar, befinder han sig pludselig med hunden Dante i De Dødes Rige. Her sætter han sig for at finde sin tipoldefar, som måske kan hjælpe ham.
Det kan godt i begyndelsen være lidt svært at finde ud af, hvem der er hvem. Vi har gang i en meget stor familie. Når det er sagt er Coco fejende flot og fantasifuld. Ikke mindst i scenerne fra Dødsriget, hvor der er gang i den, ja, det synes at være en ren fest at havne der. Det vrimler ganske vist med raslende skeletter i alle afskygninger, og nogle af dem ser også ret skræmmende ud, men det bliver ikke for meget eller for uhyggeligt. Børn fra 7 år, som er den anbefalede aldersgrænse, vil blive begejstrede.
Det er lykkedes filmens to instruktører Lee Unkrich og Adrian Molina, som bl.a. også har stået bag film som Toy Story og Finding Dory at lave en film, som er underholdende, sjov og visuelt super flot. Derudover har filmen en stærk følelsesmæssig kerne. Moralen er familien frem for alt, og det gælder både de levende og de døde. Visuelt er det en meget farverig film ikke mindst i Dødsriget, som er et land i evigt mørke, og derfor giver mulighed for at skabe et overflødighedshorn af lys i stærke farver.
På trods af familiens restriktioner omkring musik, er der masse af traditionel mexicansk sang og musik i filmen. Alt sammen med til at skabe en autentisk stemning omkring fejringen af Día de Muertos. I følge Unkrich er det første gang, at der bliver lavet en spillefilm om emnet: We really wanted to explore the family bonds that tie us to the generations that came before us. This story is about celebrating our past—even as we look to the future. Et fascinerende emne og nu også på tegnefilm. Lige til en familietur i biffen i vinterferien. God fornøjelse.
Instruktører: Lee Unkrich og Adrian Molina
Foto og trailer: United International Pictures
Premiere: 8. Februar 2014