Kulturkupeen

Fandens Oldemor – PH og hans Moder.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fandens Oldemor – en musikalsk dialog mellem  PH og hans mor. 

Ina Miriam Rosenbaum – som morsom PH, Hans moder og flere andre kulturradikale på Teater V i Valby med eminente musikere som backing group.

Poul-henningsen_ListImg[1]

 Det er en sjov dialog imellem en mand, der blev født i 1896 – og så hans moder. Men de kunne ligeså god have været 80 eller 100 år yngre. For PH, Poul Henningsen og Agnes Henningsen var kulturradikale, avantgarde og det der på nudansk hedder first mover. Og samtalerne imellem dem og de musikalske intermezzi med PHs vidunderlige revytekster er ikke alene underholdende, de er også ganske oplysende.15.09.13. fandens oldemor  picture.ext[1]

( foto: Anders Hjerming)

Ina-Mirian Rosenbaum står alene på scenen sammen med tre garvede jazzmusikere: Emil de Waal, Gustav Ljunggren og lidt sjovt: Ina-Miriams egen søn pianisten August Rosenbaum.

Og da forestillingen er moderne i den forstand, at den også handler om her og nu, og facebook og strømafbrydelser og marathon, ja så afbryder August Rosenbaum sin moder, præcis som PH kunne have sagt, hov, stop mor, nu løber du ud ad en tangent.

ke006051[1]

Vi ved at PH var et multitalent, der både kunne tegne lamper, modtog guldmedalje i 1925 i Paris og dermed fik et internationalt gennembrud allerede som 29 årig, og så kunne han skrive, og tænke og være i opposition og blande sig i debatten, på et tidspunkt, hvor ikke helt så mange havde adgang til den offentlige arena.

Hvilke talenter denne aggressive mand, med en evig cigaret i munden ikke har haft. Moderen glemmes ofte. Men hun var utrolig, fri og rødstrømpe – og interesseret i, at den offentlige moral skulle være mere én til én og ikke så dobbeltmoralsk, som den jo var i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun var nok ikke så stor en forfatter som sønnen, men hvilken energi.

imagesCAA4AMN9

Med kraft og fuld fart på springer Ina-Miriam ud og ind af roller, snart med briller på – snart med cigaret – snart er hun Liva – snart Agnes – og ofte PH. Det er en fryd og underholdende og oplysende. Og de evigt huskede sange synges med stor variation og kan gå helt ned i pianissimo.

Scenen ligner en væltet lampeforretning, hvor musikerne har travlt – og Emil de Waal tager oven i købet i flere numre blot en lampe at hamre på. Joh, PH er totalt integreret. Og Ham bliver man simpelthen aldrig træt af – og slet ikke, når det gøres så begavet og underholdende – og faktisk også moderne – 2015. PH holder.

Flere sange, tak, havde man lyst til at sige til allersidst, men så var showet ovre.

 

www.teater-v.dk

 

Til og med d.20.9. 2015 – efterfølgende turné i hele landet.

 

 

Med: Ina Miriam Rosenbaum

Manuskript: Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum

Tekst & musik: Poul Henningsen, Bernhard Christensen, Karl Bjarnhoff o.a.

Musikalske arrangementer: Emil de Waal, Gustaf Ljunggren og August Rosenbaum.

Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard

Scenografi: David Gehrt

lysdesign: Mads Nielsen

Lyddesign: Emil Sebastian Bøll

Afvikling: Steen Olsen

 

 

Slut.