Menu Luk

Mit Mørke – bevægende beretning fra Hitlers Tyskland.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Mit Mørke – Bådteatret – produceret af teater Five Feet Tall.

Mit Mørke – bevægende, stilfærdig beretning fra Hitlers Tyskland.  Fin lille forestilling, hvor Bodil Sangill og Lykke Sand Michelsen spiller flere stadier i den tidligere nazisygeplejerske Ebbas liv.

Plakat til Mit Mørke.
Plakat til Mit Mørke.

Vi er i nutiden og i fortiden, for skyggerne forsvinder aldrig, heller ikke selv om man til allersidst åbner en flig til de bortgemte trængsler.

Mange historier er fortalt om Anden Verdenskrig. Om de heldige, de overlevne, og om de uheldige, som blev skudt eller taget til fange. Men de naive og medløbernes beretninger har været godt skjult. Bl.a. fordi vi nok ikke har haft lyst til at høre dem.

Ved et tilfælde faldt forfatteren og filosoffen Peter Tudvad over den ældre sygeplejerske Ebba, der nåede at fortælle om sit liv imellem Danmark og Tyskland under Anden Verdenskrig. Tudvad skrev ned og udgav i 2009 bogen ”Sygeplejerske i Det tredje Rige”. I dag er hovedpersonen død, men historien lever videre i teaterforestillingen ”Mit Mørke”.

Beskrivelsen er hjertegribende i al sin nedtonede spillestil. For der er ikke mange armbevægelser eller løftede pegefingre i Pia Rosenbaums indfølte instruktion, hvor replikkerne er bredt ud på den gamle Ebba i dialog med snart barnebarn snart blot sig selv som den helt unge Ebba – med livsmod, appetit på livet og forkerte råd fra en nazivenlig fader hjemme i Tarm. Ebba endte først i Hamborg, kom videre til Kassel, Breslau og andre byer, hvor hun fik en kortvarig sygeplejerske-uddannelse, som gjorde hende i stand til at hjælpe på tysk side i krigens allersidste dage i bl.a. et nødhospital i et sønderbombet Berlin tæt på Hitlers hovedkvarter.

Danmarks befrielsen kom. I Berlin var det nederlag, der førte hende og en veninde via Polen til Moskva. Først efter flere måneders fængsling nåede hun tilbage til Danmark og kunne starte på et nyt liv med oplevelserne godt gemt væk i klædeskabet.

Det er overraskende neddæmpet fortalt af både dramatikeren Simone Isabel Nørgaard, instruktøren Pia Rosenbaum og af skuespillerne, der netop i al deres forskellighed fylder billedet af Ebba. På en gang naiv, glad, ukritisk, uvidende spillet af Lykke Sand Michelsen og så den aldrende mere reflekterede kvinde i sit livs sidste år og med behov for at betro sig til sit barnebarn. Sådan var det, synes Bodil Sangill at sige meget overbevisende i gestik og mimik .

Scenografien ved Thomas Kolding er et fint supplement til spillet med vægge af noget midtimellem jern, rust og spindelvæv og det, drømme og håb er gjort af.

Forestillingens mission er sympatisk – her er noget at berette. Det er levn fra fortiden – fra en tid, som vi alle synes at have hørt så meget om. Men i realiteten  er det kun et påskud til at fortælle, at mennesket, uanset hvordan det lever, som oftest har en god portion livskraft.

Men det er også historien, om hvordan en overmagt kan skalte og valte med det enkelte individ – og fjerne lysten til enhver mulig stillingtagen.

Det er godt at tænke over i disse tider, hvor mennesker igen er på flugt fra magter, vi ikke nødvendigvis kan overskue her fra lille Danmark.

Se forestillingen, bliv grebet og gå hjem en lille smule klogere.

Instruktion: Pia Rosenbaum

Medvirkende: Bodil Sangill og Lykke Sand Michelsen

Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard Scenograf: Thomas Kolding Lys: Sonja Lea Lyd: David Matchofsky

Til 3. oktober og med en efterfølgende turné.

www. Baadteatret.dk