∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Tom Harpøth.
En flot og sand skæbnefortælling, om hvordan en fransk-jødisk familie kommer næsten helskindet gennem nazismens helvede ved at splitte sig op og flygte fra Paris til Nice under 2. Verdenskrig. Det er en spændende fortælling, der oprulles, med farer og trusler alle vegne. Man håber det bedste, men frygter det værste… og det er ikke ubegrundet.
Foto © Another World Entertainment
Filmen starter i Paris ved begyndelsen af Tysklands besættelse af det nordvestlige Frankrig med Paris. Frankrig opdeles i den tyske nordvestlige zone og den frie sydlige zone. Vi følger familien Joffo, hvor faderen er frisør og de to ældste sønner ansat i hans salon. De to yngste sønner er skolebørn på 12-14 år. De drøner omkring i Paris’ vinterkolde gader i korte bukser og laver fis og ballade. Livet er skønt, men det bliver mere og mere alvorligt, og faderen og moderen frygter det værste: deportation til tyske arbejdslejre.
Foto © Another World Entertainment
De beslutter sig for at sende de yngste drenge af sted alene til Nice, hvor planen er at familien skal mødes snarest. Det bliver en farefuld færd, hvor man ikke ved om drengene er købt eller solgt, hver gang de henvender sig til nogen. Kollaboratører findes i hobetal, og hvordan finder man ud af, om man taler med en ven eller fjende i sådanne tider, og når man blot er 12 år.
Foto © Another World Entertainment
De lærer hurtigt, at spillet ikke er en leg, men dybeste alvor. Og de bliver hurtigt mere voksne på den ubehagelige måde. De er vokset op med ubegrænset kærlighed i familien, og nu oplever de den yderste depravation og vold på nærmeste hold. De kommer dog til Nice, hvor de overraskes over havets blå farve, og heldigvis samles hele familien igen, men idyllen varer ikke ved. I 1943 besætter tyskerne hele Frankrig og indleder en klapjagt på alle jøder, for at sende dem til de tyske dødslejre. Drengene må klare sig alene igen.
Foto © Another World Entertainment
Det er en meget smuk film i al sin gru. Flotte billeder indrammer den barske fortælling, og den ledsagende musik er suggestiv og medrivende. Kærligheden mellem drengene er stærk og gribende: deres forhold er varmt og tæt. Deres dialog kan dog nogle gange forekomme lidt for uægte (”Mine tårer erstattes af raseri”) eller abstrakt for deres niveau. Vi får vendt livets store spørgsmål på en for voksen måde, i stedet for på en ungdommelig, måske naiv måde. Og det kan gøre visse scener i filmen lidt for sentimentale eller højstemte.
Foto © Another World Entertainment
Men alle spiller deres rolle med stor autoritet, og blandt publikum blev der fremkaldt både latter og tårer. En dejlig, livsbekræftende film.
Trailer © Another World Entertainment
Titel: Flugten til Nice
Instruktion og Manus: Christian Duguay (Canada)
Varighed: 110 min.
Censur: over 11 år
Premiere: 26/10. 2017