Kulturkupeen

The Wife.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Intens og gribende.

Bag enhver dygtig mand står en endnu dygtigere kvinde. Kernen i den svenske instruktør Björn Runges film The Wife.

1992.Vi befinder os i Connecticut. Den succesrige forfatter Joe Castleman(Jonathan Pryce) og hans hustru Joan(Glen Close), begge i deres livs efterår, bor i et smukt hus ud til vandet. Telefonen ringer midt om natten. Det er fra Sverige, og en mand, med svensk accent overbringer Joe en fantastisk nyhed. Joe har modtaget Nobel Prisen i Litteratur, og han og Joan er inviteret til Sverige for at modtage den fornemme pris.

Derefter ser vi et flashback til 1958. Joe og Joan mødes på universitet, hvor han er professor i litteratur, og hun en talentfuld elev på et af hans hold. Sød musik opstår, de gifter sig og får to børn. Det er et traditionelt ægteskab på Joes præmisser. Hun opgiver sin karriere og sørger for, at han kan pleje sin og således få ro til at skrive sine bøger. Og det går rigtigt godt med karrieren. Kritikerne er vilde med ham, og Joan ser igennem hans udenom ægteskabelige affærer. Undskylder det med at han jo er kunstner.

Joe har gennem sin karriere modtaget mange priser og hædersbevisninger, og når han i den forbindelse holder takketale, understreger han gang på gang, at det er Joans fortjeneste, at han er nået så langt. Det bliver for meget for hende, og hun beder ham om at holde op. Hvortil han svarer: Hvis jeg ikke takkede dig, ville jeg da være et narcissistisk svin. Man begynder at blive lidt betænkelig, hvad foregår der egentlig mellem de to?

I endnu et flashback nu til til 60erne er vi til en fest med Joe og Joan samt andre kendte forfattere. En kvindelig forfatter spørger Joan, om hun fortryder, at hun opgav sin egen karriere for Joes skyld, og ikke fik sin egen. Joan svarer undvigende, og den kvindelige forfatter bemærker, at det skal hun ikke, for som kvindelig forfatter er det så at sige umuligt at slå igennem. Der er simpelt hen ingen, der gider læse bøger skrevet af kvinder.

Den aften, hvor Joe skal modtage Nobel prisen i Litteratur i et smukt vinterklædt Stockholm, bliver det hele for meget for Joan og hun beslutter at gøre op med 40 års ægteskab.

The Wife er en stærk film med noget på hjerte. Man sidder naglet fast i sædet, og følger spændt med. Filmen er en hyldest til kvindefrigørelse og modet til at sige fra. Det er aldrig for sent. Man fornemmer, at hun i årevis har været på nippet til at gøre oprør, men først nu i sin høje alder, har hun modet til det. Hun bliver nødt til det, for at kunne bevare sin selvrespekt. Filmen foregår ganske vist i en anden tid, men mon ikke vi alle kender en kvinde som hende. Eller måske kunne det være os selv, der stod i dilemmaet.

Glenn Close er ikke mindre end fænomenal som Joan. Denne højt begavede, fornuftige og samvittighedsfulde gode hustru, der synes at være tilfreds med en rolle i sin mands skygge, og som en dag får nok, og formår at finde sin indre urkraft. Close, som har være Oscarnomineret ikke mindre end 6 gange, spiller med stor styrke og skrøbelighed. Hun har en hel speciel udstråling og er filmens ubestridte stjerne.

Den Walisiske prisbelønnede 71årige film- og teater skuespiller Jonathan Pryce er bl.a. kendt for sin imponerende alsidighed. Han har spillet med i film som Evita, James Bond filmen Tomorrow Never Dies og Pirates of the Caribbean. Han gør det fint, som den i bund og grund usympatisk Joe.

Bag filmen står den prisbelønnede svenske instruktør Björn Runge, hvis mest kendte film er Daybreak(2003).

The Wife er et intenst og gribende drama. En rigtig god film.

Instruktør: Björn Runge

Fotos og trailer: SF STUDIOS

Premiere: 27. september 2018