∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ulla Strømberg.
En engel gennem stuen. Dansk feel-bad teater.
Stine Schröder Jensen, Petrine Agger har fået idéen, Sammen med Morten Burian og Finn Nielsen står de som skuespillere selv bag teksten. Og de lægger ikke skjul på, at det er tåkrummende teater, der spilles de næste uger som gæstespil på Teater Grob.
De fire skuespillere har improviseret teksten frem. I et godt teamwork med instruktøren Moqi Simon Trolin og scenografen Kisser Rosenquist er der kommet en stram, visuelt smuk, sorgmunter forestilling frem om helt almindelige danskere, som vi kender dem fra tv-serier og reality-programmer(!)
Pressebillede. Christian Geisnæs.
Vi er i en gennemsnitsfamilie med lig i lasten og store kommunikationsproblemer. De kan faktisk ikke tale sammen og evner heller ikke at konversere om lidt af hvert. Fremtidsmål er en by i Kina. Hvad skal der ske, hvordan kan man ændre på sin lidt trivielle tilværelse?
Far er 77 år og ung, de to døtre er vidt forskellige. Den ene er lige kommet ud af fængsel og vil gerne have sin søn ud af familieplejen, mens den anden datter er jordbunden og fornuftig med en irriterende mandsperson til samlever. Det er udgangspunktet, omdrejningsnøglen og historien, som forestillingens forskellige episoder kredser om.
Selv om vi ikke kommer så langt ned under overfladen, er det alligevel et rimeligt bud på et portræt af velfærdsdanskere lige nu. Tempoet er højt, karaktertegningen god, og alle skuespillere yder deres bedste. Og det er genialt tænkt at løfte de ret trivielle replikker ind i et æstetisk univers, hvor figurerne er i hvidt, møblerne gennemsigtige, mens væggene skifter stemning i takt med handlingen. Godt gået af scenografen Kisser Rosenquist.
Endnu en lattervækkende hverdagstragedie uden løsninger på Teater Grob.
På scenen: Finn Nielsen, Stine Schröder Jensen, Morten Burian & Petrine Agger Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin
Scenografi & lysdesign: Kisser Rosenquist
Indtil 25. april 2015.