∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lolita for altid på Revolver. Teater Republique.
Det er pink power for fuld, feminin udblæsning, når Emma Sehested Høeg giver den som ung kvinde med alle mulige drømme og kvababbelser.
Teatergruppen ”How to kill a dog” er rykket ind på Republique på den mindre scene Revolver. Her passer forestillingen perfekt. Den kommer også til at ligge i slipstrømmen af sidste års store succes ”Brøgger” og til dels af ”An education”.
Nu er det kvindehistorier for endnu yngre generationer, og som min sidemand (kvinde) så høfligt pointerede: ”Du er altså ikke målgruppen”.
Ok. Forstået. Og af de forskellige stadier i den unge kvindes liv, som forestillingen bedst kan opfattes som, var jeg nok også mest på bølgelængde med den forholdsvis lange scene om, hvorvidt en ganske tillokkende Othellolagkage skulle spises eller fjernes. Resten handlede mest om sex, attrå, om at finde sit indre selvværd og først som sidst om udseende og omverdenens syn etc.
Lolita for altid på Revolver med Emma Sehested Høeg. 2020. Tegning af Claus Seidel.
Men sjov og underholdende og sprængfuld af energi er forestillingen hele vejen igennem. Der er kraft og overskud og masser af talent i Emma Sehested Høeg. Hun har ovenikøbet også selv skabt den musikalske side og synger popsange med overraskende naturlighed, som om hun ikke havde gjort andet.
Heldigvis er forestillingen fra a til z spækket med en vidunderlig overskudsagtig ironi. For det hele er jo ret latterligt i dette lyserøde univers, hvor den flinke pianist på et tidspunkt er udstyret som en enhjørning, dette fabeldyr som middelalderen yndede.
På Lolitas vej gennem den lyserøde dagligdag kommer hun forbi forskellige udfordringer. Den unge pige, der bare vil se ud, lillepigen på rulleskøjter, dog med ret voksne behov, den sanseløst berusede kvinde, dagen derpå kvinden, den dumme gås som skønhedsdronning for at ende ved den suicidale med barberblad, frugtfarve og hele molevitten.
Der er noget fundamentalt og eksistentielt over forestillingen, hvis titel ”Lolita for altid” bør indprentes på forhånd. Det er nemlig ikke 14 årige Nabokovske Lolita, vi møder. Men snarere en voksen kvinde, der har set for meget reality-tv, og kigget for meget på Facebook og samtidig ikke har forstået en døjt af hele #MeToo bevægelsen.
Lolita for altid på Revolver med Emma Sehested Høeg. 2020. Pressefoto.
Det er selvfølgelig også befriende, at der stadig er kvinder, der tør stå ved, at de 100 procent udnytter deres køn for at opnå det, de vil. Samtidig er det også skræmmende og viser vel, hvor få skridt vi er kommet i den rigtige retning. For midt i #MeToo forargelsen, så demonstrerer denne forestilling, hvordan kvinder tilsyneladende er ligeså optaget af at behage og at blive behaget som mange af de magtfulde mænd, der i den seneste tid er blevet udskammet og detroniseret.
Forestillingen ender der, hvor mange løstkomponerede teaterforestillinger for tiden havner. Instruktøren trækker det blodrøde kort og lader forestillingen ende med blod, vold og eventuelt død. Heldigvis afløses stemningen igen af en befriende humor, som både instruktør, scenograf og ikke mindst Emma Sehested Høeg lægger for dagen.
Lolita for altid på Revolver med Emma Sehested Høeg. 2020. Tegning af Claus Seidel.
At tekstgrundlaget i mine gamle øjne og ører er lidt tyndt, forsvares af selve produktionens undertitel som lyder “en performance”. Derfor må man ikke sidde pedantisk og kræve den store litteratur i løbet af de 75 minutter, hvor der i øvrigt serveres velmotiveret musik i et pink legeland for halvvoksne kvinder og masser at le ad.
Talentfuld og meget humoristisk er ”Lolita for altid”.
Så varm anbefaling til alle over 15 år (teatrets egen aldersgrænse), mænd i alle aldre og kvinder op til 50 år!
Lolita for altid
Revolver 29.10. — 21.11.2020
Medvirkende: Emma Sehested Høeg & Viktor Dahl
Iscenesættelse: Jennifer Vedsted Christiansen
Komponist: Emma Sehested Høeg
Pressefoto: Sara Galbiati
Scenograf og kostumedesigner: Petruska Miehe-Renard