∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Snefald – familieforestilling på Aalborg Teater.
Velspillet, varm, norsk julehistorie.
Den norske TV-historie ”Snefald” om den forældreløse Selma er kendt af også mange danskere, da serien for et par år siden har været vist i Danmark.
Snefald. Aalborg teater.2020. Pressefoto.
”Snefald” er i Aalborg blevet til et hjertevarmt juleeventyr, hvor alt ender godt – og på falderebet opstår en ny kernefamilie. Men hvorfor er det, at alle de forældreløse børn dukker op her ved juletid? Og hvorfor er det egentlig, at vore nordiske naboer tilsyneladende er lidt bedre til det med sne, filtdragter og rensdyr?
Svarene er indlysende, men også lidt hykleriske.
Aalborg Teater, med den norske teaterchef Hans Henriksen, har med ”Snefald” bibeholdt folkloren og i det hele taget fastholdt meget af den stemning, som Hanne og Hilde Hagerup har fyldt på historien, som igen er godt og loyalt forvaltet af instruktøren Mia Lipschitz.
Snefald. Aalborg teater.2020. Pressefoto.
Heldigvis byder historien også på lidt til de voksne. Den forældreløse, men glade Selma viser sig at være barnebarn til den hjertensgode Julemand, som selvfølgelig har en ondsindet sekretær. Denne Jago-type ligner grangiveligt Napoleon. Og da han for en tid griber magten, bliver julemandens lille herredømme omdannet til en diktaturstat. Landet hedder Snefald, og en stemning a la Nordkorea breder sig, da en højtaler fortæller om nye regler, pligter og ansvar. Samtidig får Trump også her i 13. time et hint, da samme ondsindede mand, ved navn Winther, erklærer, at nu skal julemanden slet ikke køre rundt med gaver eller interessere sig for andre end sig selv og Snefald, helt i stil med ”American first”.
Naturligvis sejrer det gode. Julemanden vågner op af en farlig søvn, og til slut kommer den forældreløse Selma tilbage til virkeligheden, hvor hendes midlertidige plejemor endelig begynder at tø op, og en ny legekammerat står parat. Selvfølgelig iklædt hjemmestrik.
Snefald. Aalborg teater.2020. Pressefoto.
Der er meget strik på scenen. Ikke så meget, at det gør noget. Men alligevel får scenografi og kostumer ved Signe Krogh og Camilla Bjørnvad ikke helt samlet sig til et æstetisk hele. Smukkest er landskabet hos julemanden og den nærliggende have, hvor både papirklip og de mest delikate farver smelter sammen. Men ellers er billederne lidt for blårøde indimellem, selvom Julemanden får lov at være mere britisk end nordisk i en lidt altmodisch stil.
Snefald. Aalborg teater.2020. Pressefoto.
Lyssætningen fungerer fint og ligeså lydtæppet. Men hvorfor er der ikke ofret penge på et par levende musikere. Børn har godt af at se, at musik ikke kommer ud af en metalkasse, men skabes af musikere. Intensiteten falder og elegancen forsvinder, når skuespillerne akkompagneres af højtalere. Øv. Det musikalske, som hen ad vejen dukker frem i mindre sange etc., har slet ikke samme niveau som historien og teksten.
Det samlede ensemble fungerer fint, og med Jørgen W. Larsen som den sødeste julemand og Line Nørholt som en positiv og ja-sigende Selma er der intet at klage på.
Aldersgruppen skulle være 7 år og opefter. De 10-årige kunne godt lide forestillingen, fortalte de unge publikummer omkring mig.
Snefald. Aalborg teater.2020. Pressefoto.
Og så er stykket jo aktuelt med Mette F.s nye drømme om tvangsfjernelser af børn. Men den går slet ikke i ”Snefald”. Måske burde Aalborg invitere nogle socialdemokrater i teatret, fordi begge forestillinger, som spilles i december måned, handler om børn og anbringelser: ”Revolution i kommunen” og ”Snefald”! Interessant sammenfald.
Snefald:
Tekst: Klaus, Hilde og Hanne Hagerup
Iscenesættelse: Mia Lipschitz
Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad og Signe Krogh.
Medvirkende
Selma: Line Nørholt
Julemanden Julius: Jørgen W. Larsen.
Derudover medvirker Kathrine Høj Andersen, Thomas Kristian Bek, Ferdinand Falsen Hiis, Østen Borre Simonsen, Marcus Gad Johansen, Steffen Berenthz Eriksen, Evrim Benli og Sebastian Henry Aagaard Williams.
Spilles fra 21.11. – 23.12.2020.
