∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Kaj Munks Ordet tilbage på Aarhus Teater.
En genopvækkelse af det rituelle teater i kølvandet på gale Johannes’ under i ”Ordet” – gennemført med perfektion på Aarhus Teater.
Med ”Ordet” har Aarhus Teater fået en eklatant kunstnerisk succes. Med premiere kort tid før Coronaen satte ind i marts 2020 nåede forestillingen at høste stor anerkendelse hos anmeldere og publikum. Nu er ”Ordet” tilbage i Aarhus. I mellemtiden har Folketeatret streamet deres version, som fremstod mere ”klassisk” munksk.
Ordet af Kaj Munk, Aarhus Teater. 2020/2021. Foto: Karoline Lieberkind.
Den tyske instruktør, Anja Behrens, har i de seneste år skabt markante forestillinger på bl.a. Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret og Teater Republique. Kendetegnende ved alle produktioner har været det rituelle, dvs. figurerne på scenen er ikke længere individuelle personer, men bliver deltagere i et struktureret spil – og det uanset om tekstgrundlaget er af Kaj Munk eller en vilkårlig anden forfatter. Denne idé er er på sin vis helt i overensstemmelse med det basale i teatrets væsen, hvis man ser historisk på kunstarten. Men det er en mulighed eller metode, som ikke mange teaterfolk benytter sig af. Med årtiers mellemrum dukker det ”rituelle” op igen, og for tiden perfektionerer Anja Behrens metoden. Dermed bliver hun ikke mindst de mere teoretisk indstillede publikummers darling. For hos Anja Behrens er der ikke plads til smil, men gerne krop og symbolik. Naturligvis giver det henvisninger til bl.a. Artaud, Grotowsky og Eugenio Barbas Odin Teater.
Med det rituelle som udgangspunkt har det ikke været svært for Anja Behrens at gå til Kaj Munks skuespil ”Ordet”, som de fleste formodentlig bedst kender fra Carl Th. Dreyers sort/hvide film.
Ordet af Kaj Munk, Aarhus Teater. 2020/2021. Foto: Karoline Lieberkind.
Aarhus Teaters version er også holdt i sort/hvid med scenografen David Gehrts mageløse havbilleder i baggrunden og en smal scene, hvor figurerne kan bevæge sig frem og tilbage på, som om det var dukketeater, og de var sat fast på en stang. Det er blevet til et nordisk portræt fra en tid, hvor alle billeder i aviser og bøger var i sort/hvid. Sådan har vi jo fået gengivet fortiden. Men af og til er både himlen og havet af en anden beskaffenhed.
Der er vist skåret pænt i teksten, og de personer, der fra Munks hånd har både krop og fortid, bliver hos Behrens til marionetter.
Ordet af Kaj Munk, Aarhus Teater. 2020/2021. Foto: Karoline Lieberkind.
I ”Ordet” er vi er i Jylland, hvor kampen står imellem to menneskesyn: den stramme indremissionske og puritanske over for den mere varme, medmenneskelige grundtvigianisme. Da to unge fra hver sin lejr vil giftes, bryder et gammelt nag ud, som først løsnes, da den gale Johannes genopvækker den døde svigerinde. Hen over det levende lig forenes de stridende parter.
Ordet af Kaj Munk, Aarhus Teater. 2020/2021. Foto: Karoline Lieberkind.
I Anja Behrens’ iscenesættelse er hele historien løftet op og blevet til et langt dødsritual, der forener parterne uden skelen til om det er kristendom eller en vilkårlig anden gudetro, der er kernen i konfliktet. Det er flot, men også udansk på en meget dansk baggrund.
”Ordet” er konsekvent teater, eksekveret med loyalitet af hele det velspillende skuespillerensemble. Men havde det ikke været for David Gehrt og videodesigner Kim Gluds jyske baggrundsfilm, havde ”Ordet” som rituelt teater ikke været til at bære.
Kaj Munk: Ordet
Anja Behrens /Iscenesættelse
David Gehrt/ Scenografi & kostumedesign
Súni Joensen/ Lysdesign
Kim Engelbredt/ Lyddesign
Kim Glud/ Videodesign
Medvirkende:
Henrik Birch, Morten Suurballe, Kjartan Hansen, Emil Prenter, Lasse Steen, Mette Klakstein, Anders Baggesen, Christian Hetland, Kaja Kamuk, Nanna Finding Koppel, Nanna Kristence Chræmmer / Malou Ambrosius Larsen