∗ ∗ ∗ ∗
The Wolfpack – et ulvekobbel du ikke behøver frygte, men gerne må holde af.
Af TOM HARPØTH.
The Wolfpack er en dokumentarfilm af instruktøren Crystal Moselle. Og med dokumentarfilm menes der en vaskeægte en af slagsen. Crystal Moselle har inviteret sig selv indenfor hos familien Angulo, en familie på to forældre og syv børn, som lever i en afsondret verden i en lejlighed på Lower Manhattan East i New York. Børnene får ikke lov til at forlade lejligheden, moderen heller ikke. Kun faderen kommer i kontakt med verden uden for lejligheden. Det sker, når han skal skaffe fornødenheder til at opretholde livet. Familien lever på offentlig understøttelse, men maden skal jo hentes hjem. Den består i grove træk af lasagne morgen, middag og aften. Men det kan børnene godt lide. De elsker faktisk lasagne.
Foto © Miracle Film Distribution
I det hele taget er børnene ikke utilfredse med deres situation, sådan da. Det er først, da den ældste søn som 15-årig sniger sig ud af lejligheden og ned på gaden, at der opstår kontakt med den lokale omverden. Ellers lever børnene og moderen deres mærkelige liv i lejligheden uden tv, uden internet, men med en vhs- og dvd-spiller, hvorpå de kan se de film, som faderen tillader dem at se. Og den bedste tidsfordriv for ulvekoblet er at genopføre de bedste scener fra de bedste film. De kan dem udenad, naturligvis. De har brugt dage og uger på at nedskrive manus på de bedste film, for derefter at bruge dage og uger på at lave de rigtige rekvisitter af tomme mælkekartoner, plastikbøtter og stofrester, for endelig at bruge dage og uger på at indstudere de bedste scener fra film som for eksempel Tarantinos Reservoir Dogs og Pulp Fiction og optage dem på en gammel video recorder.
Foto © Miracle Film Distribution
Jo, tiden kan føles lang, men de unge ’ulve’ forstår at udfylde de lange timer med spændende underholdning. Til gengæld ved de ikke noget som helst om det omgivende samfund. De modtager undervisning af moderen på dispensation fra kommunen; men hvad hun egentlig underviser dem i, vides ikke. Børnene har – overraskende nok – et flot og varieret sprog. De reflekterer også over deres eget liv med gode spørgsmål om forældrenes ret til at holde dem indespærrede, men uden egentlig oprørsfølelse rettet mod forældrene. De er nærmest bare nysgerrige og videbegærlige.
Foto © Miracle Film Distribution
Men det er klart, at det bliver etiske spørgsmål, som filmen indirekte fokuserer på. Har forældre ret og lov til at holde deres børn indespærrede i mere end 15 år? Hvordan tjekkes det, at de undervises efter de kommunale regler for god undervisning? Hvordan er børnenes mentale sundhed? Hvilke myndigheder skal holde øje med, hvad der foregår blandt umyndige mindreårige? Hvad bliver resultatet af en livslang indespærring? Etc. Etc. Spørgsmålene hober sig op i denne dokumentarfilm, som er blevet hædret med titlen som ”Bedste Dokumentarfilm” i Edinburgh og på Sundance Film Festival. Det er da også en fantastisk historie, som Crystal Moseelle har sneget sig til at producere som dokumentar. Hun dokumenterer, at faderen opfatter sig selv som Hare Krishna, at moderen respekterer dette, og at børnene blot skal rette ind til højre uden at stille spørgsmål. En absolut spændende og grænseoverskridende film.
Titel: The Wolfpack
Instruktion: Crystal Moselle
Varighed: 90 minutter
Premiere: 25. december 2015