Kulturkupeen

Lys i Mørket

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Underfundig finsk dead-pan komik.

Det er ikke mange filminstruktører, der kaster sig over spillefilm om flygtninge. Den finske humanist og samfundssatiriker Aki Kaurismäki, der står bag Lys i Mørket og er kendt for sine socialrealistiske, absurde og underspillede humoristiske film, er undtagelsen. Han stod også bag den fine og livsbekræftende finsk/franske perle om en afrikansk flygtninge dreng Miraklet i Le Havre (2011).

Lys i Mørket har to spor. Den ene om den illegale unge syriske flygtning fra Aleppo Khaled(Sherwan Haji), der som blind passager ankommer til Helsinki med et gigantisk fragtskib med kul fra Polen. Den anden om den midaldrende fallerede skjortesælger, men yderst talentfulde pokerspiller Wikstrõm. Han sælger restlageret af sine skjorter, forlader sin akoholiserede hustru og starter, efter en givtig aften omkring spillebordet, på en frisk som ny ejer af en hensygnende restaurant med tre besynderlige ansatte, der er som skåret ud af Kaurimäkis bagkatalog.

Foto: Camera Film

Vi følger Khaled fra han kulsort, efter af at have skjult sig i skibets lastrum, går i land i Helsinki og melder sig til de finske myndigheder for at søge om asyl. Selvom Aleppo er sønderbombet og flere bombninger, ifølge en krydsklipning til aftenens nyhedsudsendelse er under vejs, får han afslag på sin ansøgning. Hans ven på asylcentret Mazdak(Simon Hussein Al-Bazoon) har ellers givet ham det gode råd, at han skal huske altid skal se glad ud. Myndighederne hjemsender nemlig typisk de triste og nedbrudte. På trods af at Khalad har haft et smil på læben i ugevis, har det hjulpet lige lidt. Khaled skal sættes på et fly tilbage til Syrien. Lige før myndighederne kommer og henter ham, smutter han ud af asylcentrets bagdør, uden en klink på lommen. Snart er han på flugt både fra systemet og nogle gale nynazister fra Finlands selvbestaltede befrielseshær.

Ved et tilfælde krydser Khaled og Wikstrõms veje, hvilket bliver en øjenåbner for dem begge.

Foto: Camera Film

Aki Kaurismäki er kendt for sin dead-pan humor og en nærmest nostalgisk længsel efter fortiden. I Lys i Mørket, synes vi at befinde os i en blanding af nutiden og 50erne. Et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine, som betjenten bruger, da Khaled melder sig på politistationen for at søge asyl og rummets gråbrune tunge interiør, er som skåret ud af et offentligt kontor i 50erne. Det er tilladt at ryge alle vegne også på alle offentlige kontorer. Selv på sovesalene på asylcenret pulser beboerne løs. Kaurismäki viser os ikke meget af den moderne verden, men synes nærmest at romantisere et uforanderligt efterkrigstids Finland. Han spiller således på modernitet kontra det traditionelle, og i begyndelsen er man simpelt hen i tvivl om, vi befinder os i nutiden eller fortiden Et godt greb, der pirrer vores opmærksomhed.

Foto: Camera Film

Lys i mørket er med sin absurde og underspillede humoristiske stil en livsbekræftende og underfundig film, om det gode i mennesket. Om håb og betydningen af de nære relationer, når man skal opnå noget ekstraordinært i tilværelsen.

Aki Kaurismäki vandt for Lys i Mørket en sølvbjørn for bedste instruktør i 2017. Gå ind og se den.

Instruktør: Aki Kaurismäki

Premiere: 17. august