∗∗
Pladderomantik i flot indpakning.
Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme. Jeg har aldrig læst E.L. James Fifty Shades of Grey. Jeg har ligesom ikke følt, at bogen hører til en af dem, man bør læse. Det skyldes måske min alder, men jeg må jo på den anden side bøje mig i støvet for bogens succes på verdensplan. Den er solgt i over 100 millioner eksemplarer på 52 sprog. En bestseller, der vil noget. Fifty Shades of Grey havde premiere på samme dag over det meste af verden. Når de store filmselskaber har simultant premiere på en film worldwide, sørger de for, at så lidt som muligt slipper ud før premieren. Selv pressen må ikke se filmen, før lige op til den store dag. Det øger spændingen omkring filmen og dermed publikums interesse.
Filmen starter flot ud med en smuk panorering over himlen fyldt med grå skyer i mange nuancer. De bevæger sig i alle retninger. En allegori over livets tilfældigheder, som vi bliver introduceret til senere i filmen. Dernæst klippes der til den unge hovedrige moderigtige kontrolfreak Christian Grey(Jamie Dornan), der er ved at udvælge dagens slips fra et skab med et hav af små skuffer, hvori der ligger et slips i hver sirligt lagt sammen. I næste scene befinder vi os hjemme i Anastasia Steels(Dakota Johnsen)studentikose rodede lejlighed. Anastasia studerer litteratur og skal interviewe Christian til universitetetsavisen. I virkeligheden var det slet ikke hende, der skulle interviewe Grey men hendes roommate, som har lagt sig med influenza. Interviewet med Grey får afgørende betydning for dem begge.
Fifty Shades of Grey er historien om spirende kærlighed, dominans og underkastelse, med vægt på de to sidstnævnte. Anastasia er draget af Christians mørke sind, magt og penge. Alt kan lade sig gøre for den karismatiske Christian, der selv om han ikke vil være ved det, drages af hendes oprigtighed og uskyld. Han har imidlertid også en mere tungtvejende agenda. Kontrolfreaken er slave af sine sadistiske lyster. I sin kæmpe luksuslejlighed med vid udsigt over byens skyline, har han sit røde hemmelige rum, hvor han udlever sine inderste drømme, og Anastasia forsøger ved at gå med på legen, at finde ind til Christians hjerte.
Filmen er visuel flot. Lækkert fotograferet og flotte farver. Derudover er soundtracket med bl.a. en særlig version af Beyonces hit Crazy in Love en fornøjelse at lytte til.
Jamie Dornan og Dakota Johnsen som Christian og Anastasia er skønne at se på. Jamie ligner til forveksling Colin Firth’s Mark Darcy i en ung udgave. Dakota er bedårende og har på en gang både sødme, skøbelighed og råstyrke. Smukke billeder og skuespillere kan imidlertid ikke opveje det faktum, at filmen er en værre omgang pladderromantik. Fattig pige møder rig prins. Den historie har vi hørt før både i eventyr som Askepot, litterære klassikere som Pride og Prejudice og i et hav af film som f.eks. den udødelige Notting Hill. Det er altid en god historie, men i filmen Fifty Shades of Grey fænger den ikke. Historien er for tynd og bliver trukket i langdrag. Filmen varer over to timer og jeg kedede mig bravt. Jeg er dog overbevist om, at der er mange, der vil være lodret uenig med mig. Da billetterne blev udbudt i de danske biografer brød det elektroniske billetsystem ned, så allerede det tyder på, at vi har at gøre med en blockbuster. For målgruppen er filmen sikkert god. Herfra får den to store stjerner.
Trailer: Universal Pictures UK
Instruktør: Sam Taylor-Johnson
Premiere: 12. februar 2015