Kulturkupeen

Astrid Lindgrens Mio, min Mio i Aalborg.

 

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Astrid Lindgrens Mio, min Mio i Aalborg

Det er smukt, velspillet og også meget trist. Som børneteater når det er bedst  med en alvorlig bagtanke.

Astrid Lindgrens børnebog fra 1954, oversat til utallige sprog og grebet af endnu flere teatre, vil ikke lulle børnene ind i en utopi om, at alle mennesker er gode. Tværtimod.

Mio, min Mio er egentlig en dreng, der hedder Bo og har prøvet lidt af hvert. Først børnehjemsbarn, så opvokset hos et ondt ægtepar, siden sluppet fri og via en flaskeånd kommet til sit oprindelig fædreland. Her møder sin far kongen, og da han selv er prins skal han redde landet fra den onde nabo. For også i eventyrland lurer katastroferne lige om hjørnet.  Det ender godt, naturligvis, men vejen er lang og ganske uhyggelig, ikke mindst hvis man er 6 år, som er minimumsaldersgrænsen på Aalborg Teater.

Mio min Mio. Aalborg Teater. 2023. Pressefoto.

På Aalborg Teater er scenen underskøn og kostumerne ligeså. Alt er hvidt, papiragtigt – som en bog med associationer til H.C. Andersens papirklip. Kostumerne er næsten som spindelvæv, helt hvide, silke, blonder og prinseagtige.  Denne visuelle skønhed i det lille rum løfter uhyggen op på et eventyrligt og acceptabelt niveau.

Mio min Mio. Aalborg Teater. 2023. Pressefoto.

Skuespillernes neddæmpede og blide stemmer rammer os alle,  både bedstemødre, børn og mødre, der alle skal rejse sig op, sætte sig på gulvet og af og til være medspillende.

Det hvide univers, som skifter et par gange i løbet af forestillingen, forbliver rent og hvidt, for alle bliver beordret af med skoene, og personligt føler jeg mig hensat til de glade børneteaterdage i 1970erne.

Mio min Mio. Aalborg Teater. 2023. Pressefoto.

Men triste og uhyggelige oplevelser må lille Bo eller Mio igennem. Personligt har jeg aldrig været tilhænger af eventyr i den såkaldt realistiske kategori. Så på den ene side varm anbefaling, på den anden side pas på de skrøbelige børn, der føler sig utilpassede. Måske kunne de få den idé, at de selv var havnet det forkerte sted.

Fin fin og meget velspillet forestilling af alle tre skuespillere: Lars Topp Thomsen, Clara Josephine Manley og Østen Borre Simonsen.

 

Forfatter
Astrid Lindgren

Iscenesættelse
Hilde Brinchmann

Komponist og lyddesign:
Eirik Myhr

Lysdesign
Jonas Fuglseth

Koreograf
Kristoffer Jørgensen

Scenografi
Paul Sebastian Garbers

Kostumer
Helena Andersson

Oversættelse
Jens Christian Lauenstein Led

Forestillingen blev oprindelig spillet i Norge og fik pris som årets børneforestilling i 2019.

Men igen: Aalborg Teater har nedlagt teaterprogrammerne, så det er ikke megen viden man får om de gode forestillinger og personerne bag.

www.aalborgteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *