Kulturkupeen

Bøger om byer og steder i Nordsjælland fra Bogforlaget Frydenlund.

Anbefalinger af Ulla Strømberg.

Bøger om byer og steder i Nordsjælland fra Bogforlaget Frydenlund.

”Heroppe i Helsingør”, ”Tegner, 100 år i Rusland” og ”Rågeleje før og nu”.

For mange år siden kendte jeg en meget intellektuel kvindelig bogforlægger, som startede et nyt forlag for at udgive et par vigtige politiske manifester. Men i det første år udsendte forlaget også et par kogebøger og en bog om hunde og katte. Jeg var forvirret, men forstod så, at skal der udgives væsentlig litteratur, må man også servere det, som læserne vil betale for.

Bogforlaget Frydenlund er også lidt af et multiforlag, der både udgiver kunstbøger, guidebøger, selvhjælpsbøger og et hav af lærebøger – og forklaringen er nok igen noget med gynger og karruseller.

Denne sommer er lidt anderledes end normalt. Mange bliver hjemme, og Corona-tiden har netop gjort, at vi måske sætter endnu mere pris på livets mere kulturelle aspekter: de lokale områders kulturhistorie, den største by i nabolaget, lokale kunstnere, lokale kulturinstitutioner etc.

Med denne lille håndfuld bøger om nordsjællandske emner i meget forskellig indpakning rammer forlaget Frydenlund forhåbentlig ”skiven”, og her er nok af “værtindegaver” for nordsjællænderne til hele efteråret og vinteren.

Jan Horn Petersen:

Heroppe i Helsingør, Bogforlaget Frydenlund.2. udg. (1.udg. 2018)

Bogen er en velorienteret og lettilgængelig indføring i byen Helsingør. Forfatteren er da også gammel gymnasielærer og mestrer balancen på kanten af det jævne og populære og supplerer med de nødvendige historiske detaljer. Helsingør er rig på forhistorie. Ikke kun Kronborg rummer megen dansk historie, som går tilbage til den tid, hvor slottet hed Krogen. Der er også Sundtolden og samhørigheden med landet på den anden side af sundet. Desuden var de store købmænd vigtige for byen og så findes Danmarks mest unikke kloster: Karmeliterklostret – og et stenkast derfra Domkirken.  Samtidig er der mange charmerende, næsten nuttede, små gader, hvor beboerne passer på deres huse på smukkeste vis. Tidligt i 1960-erne blev byen opmærksom på, at det kunne give bonus at passe på byens diversitet med gågaderne etc.  Men byen har i årtier også været hjemsøgt af svenskere, der skulle have billige drikkevarer, ost og sukker m.m. Denne daglige ekstrahandel har nok været vigtig for byens økonomi, men betyder samtidigt, at det hjemlige i årtier har været ikke-eksisterende.

Nåh, jeg glemte vist at sige, at netop Helsingør er min barndoms sommerby og jeg er vendt tilbage til byens historie på forskellig vis, bl.a. som teaterhistoriker med interesse for Hamlet og de mange Shakespeare-gæstespil i slotsgården på Kronborg – og nu også uden for voldgraven. Jeg har tillige undersøgt kommunens investeringspolitik i Kulturhavnen m.m.

Helsingør-bogen er en letlæst indføring i byens dna, og man er et skarn, hvis man som københavner ikke af og til drager på sightseeing i byen. Senest har de lokale myndigheder som bekendt kapret herrefodboldlandsholdet som maskotter. Det skal nok gøre byen endnu mere kendt i det ganske land.

Kommunen har også i mange år satset meget bredt på en kulturel dimension, som er mest tydelig ved havnen, hvor der nu ligger Kulturværftet med hovedbibliotek, M/S Søfartsmuseet, et madmarked og det hele klods op ad Kronborg med teatergæstespil m.m.

Bogens titel er ”Heroppe i Helsingør” er måske problematisk, for Helsingør set hvorfra?  Da jeg var ung journalist i DR, var det ”no go” at sige ”oppe i Aalborg”, for det afslørede jo, at man sad i København. DR skulle foregive at være hele landets medievirksomhed.  Siden da er der kommet mange nye tabuer i sproglig henseende.

Tegner 100 år i Rusland. Redigeret af Louise Gomard med fotos af Henrik Sylvest. Bogforlaget Frydenlund (2017)

En bog om billedhuggeren Rudolf Tegner, men først som sidst om parken og hele stemningen omkring museet i Rusland, tæt ved Dronningmølle i Nordsjælland.  Bogen er udsøgt layoutet af Rasmus Kochs studio. Det er simpelthen en nydelse at bladre i og læse bogen, der er bygget op  om nye fotografier af Henrik Sylvest og en række tekster, der alle står som kærlighedserklæringer til stedet og såmænd også til kunstneren.

De mange bidragsydere er en skønsom blanding af ”kendisser” og fagfolk. Mærkeligt er det dog, at de alle påstår at være kommet i området mange gange. Da jeg var barn i 1950-erne og 1960erne og ofte var på cykeltur til Tegners Museum var der fuldstændigt dødt. Ingen kendte til eller talte om Rusland og den forkætrede kunstner. Men nu er det anderledes, men stedet er på ingen måde “overrendt”.

Rudolf Tegner er inden for de seneste 20-25 år blevet ”in”, hans værker kan udlægges på mange måder, og tanken om, at han i protest mod den offentlige mening byggede sit eget museum, er ikke kun acceptabel, den er beundringsværdig.  At nogle af skulpturerne måske overskrider flere af nutidens moralske og æstetiske grænser, glemmer vi, for det er så godt med en rehabilitering af ”den fortabte søn”. I øvrigt var han godt gift med en formuende kvinde, han elskede.

I dag sættes etiketten vitalisme på mange af Tegners værker med stærke mænd og kvinder, der løftes mod lyset. Men der er også værker, som kan være svære at forsvare, bl.a. hans store Shakespeare-monument, som vist kun findes i gips inden for på museet.

Rudolph Tegner: Shakespeare. Foto: US. IKKE MED I BOGEN.

Bogen er tilbage fra 2017, og skulle bl.a. fejre, at det var 100 siden, at ægteparret Tegner fandt stedet i Nordsjælland. Men bogen er faktisk uden alder. For det er stadig en god historie, at den allerede i 1916 ret kontroversielle billedhugger Rudolf Tegner sammen med sin kone fandt jorden ved Dronningmølle, købte området og med årene endnu mere jord, og resolut besluttede, at her skulle hans skulpturer stå.

Rudolf Tegner havde netop fået afvist et stort monument, der skulle have stået ved indgangen til Fælledparken. Så der var brug for plads, og han havde behov for at det kunstneriske arbejde, som havde stået på i flere år, ikke gik til spilde.

Blandt de mange bidragsydere er det nok Troels Kløvedal, der løber med 1. prisen. En varm og charmerende kærlighedserklæring leverer han. Kendskabet til Tegner går tilbage til hans barndom, hvor han på forskellig vis stødte på Tegners skulpturer i det offentlige rum. Siden hen købte Troels Kløvedal, den fortællende søfarer, et sommerhus tæt på Rusland, så han ofte kunne vandre over i den smukke skulpturpark. Ikke mindst erindringen om en antikvarboghandler i Helsingør er interessant, for boghandleren beskrev de mange slanger på det store monument, som altid har stået i Helsingørs havn, som symbolet på de fæle kunstkritikerne, Tegner igennem hele livet prøvede at bekæmpe.

Kunsthistorikeren Henrik Wivel har gode pointer i sin kærlighedserklæring, bl.a.at alt vedrørende kunstneren Tegner er paradoksalt og dobbeltbundet og ikke uden grund er overskriften: De trodsige og de ensomme. Også kunsthistorikeren Jacob Wamberg siger noget interessant i  analysen af det bunkerlignende museums lille indgangsparti. For Tegner har ved anlæggelse af både park og museum understreget, at naturen og parken er museets egentlig portal.

Imellem alle ordene ses Henrik Sylvests meget smukke og spiselige fotos, hvor af mange tilsyneladende er optaget i tåge eller tusmørke.  Den ufordøjelige Tegner, som bl.a. findes indenfor i betonmuseet, er slet ikke afbildet. Det her er et kærligt skønhedsbillede af en forkætret kunstner.

En smuk og anderledes kunstbog, hvor dog ikke alle kendis-skribenterne er lige nødvendige.

Rågeleje før og nu af Allan Vendeldorf, Bogforlaget Frydenlund (2021)

En næsten klassisk lokalhistorisk fortælling skrevet af en ”indfødt”.   Rågeleje er i dag måske mindre kendt, fordi de nærliggende sommersteder som Tisvilde og Hornbæk lidt forskudt på godt og ondt er løbet med hype’en og efterfølgende medieomtale. Men engang tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede var Rågeleje stedet, hvor man byggede smukke sommerresidenser. Flere af husene ligger stadig oppe på toppen og skuer knejsende ud over Kattegat. Bogen kan også fortælle om ”kendte” danskere, som har boet og levet livet i området mens tidens modedrinks blev serveret for naboer og venner.

Til gengæld fortæller bogen ikke, hvad der egentlig er sket med området. Hvorfor kunne Rågeleje ikke fastholde momentum og forblive ”chic”?

Nogle af fotografierne er ganske interessante og efterlader en lidt trist stemning. Hvorfor er den gamle idyl ikke bevaret? Hvorfor er det meste forsvundet? Hvorfor er der ikke længere et hyggeligt centrum på Strandvejen, hvor vejen svinger lige efter måske Nordsjællands smukkeste strandudsigt og promenade?  (Hvis man kommer fra Gilleleje).  Og hvorfor er vi mange, som har overset ”Heather Hills skønhed?

Bogen er ikke mindst et must for de lokale, helårsbeboere som sommergæster. For skulle bogen om Rågeleje have bredere appeal, burde tekst og layout nok have været anderledes, mere ”moderigtig” og mere indekseret, bl.a. med et stikordsregister.  For selvfølgelig kommer der hele tiden nye borgere til, der hungrer efter information om det lokale sted og samfund, hvor de nu fremover skal tilbringe deres somre.

www.frydenlund.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.