Kulturkupeen

Crazy Christmas Cabaret 2022 i Tivoli.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Crazy Christmas Cabaret 2022 i Tivoli.

Who Killed Don Calzone?

Glassalen, London Toast Theatre, Crazy Christmas Cabaret. WHO KILLED DON CALZONE. 2022.

Enten elsker man CCC – eller også vil man helst være fri for deres platte vittigheder etc.  Jeg hører stadig til de første. For hvad er en juletid uden de vulgære engelsktalende folk i Glassalen i Tivoli? Men indrømmet – plat er det, men da det er på engelsk, går noget altid hen over hovedet på mig – men ikke helt. I år er historien faktisk mere stringent og handler kun om et mord: Who killed Don Calzone?  Så nu er det blevet nemmere at følge med.  Måske er der kommet en dramaturg med på holdet?

Glassalen, London Toast Theatre, Crazy Christmas Cabaret. WHO KILLED DON CALZONE. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Festligt er det i Kirsten Brinks altid farverige og sjove dekorationer. I år er handlingen lagt i 1980ernes Miami. Det resulterer  dog i lidt irriterende modekostumer fra den tid, og ligeså med popsangene, der jo på bedste vaudevillemanér ligger hen igennem forestillingen. Her er der heldigvis også medtaget nogle Abba-sange fra 1970erner, og de fænger. For med Abba kan publikum både synge og nynne med, og det giver nordisk nostalgi på den flinke måde.

Glassalen, London Toast Theatre, Crazy Christmas Cabaret. WHO KILLED DON CALZONE. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Som vanligt sidder tre gode musikere oppe i den lille balkon og sikrer det musikalske flow med Stewart Goodstein i spidsen. Samtidigt sørger musikerne for den direkte publikumskontakt med store skilte: buh, etc.

Glassalen, London Toast Theatre, Crazy Christmas Cabaret. WHO KILLED DON CALZONE. 2022. Vivienne McKee. Tegning af Claus Seidel.

Men Vivienne McKee i front og som både skuespiller, forfatter og instruktør,  er der styr på det meste, også hos de nytilkomne.

Det er stadig allersjovest, når det er direkte karikaturer hentet fra virkeligheden, som eks. Donald Dump spillet af David Bateson, mens Andrew Jeffers altid har nogle kvindefigurer, der kommer sejlende ind i vilde fantasikjoler. Sådan er det i år, sådan var det sidste år, og det bliver man heldigvis aldrig træt af.

Glassalen, London Toast Theatre, Crazy Christmas Cabaret. WHO KILLED DON CALZONE. 2022. Andrew Jeffers. Tegning af Claus Seidel.

Med ”Who Killed Don Calzone?” er julehyggen reddet allerede i november – og det kan vi alle have brug for.

Glassalen, London Toast Theatre, Crazy Christmas Cabaret. WHO KILLED DON CALZONE. 2022. Pressefoto.

Medvirkende:

Cast: David Bateson, Andrew Jeffers, Katrine Falkenberg, Kevin Kiernan-Molloy, Mikkel Hoé Knudsen and Vivienne McKee.

Band: Stuart Goodstein, Søren B. Petersen and Tom Højlund

Playing in Glassalen, Tivoli   NOV 2022 – 14. JAN 2023

www.londontoast.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *