Kulturkupeen

”Danmark mit fædreland” – fællesprojekt for 7 teatre.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Tanken er god nok – 7 egnsteatre og mindre teatre er på opfordring gået sammen om at tegne et danmarksbillede. Ideen kommer fra skuespilleren Josephine Nørring, som bad 7 udvalgte teatre skabe dialog med lokalbefolkningen og ud fra det skrive og instruere en kort historie, der skulle være relevant for det specifikke geografiske sted. Det har sikker været sjovt at sidder til kaffeslabberas og diskutere lokale problemer og spørgsmål. Men at få historierne til at leve på scenen er jo noget ganske andet. Bestillingsværker kan ofte blive lidt trælse, for at blive i jargonen.

Danmark mit fædreland. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Heldigvis er det makkerparret, instruktør Mia Lipschitz og scenograf Katrine Gjerding, der har stået for den overordnede instruktion og scenografi. De var et fremragende team ved ungdomsforestillingen ”Fucking Åmål”. Her er der lidt flere knuder, men alligevel skinner deres gode æstetik og konsekvens igennem.

Et hvidt scenegulv, rigtig meget mere hvidt og lidt orange samt 7 glasklare montrer, der skal vise en konkret genstand fra de lokale egne. Det bliver til sand fra Vendsyssel,  Janteloven fra Limfjordsteatret- en shawarma fra Nørrebro  etc.    Det hele flot præsenteret af de i alt 7 skuespillere i en hæsblæsende introduktion. Men desværre holdes tempoet ikke oppe, de enkelte historier falder ned i rytme, og det er synd. Til gengæld fyldes scenen med grønne planter, også på hovedet eller på bagen af de medvirkende.

I ”Danmark mit fædreland”  tales som om vi var en stor masse, eller titlen signalerer det, men faktisk er vi jo meget forskellige. På Bornholm kan vi ikke lide fremmede ovrefra. På Mors hjælper vi hinanden, og på Nørrebro kommer vi hinanden ved – eller sådan vil vi gerne opfattes. I Svendborg har vi depressioner eller det, der er værre, gak i låget. Nu lyder det som et stort problemkatalog, mens forestillingens intention vist er det modsatte. Men hvordan forene både rigtige og også banale udsagn om at være dansk?

Danmark mit fædreland. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Forestillingens rytme og hastighed er svingende på den uovervejede måde.  Bente Eskesen angiver dog et fint tempo i sin ”Røde Mor”- sketch, mens andre af de ellers udmærkede skuespillere trækker i modsat retning.

Den samlede forestilling brænder sig ikke fast.  En mærkelig historie fra Vendsyssel Teater om en afdanket mandlig broadwayskuespiller, der er blevet forladt af sin revisorven. Nu står han i sit hus og venter på, at det skal falde i vandet, men revisoren ankommer (i regntøj) og redder ham! En ordentlig mundfuld der skal klares på 8 minutter.  Formen lægger op til at der skal spilles på revymanér, dvs. hurtig klarhed og aflevering. Det formår bornholmerindslaget, selv om de underjordiske kræfter, som har besat den indfødte, synes lidt usandsynlige.

Holbæk  Teaters historie om Røde Mor og de vilde tressere er lidt rebelsk, mens Masken fra Lolland Falster fortæller om sukkerroer i  et fremtidsperspektiv,  og så står man af.

Rykker forestillingen ved vor opfattelse af at være dansk? Nej. Tilføjer forestillingen noget nyt? Nej. Men hvis man havde satset lidt mere og lagt overliggeren lidt højere hvad angår manuskripterne, havde det nok hjulpet. I stedet har ønsket tilsyneladende været at skabe en venlig og hyggelig forestilling.

Projektet kunne have været interessant og anderledes for de involverede egnsteatre, som jo sjældent har råd til at have 7 skuespillere på scenen.  Initiativet er godt og æstetisk gennemført.  Men stol næste gang på publikums opfattelsesevne og abstraktionsniveau. Det vil klæde så stort et projekt.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på det store teltprojekt i sommeren 1977, hvor en række svenske teatergrupper, som også var kendte i Danmark, slog sig sammen og skabte en mammutmusikforestilling i et stort telt. Turneen rejste over hele Norden. Der var tryk på, masser af samarbejde og knagende god musik.   Prøv det næste gang.

 

Hovedproduktion

Idé Josephine Nørring
Instruktør Mia Lipschitz
Dramaturg Tanja Diers
Scenograf Katrine Gjerding
Lyddesigner Emil Sebastian Bøll
Lysdesigner Anders Budolf Andersen
Producent Christine Worre Kann

Sceneproduktioner

Vendsyssel Teater
Skuespillere Robin Haslund Buch + Ulver Skuli Abilgaard
Instruktør Jørgen Bing
Dramaturg Anne Middelboe Christensen

Limfjordsteatret
Skuespillere Sune C. Abel + Bente Eskesen
Instruktør Gitta Malling
Dramatiker Lasse Popp

BaggårdTeatret
Skuespillere Ulver Skuli Abildgaard + Josephine Nørring
Instruktører Petra-Leoni Pichler

Teatergrad
Skuespillere Josephine Nørring + Sandra Louise Mahmoud Lindquist
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Julie Glargaard

Teatret Masken
Skuespillere Sandra Louise Mahmoud Lindquist + Bente Eskesen
Instruktør Solveig Weinkouff

Holbæk Teater
Skuespillere Bente Eskesen + Margit Watt-Boolsen
Instruktør Brian Kristensen

Bornholms Teater
Skuespillere Margit Watt-Boolsen + Sune C. Abel
Instruktør Jens Svane Boutrup
Dramatiker Dennis Gade Kofod

www.teatergrad.dk