∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
De Fedtede Fætre på Kærgården med undertitlen: Morten Korch får en tur i karRussellen.
Fantasifuld, nostalgisk sommerunderholdning i Museumsgården i Holbæk.
Det er lidt af en tradition med de samme mennesker bag og også på scenen. Og midt i denne vanskelige tid, er det mere end flot at gennemføre den traditionelle sommerunderholdning i den smukke museumsgård i Holbæk. Publikum sidder med god afstand på nysprittede stålstole omgivet af de fineste gamle huse. Men der er ikke noget ophøjet over teaterløjerne, selv om dramatikeren Flemming Jensen som vanligt har frygteligt meget på hjerte. Det drejer sig både om politik, forvaltning og kønsroller, mens grundhistorien er hentet hos Morten Korch og er blot blevet mere gakket. Det hele skal med, men vi må selvfølgelig ikke føle os krænkede, synes hr. Jensen at tænke. Derfor er titlen ændret, fra fede til fedtede:
Sommerforestillingen har fået ny titel. Har du en billet med titlen “De Fede Sønner fra Kærgården” gælder din billet selvfølgelig stadig – skriver teatret.
Glade publikummer i Holbæk.
Der er forvekslinger og kostumeskift på mange niveauer, og der tales sjællandsk i hovedhistorien, som er ganske uinteressant og lidt for vovet, eller hvad det nu hedder. Sidehandlingerne og småbemærkningerne om post- og embedsværk er derimod sjove. Ovenpå garneres med et meget velfungerende folkekor.11 unge piger i scenografen Kirsten Brinks flotte nostalgiske sommerkjoler med strutskørter indenunder. Sådan så man jo ud i 1950-erne. Og de er søde, når de mere end fylder godt på scenen og i kulissens forskellige vinduer.
Herrerne klarer sig også flot. Michael Hasselflug burde have fået lov at synge sin Admiralens Vise til ende, for der var både vid, bid og fin parodi. En af pointerne i sommerunderholdningen er bl.a., at Flemming Jensen og kapelmester Lars Fjeldmose låner relevante sange hist og her fra både musicals og andre steder fra vor fælles musikskat. Alene disse musikglimt er det hele værd.
Aktørerne skal arbejde hårdt på de få kvadratmeter, og herrerne mestrer den hurtige spillestil flot med også Christian Damsgaard og Brian Kristensen i utallige roller – med og uden pibe og bukser med vand i kælderen. Tempoet og de hurtige skift er sværere for Elisabeth von Rosen, der spiller den tilbedte kvinde, der vakler imellem penge og kærligheden.
Holbæk Teater i museumsgården. Kirsten Brinks kulisser. Foto: US.
Joy Frederiksen er som instruktør en veteran og må have herset med det sammensatte ensemble, men det fungerer flot. Og med Fjeldmose ved tangenterne er der ikke noget at være bange for en lun sommeraften, hvis man er på de kanter. Ved premieren måtte kapelmesteren såmænd vente 5 minutter, før kirkeklokkerne holdt op med at bimle. Først da kunne forestillingen gå i gang. Charmerende og ikke noget, der kan få den sammentømrede forestilling til at vakle.
Den ægte vare – gammelt hus i Museumsgården i Holbæk. Foto: US.
Forfatter: Flemming Jensen
Kapelmester: Lars Fjeldmose
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Medvirkende: Elisabeth von Rosen, Michael Hasselflug, Christian Damsgaard, Brian Kristensen
Plakat: Adam O.
Scenograf: Kirsten Brink
Produceret af Holbæk Teater
I samarbejde med Holbæk Museum – en del af Museum Vestsjælland
Til og med 6. september.2020.
www.het.dk