/Ulla Strømberg.
Den store engelske teatermand, Peter Brook var i København, blev hædret og fik også lov at tale lidt under et aftenarrangement i Østre Gasværk.
Wilhelm Hansen Fonden uddelte i forgårs sin store pris til Peter Brook som tak for et liv i teatrets tjeneste. Seancen fandt som vanligt sted i Børsens store sal, hvor en klar og vittig Peter Brook modtog æren og pengene.
Det var og er en god idé at hylde manden, der forlod det etablerede i 1970 for at søge nye veje til inspiration for andre.
Peter Brook på Børsen. Foto: US:
Lige siden jeg var studerende i 1970erne har Peter Brooks navn stået henover hele opløsningen og udviklingen af det etablerede teater. For han startede der som iscenesætter af en lang række Shakespeareforestillinger bl.a. hos RSC, Royal Shakespeare Company, men Brook løsrev sig omkring 1970 for at forme et teaterlaboratorium i Paris, der siden blev til Theatre Bouffes du Nord. Et fantastisk sted i et tidligere 1800-tals teater, hvor man intet gjorde hverken for at fastholde fortidens pomp og pragt eller nutidige krav. Her har Brook resideret indtil for få år siden, hvor han trak sig fra ledelsen.
Foto: US:
Peter Brook er stadig som 90-årig skarp og frisk, hvad han også beviste ved en samtale i Gasbeholderen tirsdag aften. Desværre var det ikke en teatermand, der var indforskrevet som interviewer, men en selvbevidst journalist fra New York. Så jeg tror, vi var mange teaterfolk, der sad med en masse ubesvarede spørgsmål: Hvad kom der så ud af det hele? Hvorfor denne tro på det grænseløse teater?
Før andre tænkte i de baner, samlede Peter Brook en gruppe skuespillere med forskellige etnisk baggrund og lod dem spille bl.a. ”Hamlet”. Forestillingen så jeg i Paris i 2000.
Foto: US:
Det er interessant at tænke på, at Peter Brook, der oprindelig er uddannet i Oxford, hvilket hans sprog og hans forskellige bøger samt arbejde med The Royal Shakespeare Company. Efter en næsten rebelsk afsked omkring 1970, tog borgerskabet alligevel sidenhen Brooks mere eksperimenterende produktioner til sig – ikke mindst den vidunderlige bearbejdning af Bizet’s opera ”Carmen”, som hos Brook blev udsat for et lille kammerorkester. Det lykkedes også Brook at rejse hele verden rundt og spille det 11 timer lange indiske epos ”Mahabharata” – bl.a. i København i Østre Gasværk. Forestillingen var ikke et minut for lang, tværtimod. Jeg kan huske dengang i slutningen af 1980erne, at man faktisk blev lysvågen og blot ønskede, at det aldrig ville stoppe. Sådan skal teater være.
Det magiske teater(!) set i forhold til udgangspunktet: ”The empty Space”, som er Brooks første bog og et lille mesterværk – efterfulgt af andre bogudgivelser, senest betragtninger om Shakespeare.
Peter Brook blev fejret i København – og det var velfortjent. Tak.