∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Den svenske maler Isaac Grünewald på Gl. Holtegaard i farverig installation!.
HOVED I ROSA LYS – Isaac Grünewald og den dekorative ekspressionsme.
Isaac Grünewald (1889-1946) burde være stolt over den indfølte ophængning, som Gl. Holtegaard har givet en samling af hans malerier primært fra 1910-erne.
Isaac Grünewald. Selvportræt. 1912. Udstilling på Gl. Holtegaard. 2023. pressefoto.
For som vanligt i de Thurahs smukke hus fra 1750erne er der gjort ekstra anstrengelser for at iscenesætte værkerne. I denne omgang er gulvene beklædt med et tykt, lyserødt væg-til-væg velourtæppe. Flere af væggene er malet skriggrønne.
Isaac Grünewald. Udstilling på Gl. Holtegaard. 2023. Foto: US.
Flot er det, men too much? Jeg er lidt i tvivl, for jeg synes ikke, at Grünewalds kolorisme normalt har været så påtrængende. Men lige på og hårdt står nu denne samling malerier, som giver et interessant portræt af en kunstner, der slet ikke lægger skjul på, at han har været tæt på Matisse – i Paris i årene omkring 1910.
Skal der betegnelser på, er det koloristisk ekspressionisme og også en vis tilnærmelse til fauvisterne, der var franske kunstnere, som boltrede sig i farver og løse streger.
Isaac Grünewald. Udstilling på Gl. Holtegaard. 2023. Udsnit af maleri. Foto: US.
Billederne er lige at gå til, som de hænger på væggene og tager kampen op med de dominerende omgivelser. Motiverne er hentet i byen og blandt venner isprængt en ekstra fabuleren, hvor et par motiver er umiskendeligt Picasso-påvirkede fra den lyserøde (cirkusrelaterede) periode.
Både Øregaard Museet og Gl. Holtegaard sværger i disse år til kunstnere fra tiden op til og i mellemkrigstiden. Det kan der være mange grunde til, og faktisk giver det meget interessante museumsoplevelser. På Gl. Holtegaard bliver det ikke mindst på grund af de giftiggrønne vægge, at de tilsyneladende sorgløse motiver får ekstra vitaminer.
Isaac Grünewald. Udstilling på Gl. Holtegaard. 2023. Stockholmsbillede. 1917. Udsnit af maleri.Foto: US.
Historien om den svenske kunstner er interessant. Det understreges, at han var født i ringe kår, men tog til Paris, og da han fik pæn succes, også i udlandet, førte han sig frem (med sin kone) på bedste dandymanér. Det ses måske også i de selskabelige motiver og ikke mindst i et par selvportrætter, samt et fotografi af hans meget store automobil.
Grünewald levede livet med høj cigarføring og havde i Danmark en yngre pendant, Svend Johansen, der på et tidspunkt vekslede imellem de koloristiske og fortællende malerier og scenografi til teatrene. Grünewald arbejde også med flere teatre og skabte tillige scenografi til Det Kongelige Teater i København:
Isaac Grünewald. Udstilling på Gl. Holtegaard. 2023. pressefoto.
Om alle de ophængte malerier i bund og grund er ”gode” og væsentlige, kan jeg godt blive i tvivl om. Måske er det ved at udvikle sig til kuratorudstillinger, når mindre museer i den grad ”afsøger” meget specifikke perioder i kunsthistorien (uden relation til museets eventuelle samling eller bygning). Publikum vil måske gerne opleve bredere tilbud.
Endnu engang har Gl. Holtegaaard skabt et flot visuelt projekt, der belyser en måske for tiden overset kunstner eller periode.
Isaac Grünewald. Udstilling på Gl. Holtegaard. 2023. Udsnit af selvportræt. Foto: US.
Lige så er udstillingskataloget delikat i mat tykt papir som et gl. tidsskrift, men der mangler en tidslinjen og årstal – og sammenligninger med parallelle hændelser i kunsthistorien. Flot ser det ud, kataloget, men indholdet måtte godt være mere pædagogisk.
Som vanligt har det lille museum en introduktionsvideo, der efter min smag også denne gang er lidt for afdæmpet skolefrøkenagtig – ikke mindst når det drejer sig om en elegantier som Isaac Grünewald, der på et filmklip i udstillingen swinger sin hustru i en øm tête-à-tête (fra 1915). For kunstnerens emotionelle overskud i både livsstil og udtryksmåde må gerne afspejle sig i også den verbale formidling.
HOVED I ROSA LYS
Isaac Grünewald og den dekorative ekspressionisme
- marts – 6. August, 2023.
www.glholtegaard.dk