∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Edward II på Betty Nansen Teatret.

Overbevisende spil af Peter Plaugborg som den menneskelige, engelske kong Edward II.

Det er ingen hemmelighed at teaterchef og instruktør Elisa Kragerup kan sit kram og er ferm til at ”oversætte” gamle tekster til moderne teater. I ”Edward II” er ikke mindst første akt et fint bevis på, hvordan teatret som spilleplads kan vise nogle basale menneskelige træk, om det så er magtbegærlighed, underdanighed eller det, som titelpersonen giver udtryk for: medmenneskelighed.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Peter Plaugborg,tegning af Claus Seidel.

Hele det moderne teatersprog er i brug for at vise, at Christopher Marlowes ”Edward II” faktisk kan forstås på flere planer. For mig blev det politiske lysende aktuelt med den netop overståede kroning af Frederik 10, det meget effektive PR-arbejde fra kongehusets side, bistået af pressen. I kølvandet på kroningen har alle ved hoffet fået nye titler og jobs, hvis de stadigt er ansatte. Intet er, som det var nu efter d.14. januar 2024.  Samtidig lever vi helt ualmindeligt med en flertalsregering, hvor der er meget hurtigt fra tanke til handling. Alt kan besluttes i højeste gear hurtigt, og i samme fart kan sager lukkes og spørgsmål begraves.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Foto: Camilla Winther.

Alt det og mere til synes tilstede, når Peter Plaugborg, høj og meget britisk udseende med sit røde naturlige hår, står midt på scenen med de underdanige og sultne folk omkring sig. Pointen er, at han er ligeglad med dem og med den magtsyge dronning. Hans tanker kredser om den elskede Gaveston, der hverken er englænder eller adelig, men blot en ung fransk mand, som kongen har forelsket sig i – og derfor skal han have titler og placering.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Peter Plaugborg, Simon Bennebjerg og Asbjørn Krogh Nissen. Tegning af Claus Seidel.

Scenen er simpel. De moderne aktører, der næsten alle skal spille flere roller, er i begyndelsen i grå spejderdragter med knækorte bukser og bærer vendekåber i bogstavelig forstand – grå på den ene side og som et hvidt himmelhvælv på den anden.

De fleste skuespillere med Plaugborg i spidsen magter Kragerups stil: Maria Rossing som dronning i fiks haute couture var med i flere år i Det Røde Rum på Det Kongelige Teater, hvor klassiske tekster af instruktøren Elisa Kragerup blev vendt på hovedet.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Mikkel Arndt, Ena Spottag og Peter Plaugborg, tegning af Claus Seidel.

Mikkel Arndt har stemmen med sig og går lige ind i klassikerretorikken. Simon Bennebjerg som Gaveston er en speciel type skuespiller, der ikke sejrer på det sproglige område, men han lykkes med at spille den både trofaste og mystiske, unge mand, der har fordrejet hovedet på kongen.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Foto: Camilla Winther

Ena Spottag er blevet en del af ensemblet på Betty Nansen Teatret og sammen med Asbjørn Krogh Nissen er hun leveringsdygtig i spændende karakterstudier. Johanne Louise Schmidt får mindre plads, men hendes sangstemme lyser op i det meget raffinerede teater-akkompagnement af Line Felding.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Maria Rossing og Asbjørn Krogh Nissen, tegning af Claus Seidel.

Det meste fungerer flot i første del, hvor hele queer-problematikken også lægges frem. Men efter pausen mister forestillingen tempo og fokus og går faktisk den sørgelige og slagne vej mod Edwards død og ligeså unge Gavestons endeligt.

Er det stykket eller bearbejdelsen, hvor der vist også er drysset nogle shakespearecitater henover, der får forestillingen til at brække over? Det synes som om det havde været givtigt med en mere komprimeret historie uden pause.

I øvrigt dukker diskussionen ofte op om Shakespeares stykker måske er skrevet af Christopher Marlowe, der i en alder af 29 år døde ved knivstik i 1593. Shakespeares store dramaer skrives omkring 1600, og så vidt vi ved, døde Shakespeare i 1616, men det er en helt anden diskussion. Kitter Krebs, dramaturg og flittig shakespeareskribent er af en anden mening. Hun ser Shakespeare som nærmest lig med Francis Bacon, filosoffen.

Edward II. Betty Nansen Teatret. 2024. Foto: Camilla Winther

Tilbage til Edward II på Betty Nansen Teatret, hvor scenografen Karin Gille og kostumedesigner Maja Mirkovic har fat i noget rigtigt og formår at lade det hele glide imellem 5-6 århundreder med alle de nødvendige queersignaler, der skal være, hvis man er et moderne teater anno 2024 – denne gang ingen nøgenhed, men kropsnære trikoter.

En trekvart sejr for Betty Nansen Teatret om magt og menneskelighed i en queer-tid.

Medvirkende: Peter Plaugborg, Simon Bennebjerg, Mikkel Arndt, Thorbjørn Hedegaard, Asbjørn Krogh Nissen, Xenia Noetzelmann, Maria Rossing, Johanne Louise Schmidt, Ena Spottag, Line Felding

Instruktør: Elisa Kragerup
Scenograf: Karin Gille
Kostumedesigner: Maja Mirkovic
Lysdesigner: Christian Alkjær
Dramatiker, forfatter: Tekst: Christopher Marlowe, William Shakespeare, Tom Silkeberg
Komponist Line Felding
Oversætter Niels Brunse
Producent: Betty Nansen Teatret
Arrangør: Betty Nansen Teatret

www.bettynansen.dk