Menu Luk

Emil fra Lønneberg. Folketeatret.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Emil fra Lønneberg.

Smuk og nydbar forestilling bygget over Astrids Lindgrens elskede historie om den vilde Emil, som hele tiden laver skarnsstreger. Men ikke for at gøre sig bemærket, ”det sker bare”, som han siger.

Emil fra Lønneberg. Folketeatret. 2018. Foto: Thomas Petri.

Folketeatrets nye version er 100 % vellykket. På alle måder lykkes de forskellige intentioner om at skabe en musikalsk familieforestilling, der både kan underholde de små og interessere de voksne ledsagere. For børn kan ikke gå alene i Nørregade med gennemkørselstrafik!  Folketeatret har for en stund sikret sig en værdig afløser af juleforestillingen: Nøddebo Præstegaard.

Astrid Lindgren, Pippi Langstrømpes moder, opfandt Emil fra Lønneberg i 1963: en vild dreng med et godt hjerte. Da det blev muligt at skabe sceneversioner over Lindgrens forskellige figurer, har ikke mindst Odense Teater spillet ”Emil Fra Lønneberg”.  Det gamle styre fra Odense Teater residerer nu på Folketeatret. Derfor er det med en dyb indsigt i Emils univers, at denne nye version, ved Ninette Mulvad, er dyrket frem. Produktionen er da også spækket med fine detaljer.

Emil fra Lønneberg. Folketeatret. 2018. Foto: Thomas Petri.

Det visuelle univers, skabt af scenografen Nadia Nabil, er underskønt at skue. Lidt russisk islæt blandet op med en smålandsk og Karl Larssonsk atmosfære. Blomstrede kjoler, skønne rødkalkede vægge med blomsterkummer kan dreje rundt i en uendelighed. Også i værkstedet, Emils skammekrog, hvor han skærer træfigurer, er der lagt fantasi og kræfter i at skabe semikubistiske ansigter. Interessant.  Men var det ikke for musikken, der er bredt ud som en levende del af hele forestillingen, gik det slet ikke. En blanding af folkemusik og lidt jazzede toner fortolker den originale musik af Georg Riedel.  På en raffineret måde får instruktøren Leiv Arne Kjøllmoen inddraget også de almindelige skuespillere i det musikalske univers. Derved bliver ”Emil fra Lønneberg”, med aktører i evig bevægelse, et sindbillede på den lille bys puls. Det smålandske samfund sover aldrig.

Emil fra Lønneberg. Folketeatret. 2018. Foto: Thomas Petri.

Emil spilles suverænt charmerende af Michael Slebsager, og resten af ensemblet bakker loyalt og underfundigt op om Emils udskejelser.  Asta Kamma August, som lille Ida, viser igen et interessant talent og ender i mange minutter oppe i flagstangen. Der skal mange talenter til for at være en moderne skuespiller. Lisbeth Gajhede får  skabt et interessant portræt af byens sladretaske, Tyttebær-Maja. Der synes at være en lykkelig match mellem instruktør, scenograf, musikere og ensemble. Det er ikke hver dag, man oplever det.

Emil fra Lønneberg. Folketeatret. 2018. Foto: Thomas Petri.

Folketeatrets program er fyldigt, men skyder måske lidt over målet, når der tales om en ”socialpolitisk diskurs”.  Selvfølgelig skal Emil analyseres og diagnosticeres, men forestillingen overhaler alle fremmedord og viser sin kunstneriske overlegenhed. Godt gået af hele holdet.

Emil fra Lønneberg. Folketeatret. 2018. Foto: Thomas Petri.
  1. I pausen mødte jeg en alvorlig og eftertænksom publikummer, en dreng på 5 år. Han var tilfreds indtil videre, men håbede dog, at skuespillerne fik nyt tøj på i anden akt. Det gjorde de faktisk ikke, selv om det i mellemtiden var blevet vinter med kulde og sne. Blot et indspark til produktionen.

 

Forfatter: Astrid Lindgren

Dramatisering og oversættelse: Ninette Mulvad

Instruktion og bearbejdelse: Leiv Arne Kjøllmoen

Scenografi: Nadia Nabil

Koreografi: Rebekka Lund

Musik: Georg Riedel

Kapelmester: Anders Ortman

Musikere: Tine Vitkov, Ida Nørby Sørensen og Anders Ortman

Medvirkende: Michael Slebsager, Peder Holm Johansen, Jesper Riefensthal, Morten Bo Koch, Sofie Alhøj, Tine Gotthelf, Asta Kamma August, Lisbeth Gajhede, Christine Gaski, Siff Hebe Vintersol

 

Fra 5 år

Varighed: 2 timer og 10 min. inkl. pause

www.folketeatret.dk