∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Erik A. Frandsen: Giottos metode på Trapholt.
Under den pompøse titel ”Giottos metode” udstiller billedkunstneren Erik A. Frandsen en række større, meget imødekommende malerier i Kolding. Egentlig er det en Corona-udstilling i en postoptimistisk version. For hvor de fleste af os gik i hi, i baglås eller helt i stå, skete noget andet for Erik A. Frandsen. Han blev hyperaktiv.
udsnit af værk af Erik A. Frandsen. Trapholt. 2022. Foto: US
I modsætning til de fleste af Frandsens generationskolleger, er Frandsens kunstneriske udtryk og formsprog fleksibelt og i evig udvikling og forandring. For hver ny udstilling overrasker han.
Da Coronaen satte stop for al udenlandsk rejseaktivitet, måtte Frandsen ty til hjemlige motiver. Bogreoler, bøger, egne malerier og internettet, der dog kan sende alle og enhver i alskens retninger. Men heldigvis kunne Frandsen tøjle nettet og fandt her en ny motivverden.
For tiden er Frandsens penselføring løs og hurtig. Det er ikke noget med fine små og sirlige afslutninger. Det hele skal være effektivt, ekspressivt og vise kraft og styrke. Men anderledes end i 1980erne, for nu gælder det om at ”ligne” virkeligheden.
Erik A. Frandsen: The Cave. Trapholt. 2022. Pressefoto.
Hvordan den italienske Giotto (ca. 1267-1337) byggede sine værker op, ved vi vel næppe. Men i Scrovegni-kapel i Padua, som er et mindre, hvælvet rum, hænger 100 billeder med bibelske motiver. Det er blandingen af hverdagselementer og manglende skyggevirkninger samt en komprimering af forgrund mellemgrund og baggrund, der altid fremhæves hos Giotto. Netop det har fascineret Erik A, som derfor låner Giottos navn til denne samling billeder. Det er en god idé, der fører beskueren i en spændende ny og også historisk funderet retning.
For Erik A. har malet sin bogreol og ”uden på” hæftet andre dekorative elementer på, så resultatet bliver en overvældende kraftudledning, sprængfuld af farver. Det giver et meget positivt indtryk på afstand. Nærstuderer man elementerne, bliver det en skøjten hen over vore civilisation og dens udvikling. Her er krukker fra antikken, tæpper og gobeliner af ukendt oprindelse og naturligvis også nogle Giotto-motiver. Interessant er også motiver, hvor andre af Frandsens malerier indgår. Billederne kan derfor blive en form for kunstnerdagbog: Hvad stod i stuen eller atelieret i den nedlukkede periode.
Udsnit af værk af Erik A. Frandsen Trapholt. 2022. Foto: US
Men der skal nok også være nogle mere traurige elementer, hvis værkerne nærlæses.
Erik A. Frandsen (1957) er i modsætning til de fleste af de andre tidligere ”vilde” malere autodidakt, men rejste ud og blev inspireret af bl.a i Italien. I 1992 nåede han det første højdepunkt som gæst på Documenta i Kassel med malerier af mærkelige, androgyne gul/grønne skikkelser. Siden blev det til delikate pastelfarvede blomsterbilleder i store flader. Blomsterne fandt deres ultimative udtryk i spejlblanke stålplader, hvor blomstermotiverne blev mejslet ind. I Frederik VIIIs palæ i taffelsalen hænger 5 af Frandsens værker. Lidt interessant at ”Det vilde” og ”den vilde” blev tæmmede og endte på Amalienborg.
Udsnit af værk af Erik A. Frandsen Trapholt. 2022. Foto: US
I de seneste år har Erik A. Frandsen også gjort det ud i nogle ganske fascinerende tegninger med cykelryttermotiver, når han har fulgt de internationale cykelløb, bl.a. Tour de France, hvor tegningerne hen ad vejen blev vist i Weekendavisen og i øvrigt udgivet som bog.
Det er interessant, når en kunstner ikke låser sig fast og bliver en hyldevare hos galleristen. Derfor stor tak til Frandsen, der utrætteligt søger nye veje, nogle gange i fodsporet på store forgængere – andre gange uden fortilfælde. Det bliver værkerne ikke dårligere af.
Da jeg så udstillingen et par dage efter åbningen, var der hverken plakat eller trykt informationsmateriale. Det var synd. Håber det kommer. Planchen på væggen var informativ, men publikum vil gerne vide noget, og ikke mindst her, hvor der er så mange referencer.
Eksempelvis gik jeg vist galt i byen, da jeg på et af Frandsens billeder så en lille sneklædt hytte og straks troede, at det var en henvisning til Per Kirkebys masonitbilleder fra 1960erne. Men Frandsen var inspireret af Willumsen. Så måske Kirkeby også havde tænkt på Willumsen dengang i 1960erne. Hytter er der i hvert fald hos dem alle.
Erik A. Frandsens snehytte – efter J.F. Willumsen. Udsnit af maleri. Trapholt. Foto: US.
I sommeren 2021 var der en stor udstilling på Galleri DGV i Svendborg, hvor Frandsen viste det store værk:” The Cave” og også udstillede skulpturer med mærkelige referencer til rituelle handlinger.
I København er det Galleri Hans Alf, der repræsenterer Erik A. Frandsen.
Udstillingen på Trapholt i Kolding til og med 21.11.2022.