∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Sanseligt og smukt melodrama.
Den 49 årige franske filminstruktør Francois Ozon er meget produktiv. Han kommer som Woody Allen stort set med en ny film hvert år. Han er bl.a. kendt for Potiche(2010), 8 kvinder(2001) og Min nye veninde(2014) alle tre lidt skæve film med et humoristisk touch.
Med Frantz bevæger Ozon sig i en hel anden boldgade. Der er tale om et alvorligt og smukt fortrinsvist sort/hvidt periodedrama, der foregår lige efter 1. verdenskrig.
Foto: Camera Film
Vi befinder os i Oldenburg i 1919. Krigen har efterladt Tyskland i knæ. Forældre har mistet deres sønner og kvinder deres mænd. Den 24 årige Anna(Paula Beer) har mistet sin forlovede Frantz, som er faldet i kamp. Anna bor hos Frantz’s forældre, og går hver dag på kirkegården for at besøge hans gravsted. En dag ser hun en ung franskmand Adrian(Pierre Niney), der lægger blomster på gravstedet. Adrien fortæller, at han er violinist og han og Frantz var venner, da de begge studerede på Musikkonservatoriet i Paris. Mødet med Adrien, der fortæller om Frantz, lindrer Annas og forældrenes sorg. Anna og Adrian bliver tiltrukket af hinanden, men snart tager historien en hel ny drejning, da Andrian afslører nogle meget voldsomme skjulte sandheder.
Foto: Camera Film
Filmen er i sort hvid, med enkelte farvesekvenser bl.a. i nogle af de scener, hvor vi i flashback ser tilbage på Frantz og Adrians liv sammen i Paris.
I begyndelsen af filmen høres enkel klavermusik, men efterfølgende er der lange sekvenser med reallyd, som understreger en generel stemning af tristesse, ikke mindst under Annas hyppige besøg på byens kirkegård.
Foto: Camera Film
Man kommer uvægerligt til at tænke på Edgar Reiitz’ prisbelønnede tyske tv-serie Heimat(1984), der skildrer en families liv fra 1918-45 i den fiktive tyske landsby Schabbach i Hunsrück. En tung men dybt bevægende serie. Michael Haneke’s sort hvide historiske drama De hvide bånd(2010) ligger ikke mindst rent stilistisk også tæt på Frantz.
Frantz er inspireret af Ernst Lubitsch’s film fra 1932 Broken Lullaby. Hvis man nu ikke lige kender denne film, er Frantz fuld af overraskelser, serveret på en elegant måde.
Paula Beer er eminent som den sørgende Anna, der langsomt vælger livet og kærligheden til igen, og Pierre Niney er lige så overbevisende som den hemmelighedsfulde, brødebetyngede Adrian.
Et sanseligt, smukt og gådefuldt periodedrama. Efter min mening en af Francois Ozon bedste film. Gå ind og se den.
Instruktør: Francois Ozon
Trailer: Camera Film
Premiere: 30. marts 2017