∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ny, dæmoniseret fortolkning af August Strindbergs lille mesterværk.
Det er en anderledes, symbolistisk og moden ”Frøken Julie”, som her giver tjenestepigen Kristin hovedrollen. Det er hende, der er til stede hele tiden og allerede fra starten er i gang med at tilberede en heksedrik, et middel, der bl.a. kan sikre, at frøkenens livlige hunhund ikke får hvalpe. Sidenhen orkestrerer Kristin på det nærmeste historien. Nok bliver hun vred over Jeans opførsel, men intet kan slå hende ud. Hun er den nye, emanciperede (svenske) kvinde, der ved, at hun er den stærkeste.
Frøken Julie. Det Kongelige Teater. Pressebillede. Kirsten Olesen.
Frøken Julie er derimod ung og uerfaren. Iført uskyldens hvide kjole og plateausko synes hun at være et par meter høj. Dermed er hun rent fysisk hævet over tjenestefolkene – er jo et hoved højere end både Jean og Kristin, husholdersken og lakajen. Som kontrast til den hyperhøje, men spæde frøken står de modne, overmodne, og stadigt forlovede Kristin og Jean. Hos Kristin syder og bobler det også rent seksuelt under bæltestedet, mens Jean er mere forbeholden, indtil han bliver varmet op af frøkenen.
Frøken Julie. Det Kongelige Teater. Pressebillede.
Fra Strindbergs side er ”Frøken Julie” tænkt som et eksperiment henimod et nyt naturalistisk teater, hvor det opstyltede er barberet væk, og hvor replikkerne skal være dagligdags uden at miste deres betydning. For Strindberg var det et billede på klassekamp og kønskamp – pakket ind i hans egen manglende tro på kærlighedens sejr.
Eksperimentet blev for Strindbergs vedkommende beskrevet i et forord, der i mere end 100 år har været et vigtigt teaterhistorisk manifest om det naturalistiske teater.
To modne tjenestefolk
Hvor Jean hos Strindberg er 30 år, Kristin er 35 år – spilles de to roller af henholdsvis Henning Jensen og Kirsten Olesen, to af Det Kongelige Teaters modne og garvede skuespillere. Frøken Julie holder derimod alderen med den unge skuespiller Amanda Collin.
Frøken Julie. Det Kongelige Teater. Pressebillede.
For mig fungerer det fint og ligeledes i det af Bente Lykke Møller udlagte landskab. Strindberg beskrev selv nøje, hvordan køkkenet skulle være som et svensk herskabskøkken og alligevel med et par draperier. Her er det blevet til en smuk opstilling i koksgråt af diverse symbolske møbler: ovne, komfur, gyngestol og så sengene: små enkeltmandssenge, der bruges af Kristin, når hun foregiver at sove og af Jean, når han forføres af og forfører Julie.
Pendulet svinger, magtbalancen ændrer sig
Denne ”Frøken Julie” er som et pendul, der svinger mellem tre poler eller som en sportskamp. Hvem har magten lige nu? Hvem fører? I begyndelsen hersker Kristin over heksegryden, siden kommer Jean på banen, og da frøkenen tripper ind, tager hun over, men så svinger pendulet tilbage, og Jean fører en tid. Siden er Julie i salveten igen, men taber pusten, og så kan Jean malende beskrive sin lille drøm om et hotel i Schweiz. Frøken Julie hopper med på ideen og foreslår endog Kristin, at hun kan få hotelkøkkenet.
Det hele foregår over en nat, som et mareridt, i køkkenet hos Greven, den fraværende ånd, der faktisk plejer at være hovedperson, alene fordi han er magten og greve. Men i denne version må han strides med Kerstin om førertrøjen.
Frøken Julie. Det Kongelige Teater. Pressebillede.
Og hvad lærer vi så af denne ”Frøken Julie”. Selvfølgelig noget om datidens klasseskel og en hel del om kærlighedens veje og vildveje og om det håbløse i enhver alliance, som hele tiden er på vej mod en mesalliance. Netop ved at gøre tjenesteparret så gamle understreges magtesløsheden. De nåede det ikke, hverken at blive gift, at stifte familie, at træde ud af lænkerne, og nu er tiden gået. Frøken Julie agerer, som hun plejer i teateropsætninger, og der er ikke rørt ved slutningen! Både den lille fugl i bur og kniven er med.
Skuespillerne i topklasse
Skuespillerne Kirsten Olesen, Henning Jensen og den unge Amanda Collin fungerer suverænt sammen i deres lidt forskellige spillestil. Amanda Collin er mere demonstrerende, Verfremdung, mens de to modne skuespillere har deres livslange erfaring og store stemmeregister at bruge løs af.
Instruktør og Scenograf
Staffan Valdemar Holm og Bente Lykke Møller prøvede allerede for 25 år siden kræfter med stykket og har nu valgt at sætte tommeskruerne i Strindberg og gøre ham mere symbolistisk, dvs. her i 2017 mere direkte seksualiseret og tillige ændre i den af Strindberg forslåede aldersfordeling. Det har de gjort med fuldt overlæg og med masser af bagtanker.
En direkte forklaring kan bl.a. være, at makkerparret selv er blevet modne. Dengang i 1992 var de unge, nu er de som alle os andre blevet ældre, ”slidte”, men stadig i vigør. Der er mange fortilfælde inden for kunsten til denne praksis, for mange instruktører har en tendens til at parallelisere sig selv med f.eks. Hamlet, når de arbejder med Shakespeares tekst, og bl.a. maleren Eugene Delacroix, afbildede, som årene gik, simpelthen Hamlet ældre og ældre i stik og malerier.
Nyt Skandinavisk Forsøgsteater
Allerede kort efter makkerparret (og ægteparret) kom ud af Teaterskolen i København, startede de slutningen af 1980-erne i bedste Strindberg-stil Nyt Skandinavisk Forsøgsteater, hvor de i 1992 bl.a. satte ”Frøken Julie” op. Det resulterede i 350 forestillinger i ind- og udland.
Et dystert billede – for specialister
”Frøken Julie” må ses som endnu et dystert, men velgennemkomponeret og reflekteret værk fra makkerparret Holm og Møllers side. Man kan være uenig med den lidt krasbørstige udstilling af Kristins seksuelle sult og den tydelige forførelsesakt på scenen. Men det fungerer.
Alligevel er denne ”Frøken Julie” måske især for specialister, der kan frydes over de enkelte detaljer og vægtforskydningerne, som giver nye fortolkningsmuligheder til Strindbergs tekst.
Frøken Julie. Det Kongelige Teater. Pressebillede.
Det selvbiografiske hos Strindberg
“Frøken Julie” er, som alt andet Strindberg skrev, tillige meget selvbiografisk.
Udover at handle om køn og klasser generelt, lå Strindberg selv i 1888 i skilsmisse med Siri von Essen, der var født adelig, hvor han selv kom fra en lavere klasse. Stykket kan og skal læses på adskillige planer, mens teaterinstruktører nødvendigvis må vælge hvilken vej, de vil gå.
Teaterhistorien
I øvrigt fik August Strindbergs naturalistiske sørgespil fra 1888 først i 1908 en officiel offentlig fremførelse i Danmark, men blev dog vist ved en lukket forestilling i København i 1889. Stykket var for vovet, havde hentydninger til et syndigt liv og brugte ord, man ikke tidligere havde hørt fra en scene. I Paris og Berlin gik det lidt bedre, for der eksperimenterede flere teatre med både form og indhold. Men nogen succes var ”Frøken Julie” så sandelig ikke for Strindberg dengang i 1889. Siden er det vel Strindbergs kendteste stykke dramatik, der også er blevet en del af litteratur- og teaterhistorien.
Den nye version er derfor en vigtig brik til forståelsen af de muligheder, som ligger skjult i det lille stykke dramatik.
Ps: Når Staffan Valdemar Holm og Bente Lykke Møller nu igen sætter “Frøken Julie” på scenen ville det have været oplysende med nogle ord fra dem. Hvorfor nu og hvorfor den rollebesætning. Men Det Kongelige Teater har sparet programmet (og dramaturgen?) væk, og på hjemmesiden står der kun lidt.
www.kglteater.dk