Kulturkupeen

Giant Steps, danseaften på Det Kongelige Teater.

5 stjerner ( med forbehold).

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Giant steps  danseaften på Det Kongelige Teater.

Et blandet danseprogram på Det Kongelige Teater i tidens ånd. Tre kvindelige koreografer gav en urpremiere og to produktioner med henholdsvis 6 og 26 år på bagen.

Men det blev nu Det Kongelige Kapels aften – med dirigenten Alain Franco.  Så flot og så smukt spillede kapellet det meget blandede musikprogram, som sluttede med Arnold Schönbergs ungdomsværk Verklärte Nacht fra 1897, et værk som næsten tripper på vej mod tolvtonemusikken, men står plantet i den store tradition med tydelige referencer til de ganske romantiske forgængere.

Giant Steps. Pierre. Det Kongelige Teater. 2021. Tegning Claus Seidel.

Egentlig var balletten ”Verklärte Nacht” mere musik garneret med dans, og selvfølgelig kunne man have haft det digt med, som musikken bygger på. Det handler om kompliceret kærlighed imellem et par, hvor hun venter sig med en anden mands barn. En næsten klassisk ballet som her fik tjeckhovske birketræer på scenen og ellers luftige dansere. Smuk, elegisk, men ikke nyt. Balletten af Anne Teresa De Keersmaeker fra 1996 er dog heller ikke så banebrydende, at den kan tælle som en nyklassiker. Men Schönbergs musik, der oprindelig var skrevet som kammermusik,  overvinder alt og er hele aftenen værd.

Giant Steps. Verklärte Nacht. Det Kongelige Teater. 2021. Pressefoto: Camilla Winther.

Mellemballetten havde den kraft, som modern dance gerne må overleve på. Men også her var det netop  kapellet, som var lige ved at løbe med opmærksomheden.  ”Bedroom Folk”
med koreografi af Sharon Eyal og musik skabt af Ori Lichtik  var ikke tænkt som orkestermusik, men er transskriberet, så vidt jeg har forstået. Og igen: hvilken fryd.  En rytmisk stammedans, hvor de mandlige og kvindelige dansere i dyb harmoni med et flot lysdesign bevæger sig frem og endnu mere frem mod os. Ingen dybe overvejelser, blot gode rytmer og flot udført. En udfordring for danserne, som publikum kunne lide.

Giant Steps. Bedroom Folk. Det Kongelige Teater. 2021. Tegning Claus Seidel.

Åbningsballetten, en urpremiere, ”Pierre”,  efter koncept og iscenesættelse af Bobbi Jene Smith var en form stor kollektivforestilling rigeligt i slægt med Pina Bauchs stil, men ikke så konsekvent, og ikke så smuk og egal. Men jeg må passe på, hvad jeg skriver, for jeg kunne ikke se ret meget – måske under 1/3 af hele herligheden og måtte nøjes med at lytte til balletten. Jeg flyttede da også en etage op efter første pause. Men igen var lydside af Celeste Oram, midt imellem moderne og klassisk med mange henvisninger til folketoner, ganske  spændende. Derimod var danske Christian Friedländers beige-hvide kassedekoration nærmest død og gav ikke meget ekstra til danserne – og lysdesignet syntes fraværende, eller var det mig, der intet kunne se?  Publikum hujede, så de har nok oplevet mere, end jeg gjorde.

Giant Steps. Pierre. Det Kongelige Teater. 2021. Tegning Claus Seidel.

Og så er der overskriften: Giant Steps. Har vel har intet på sig, og det ville måske være godt med en dansk titel, ”Magiske Trin” eller noget lignende. Bare ikke alt det engelske, specielt ikke, når koreograferne kommer alle andre steder fra. Vi må ikke miste vort sprog. Men ellers var det en fin premiereaften med et hav af udlændinge, så mange,  at jeg tog mundbind på før det er blevet obligatorisk igen.

Giant Steps. Bedroom Folk. Det Kongelige Teater. 2021. Pressefoto: Camilla Winther.

Det Kongelige Teater har skrevet meget om, at det er tre kvindelige koreografer. Ja. Men sådan har det da også været tidligere. Tænk på : Isodora Duncan, Martha Graham, Birgit Cullberg, Pina Bausch og vores egne  alternative pionerer: Rhea Leman, Anette Abildgaard, Ann Crosset etc.  Nyt er det ikke med kvindelige koreografer. Men de seneste generationer mangler. Og det kan kun skyldes utilstrækkelige uddannelsesmuligheder i Danmark, selv om der er pumpet mange statslige kroner i danseuddannelserne i de seneste årtier.  Det burde undersøges!

Blandet danseaften med dejlig musik. Og et godt råd: sid ikke på gulvet, kom op på etagerne!

 

Pierre
Koncept og iscenesættelse: Bobbi Jene Smith
Koreografi: Bobbi Jene Smith, Or Schraiber og Tom Weinberger med danserne
Musik: Celeste Oram
Scenografi: Christian Friedländer
Kostumer: Christian Friedländer og Bobbi Jene Smith
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Dramaturgi: Marie Haugsted Mors

Bedroom Folk
Koreografi: Sharon Eyal
Koreografisk medskaber: Gai Behar
Musik: Ori Lichtik
Arrangeret af Mathias Friis-Hansen
Kostumer: Rebecca Hytting
Lysdesign: Thierry Dreyfus, realiseret af Alon Cohen

Verklärte Nacht
Koreografi: Anne Teresa De Keersmaeker
Musik: Arnold Schönberg
Scenografi: Gilles Aillaud og Anne Teresa De Keersmaeker
Kostumedesign: Rudy Sabounghy
Lysdesign: Vinicio Cheli

Dirigent: Alain Franco
Det Kongelige Kapel.

Den Kongelige Ballet.

www.kglteater.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *