∗∗∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lennon- teaterkoncert: Imagine – en skuffelse.
Pressefoto: Isak Hoffmeyer.
Egentlig ville jeg have set ”Imagine” i Aarhus, men nåede det ikke. Og da jeg satte mig i salen på Aveny-T i fredags, tænkte jeg: de københavnske anmeldere, der ikke fandt forestillingen i Aarhus videre interessant, tog nok fejl – og hvis ikke, har instruktøren nu haft halvanden måned til at rette op på eventuelle skævheder, så selvfølgelig sidder John Lennons sange lige i skabet. Med Jimmy Jørgensen og Dicte i front kan det ikke gå galt.
Men sandelig jo. Forestillingen åbner svagt med et par strofer fra ”Imagine” i megafon, hurtigt efterfulgt af en eller anden sang, og først siden kommer der lidt fasthed over forestillingen, men de første 20 minutter ligner en skolekomedie med mærkelige, umotiverede bevægelsesmønstre og en Jimmy Jørgensen, der bare skal lave trin uden at få lov at synge igennem. Er det kunstnerisk demokrati eller?
Det er som om instruktøren ikke vil indgå en kontrakt med hverken skuespillere, orkester eller publikum eller dem alle på en gang. Men vi skal jo være sammen et par timer i nostalgiens verden og nynne med og tænke tilbage og tænke over ordene, der vist mest af alt taler et sorgens og kærlighedens sprog.
Aarhus Teater og Aveny-T har i 4 år arbejdet på at få rettigheder. Endelig får de lov at vise Lennons personlige sangskat, og med en 20 år lang teaterkoncert-tradition i Danmark er der noget at bygge på. De største succeser var ikke mindst starten på det hele med ”Gasolin” på samme Aveny Teater, siden fulgt op af bl.a. forestillinger om Bob Dylan, Beatles, Cohen, Anne Linnet – og senest en gang ”Shu-bi-dua”. Derudover har der været de jævnt kedelige forestillinger, bl.a. en Beatles-forestilling, en Sebastian koncert og så videre og så videre. Der er kort sagt nok at tage ved lære af, nok af talenter.
Imagine. Orkestret, der under forestillingen det meste af tiden er skubbet over til siden. Pressefoto: Isak Hoffmeyer.
På Aveny-T er musikerne skubbet i baggrunden, og det er mere end synd – for de er fantastisk gode og udstråler den rette koncentration med veteranen Kåre Bjerkø i spidsen. Scenografi, incl. kostumer, har den ellers eminente Maja Ravn stået for. Men det hele virker ufærdigt, alt for store og for vidde kostumer, der bliver gammeldags på den forkerte måde, igen næsten som en skoleforestilling uden midler og med lån fra hist og her. Hvor synd.
I en teaterkoncert behøver der ikke være handling, men der må gerne være nogle hurtige kontrakter med publikum, som i en revy, hvor hvert nummer skal tale for sig selv, være gennemtænkt og med fast grund under fødderne.
Pressefoto: Isak Hoffmeyer.
I ”Imagine” kom vi rundt omkring soveland, eventyrland og mere soveland med madrasser og gardiner for øjnene. Men hvorfor? Kun slutnummeret, hvor Jimmy og Dicte får lov at synge Imagine, fungerer optimalt.
I en teaterkoncert er det musikalske af stor betydning, sangene skal afleveres og nuanceres. Det kan (naturligvis) Jimmy Jørgensen og Dicte – godt suppleret af den unge Michael Lundbye Slebsager, der har en interessant dualisme i både krop og stemme. Også Jacob Madsen Kvals klarer sig.
For selv om en teaterkoncert ikke har handling, skal der nærvær, indlevelse og ikke mindst scenetække til, for at koncerten fungerer.
I Aarhus var der udsolgt. Måske det samme i København, men i mine øjne har instruktøren svigtet hele holdet.
Musik & Tekst: John Lennon
Iscenesættelse: Maria Kjærgaard-Sunesen
Kostumer & scenografi: Maja Ravn Koreografi: Esa Alanne Musikalske arrangementer: Kåre Bjerkø Medvirkende: Dicte Westergaard Madsen, Jimmy Jørgensen, Ida Cæcilie Rasmussen, Sofia Nolsøe, Jacob Madsen Kvols, Michael Slebsager,