Kulturkupeen

Into the Woods – musical i Tivolis Glassal.

Henvisning til genopsætningen – 2022 – til 5 stjerner:

https://www.kulturkupeen.dk/tag/into-the-woods/

Her følger anmeldelsen fra 2017:

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Into the Woods i Tivolis glassal.

En eventyrmusical: det lyder nemt. Men ”Into the woods” er en kompleks sag, hvor en række af brødrene Grimms eventyr er blandet op med Stephen Sondheims ganske komplicerede musik. Tivolis Glassalen er blevet bygget om, så der er en spilleplads foran den lille scene og udenom scenen er placeret strygere: 9 af slagsen og oppe i musiklogen er yderligere 5 musikere som akkompagnerer den store håndfuld skuespillere.

Det er overdådigt og ikke mange andre end instruktøren Peter Langdal ville kunne fastholde historien i et hurtigt tempo, hvor Rødhætte og Askepots historier er vævet ind i hinanden for at forklare den stilfærdige bagers traumer om barnløshed. Det tog mig lidt tid, før jeg fattede, hvad der var kernen i det hele, men det gjorde ikke så meget, for med scenografen Benjamin La Cour venlige eventyrdekoration suppleret af Karin Betz’ kostumer er vi i fantasiland og langt væk fra al den moderne højspændte teaterteknik. Men tryk på er der til gengæld hele forestillingen igennem hos skuespillerne og sangere, hvor der skal knokles for at fastholde Sondheims toner.

Det er en pointe, at der er trængsel på den lille spilleplads med flere drejescenen, for sådan er det i er drøm eller et mareridt, for hele forestillingen fremstår med et højt lydniveau og tumult i fortællingen næsten som en hallucination.

Flemming Enevold spiller dæmonisk tilbagelænet sin roller som fortæller og ”den fremmede”. Også Hanne Uldall synger smukt med stram, behersket disciplin. Johannes Nymark er altid alvorlig, mens hans modstykke er operasangeren Joachim Knop med et medrivende glimt i øjet, uanset hvad han kommer ud for som prins og den stygge ulv. Derimod spiller flere af de yngre, kvindelige aktører lidt for meget komedie. For det er en broget skare fra Musicalakademiet i Fredericia, Operaakademiet og et par teaterskoler, der er samlet for at drage ind i den grønne skov og lade fantasien løbe løbsk.

Med hele orkestret på gulvet i bondekjoler, uanset køn, og homoerotiske følelser imellem prinserne og et par ungknøse, er der nok lagt op til en nyfortolkning af Sondheims oprindelige musical fra 1986. Men det er jo moderne for tiden – og måske ville man være skuffet, hvis der ikke var mindst en mand med skæg og i flæsekjole.   Og således opfylder denne ret overdådige opsætning nok de flestes ønsker, og styr på musikken har kapelmester Mikkel Gomard.

Imponerende initiativ og vel gennemført af Langdal og co.

Det er et nyt produktionsselskab, som står bag med Tine Kronborg Hansen fra Heltemus Production Aps – i spidsen.

Forestillingen spiller i Tivoli indtil d.17. juni.

Medvirkende: Flemming Enevold Fortæller/Den fremmede

Johannes Nymark Bageren

Silke Biranell Bagerens kone

Maria Wickman Askepot

Joachim Knop Askepots prins og Ulv

Christina Elisabeth Mørkøre Heksen

Mikkel Moltke Hvilsom Jack

Berit Meland Jacks mor

Thea Boel Gjerum/ Sofie Amalie Kronborg Christensen Rødhætte

Henrik Launbjerg Rapunzels Prins

Sandra Elsfort Rapunzel

Nicoline Siff  Møller Askepots Stedmor

Astrid Højgaaard Lundgreen Florinda

Sandra Kassman Lucinda

Hanne Uldal Askepots mor og Rødhættes bedstemor

John Michael Olsen Hofmarskal

Mikkel Vadsholt Askepots far

René Wormark Snehvide /Fortællerens hjælper

Jakob Svensmark Tornerose / Fortællerens hjælper

Oliver Lundqvist Mælkehvid Ko

Ghita Nørby (Voice over)9 Kæmpe

Karin Nordly-Holst Alternerende Understudy Askepot

Jonas Suurballe Christensen Understudy Bageren

Alex Friis Nielsen Understudy Askepots prins / Rapunzels prins

Annelouise Gomard Alternerende understudy Florinda / understudy Bagerens kone

Mette-Maria Øyen Kor/Swing

Med et 15 mands stort orkester og Mikkel Gomard som dirigent.

Det kreative team Producent: HMP – Heltemus Production ApS Instruktør: Peter Langdal Scenograf: Benjamin La Cour Kapelmester: Mikkel Gomard Koreograf: Henrik Lund Kostumer: Karin Betz  Korleder og Vocal coach: Johnny Jørgensen Lysdesigner: Jonas Bøgh Lyddesign: Thomas Bolvig Manuskript: James Lapin Musik og sangtekster: Stephen Sondheim Oversættelse dialog og sangtekster: Thomas Bay & Mads Æbeløe