Menu Luk

Johan Adam Krygell – et velskrevet komponistportræt af Jørgen Hansen.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Johan Adam Krygell – et velskrevet komponistportræt af Jørgen Hansen.

Sjældent har jeg læst så velskrevet og underholdende et komponist-portræt som denne lille velresearchede bog om organisten og komponisten Johan Adam Krygell. 

Musikjournalisten Jørgen Hansen har skrevet bogen, der er udkommet i serien ”Danske Komponister”, som forlaget Multivers i de senere år har stået for.

19 komponister er indtil videre portrætteret, heriblandt kendte personer som Niels Viggo Bentzon, Bent Lorentzen, Emil Reesen og Rued Langgaard. En mærkelig blanding, men en dag er listen måske komplet, og et mønster vil danne sig!

Johan Adam Krygell (1835-1915) hører vel til de mindre kendte, i hvert hos mig, men hans produktion var enorm: 4 symfonier, 10 ouverturer, 25 strygekvartetter, værker for orgel m.m. tæller 49, 1 opera (dog kun i klaverudskrift) foruden korværker og sange.

Jørgen Hansen skrev som ung universitetsspeciale om Krygell, og det kan mærkes i det eksemplariske noteapparat med kildehenvisninger og værkoversigt. Læseren bliver virkelig klædt på. Det eneste, der mangler, er nogle levende musikalske eksempler, men det er jo svært at få med i en lille bog.

Bogen er underholdende og lyser af, at det har været sjovt for forfatteren at gå på opdagelse i diverse arkiver. Selv var Krygell en ukrukket mand, der ikke fortalte meget om sig selv, men hans liv kan kort læses i de ansøgninger, han skrev til det daværende Kultusministerium, når han manglede økonomiske midler til at rejse for, uddanne sig for eller simpelthen arbejde for.

Hovedpointen i bogen er interessant: Et stort talent kan ikke holdes nede, men vilkårene for talentets udfoldelse og efterfølgende betydning afhænger af alt muligt andet.

Krygell var opvokset i Næstved, og allerede som 10-årig kunne han spille violin og tjene penge ved at underholde til baller og lign. Faderen havde begået selvmord, moderen var alene med 5 børn, så der var ikke råd til musikundervisning. Krygell kom i malerlære.

Da han var udlært, fortsatte han med at male og spille musik, men halvandet år efter fik han blyforgiftning, var syg et år og måtte efterfølgende vinke farvel til håndens arbejde.

Musikken fik nu førsteprioritet, og i de følgende år lærte Krygell også at spille på orgel og endte i fast stilling i Herlufsholm Kirke i 1863, 28 år gammel.

Året efter blev Krygell indkaldt som soldat, blev sendt til Fyn som musiker, og allerede et halvt år efter var han civil igen. Hans lillebror endte derimod i tysk fangenskab, men kom dog tilbage efter krigens ophør.

Krygell komponerede ved siden af sit organistliv, og med store kendte mænd som støtter, Hartmann og Gade, kom Krygell med på  første hold på det nye Musikkonservatorium i København, 1867, men han var ældre end de andre.

Fra 1880 blev han organist i København i en nybygget kirke, Sankt Matthæuskirke på Vesterbro. Kirken ligger i et spændende og delvist bevaret område med gamle villaer og stiftelser – alt sammen bygget i årene omkring 1880. I de følgende år er der opmærksomhed om kirken, organisten, hans kompositioner og ikke mindst organistens improvisationstalent bemærkes af de kirkesøgende og aviserne.

Da Krygell bliver 70 år i 1905, er der i mange aviser omtale af hans virke og herunder ikke mindst af hans kompositioner. Også Tivoli markerer fødselsdagen, og hans musik kan opleves i haven.

I senere avisomtaler roses Krygell, men anses også for at være en mand af sin tid og uden at have inddraget de nyeste tendenser i kompositionerne. Men er det egentlig forkert at være “senromantiker”?

Hvad kan man kræve af en kunstner, der også må være udøvende for at tjene til dagen og vejen og familien?

Med udgivelsen af ”Mol og Dur”, med 24 fugaer, i 1893 hos musikforlaget Wilhelm Hansen var Krygells navn slået fast, og han blev efterfølgende  udnævnt til titulær professor i 5. rangklasse.

 

Bogen om Krygell er oplagt læsning for alle, der arbejder med kirkemusik eller blot med orgelmusik. Meget af det, som Krygell komponerede blev udgivet på forskellig vis, så der er nok at tage fat på.

Samtidigt er det en uhøjtidelig biografi om en kunstner, der slet ikke har fået en plads i dansk kulturhistorie. Det kan man jo tænke over. Ville det kunne ske i dag? Næppe. For med den mærkelige  og evige informationsstrøm,  både professionelt og på privat niveau, tror jeg ikke, at et så flittigt og indlysende talent som Krygells var blevet overset  og slet ikke af eftertiden.

 

Forlaget www.multivers.

 

 

2 Comments

  1. Lise

    Altid dejligt at følge indholdet i Kulturkupeen, selvom man er blevet forgammel til at suse rundt!
    Ulla husk at anmelde børneteatret Lampe, når de optræder!
    Det er nemlig stor kunst for både børn og bedsteforældre!
    Du får en liste over deres optræden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *