Kulturkupeen

Jordens indre på Folketeatret og turné.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Stilfærdigt stjernespil af Iben Hjejle.  Overraskende fint og lavmælt portræt af en næsten ukendt kvindelig, dansk forsker: matematikeren og seismologen Inge Lehmann (1888-1993). Teksten er skrevet af Simone Isabel Nørgaard efter en klassisk opskrift med en hovedperson og nogle cirkulerende figurer udenom. Men alle skuespillere føjer sig smukt til historien og gør det til en sand glæde at overvære den barske beretning om kvinden Inge Lehmann, der på trods af sit videnskabelige talent og opdagelse af jordens indre kerne, alligevel mødte en mur af uinteresse fra bl.a. den store Niels Bohrs side.

Jordens Indre. Folketeatret. 2019. Tegning af Claus Seidel.

Instruktøren Geir Sveaass har som en anden Erling Schroeder tryllet med den lille tekst og fået nye og spændende sider frem i alle skuespillerne, der udover Iben Hjejle tæller Jesper Lohmann, Laura Bro, Troels Malling og den unge talentfulde Roberta Hilarius Reichhardt.  Varm anbefaling og en triumf for Iben Hjejle, der her viser nye, dramatiske sider af sit talent.

Turné og siden stationært fra 15 nov. – 15. dec. i Nørregade.

(Beklager den korte anm. som skyldes en dårlig højre hånd.)

www.folketeatret.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *