∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
La vendetta og I Pagliacci på Den Jyske Opera er et såkaldt dobbeltprogram med Hameriks ret ukendte opera La Vendetta og Leoncavallos kendte og elskede ”Bajadser”.
På skrivebordet er ideen rigtig god, men realiseret på scenen er det efter min mening blevet noget rod.
For operachefen Philipp Kochheim har ønsket at forene den gamle danske opera af Asger Hamerik, ”La Vendetta” fra 1870 med det kendte værk af Leoncavallo: Bajadser, (1892), der her må nøjes med sin noget fremmedgørende italienske titel: I Pagliacci.
Det er ikke kun et almindeligt dobbeltprogram, for instruktøren og teaterchefen Kochheim forsøger både at hægte operaerne sammen og at presse det hele ned i nogle æsker, stærkt inspireret af tysk regiteater. Men det går altså bare ikke uden en meget stram idé og stærk kunstnerisk styring, for at også et almindeligt dansk publikum kan være med. Det kan være farligt, når teaterchef og instruktør er en og samme person. Dermed mangler der en kontrolinstans.
Det er ellers et godt initiativ at tage en glemt dansk opera frem af Asger Hamerik, født Hammerich, (1843-1923.) Men her kommer Hameriks lille opera på en time til at folde sig ud på en ganske ucharmerende (amerikansk) bar anno ca. 1948 (?), mens Leoncavallos historie bliver lagt hen i en rodebutik af en prøvesal lidt a la det, som samme Kochheim også prøvede og fejlede med i opsætningen af ”Greven af Luxemburg”. På nudansk er det vist ”work in progress”, dvs. hvordan bliver en teaterforestilling til?
Der skal tænkes meget, hvis man skal jonglere med fiktion og virkelighed, og det kan være en idé, ikke mindst når det drejer sig om ”Bajadser”, der netop handler om opførelsen af en commedia dell’ arte forestilling. “Bajadser” er blevet anset for at være en opera i verismens tegn – dvs. i den tidlige realistiske genre. Men det er nok ikke mindst afslutningen med kvindemord, der binder de to operaer sammen! i øvrigt er ideen med et prøveforløb uden om en forestilling prøvet mange gange, bl.a. af Peter Langdal tilbage i 2005 med Ibsens “Når vi døde vågner”. Her var inspirationen ikke mindst en halvgammel amerikansk film om en iscenesættelse af Tjeckhov: “Vanya”.
La vendetta og I Pagliacci på Den Jyske Opera. 2022. Pressefoto.
Hameriks musik i “La Vendetta” er ganske interessant, men blev sunget denne mandag aften i København på en meget kold og egentlig uinspireret måde. Måske var der flere publikummer, der overvejede at gå i pausen, var min fornemmelse efter at have talt med folk i pausen.
La vendetta og I Pagliacci på Den Jyske Opera. 2022. Pressefoto.
Men så skiftede stemningen heldigvis, og selv om der var visuelt kaos på scenen, i det moderne prøveforløb, så var det sangligt og musikalsk interessant, hvad denne version på italiensk af ”Bajadser” havde at byde på. En charmerende Ruslana Koval fra Ukraine sang hovedpartiet som Nedda med nogle gode herrerstemmer omkring sig. Og musikken er ikke til at kimse af. Odense Symfoniorkester var rejst til København for at sidde i orkestergraven på Gamle Scene og gjorde det fint.
La vendetta og I Pagliacci på Den Jyske Opera. 2022. Pressefoto.
Men hvor man dog savner, at Den Jyske Opera serverer det, som oprindeligt var den århusianske operas formål, nemlig at være et alternativ til Den Kongelige Opera og være en udviklingsmulighed – og et ståsted for yngre, danske kunstnere.
Sådan skal det åbenbart ikke være for tiden, men hvor er det ærgerligt, at de allerfleste kunstnere som dirigenter, scenografer og sangere hentes i udlandet.
Det skal siges, at der er to hold sangere på, men første aften i København, mandag d. 7.11. 2022 var der kun udlændinge på scenen.
Ps.
I øvrigt er det måske ikke så fikst i denne tid, hvor bl.a. det danske politi har arbejdet med op til flere bestialske kvindemord, at vise det på en scene helt uden efterrationalisering. Så bliver det til rent divertissement.
Holdet bag:
Instruktør: Philipp Kochheim
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Scenograf og kostumedesigner: Barbara Bloch
Lysdesigner: Anders Poll
LA VENDETTA:
Medvirkende:
Estella: Dorothea Spilger
Vitollo: Michael Bachtadze / Paul Gukhoe Song
Orso: Teit Kanstrup / Romanas Kudriašovas
I PAGLIACCI:
Musik og tekst: Ruggiero Leoncavallo
Førsteopførelse: 21. maj 1892 på Teatro dal Verme, Milano
Medvirkende:
Canio: Iurie Ciobanu / Peter Lodahl
Nedda: Ruslana Koval / Solen Mainguené
Beppe: Michael Ha
Tonio: Michael Bachtadze / Paul Gukhoe Song
Silvio: Teit Kanstrup / Romanas Kudriašovas
Den Jyske Operas Kor
Sønderjyllands Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester.
www.jyske-opera.dk