∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lilith – Verdens første kvinde – af og med Livingstones Kabinet på Bådteatret.
I paradisets have med Lilith!
Historien om Lilith, verdens første kvinde, dukker op tid under anden – og er som regel en aggressiv beretning. Men det lykkes for Livingstones Kabinet på den mest raffinerede måde, både visuelt og i allerhøjeste grad musikalsk, at sætte Lilith ind i en næsten paradisisk tilstand.
Her er lyst, blide toner lyder, og to kvinder og en mand i beige flæser møder os foran en blød bagvæg i tyl. Alt er egentlig harmoni, bare ikke det faktum, at Lilith af verdenshistorien er blevet skubbet i baggrunden, og mænd af alle slags har overtaget føringen. Hvorfor?
Et svar får vi heller ikke denne gang, men med præcise tekster, på dansk og engelsk, bliver vi lidt klogere. Og et lille sidespring til Pete Livingstones egen historie: hvad gør en mand, der ikke er så høj og i øvrigt spinkel af bygning? Han syner ikke af så meget. Men spille klaver, det kan Livingstone, som en ren barpianist kan han skabe stemninger på klaveret ovre på siden af scenen.
Forestillingen er som en følelse eller tilstand, der i begyndelsen er smuk og sart, men lidt efter lidt udvikler sig og bliver ganske dyrisk på trods af det hvide univers, der dog af og til farves blodrødt.
Med diverse attributter, bøjede knæ og langt hår foran ansigtet begynder det at bliver lidt arketypisk. Siden går turen rundt om play-boy-klubberne med bløde kaninører, der forvandler sig til beige ansigtsmasker, som kan dække hele hovedet. Det bliver overraskende frastødende.
Livingstones Kabinet overrasker altid. Denne gang er det imponerende, hvordan det lykkes at favne rum og publikum og ikke mindst tiden, for der siges ikke et ondt ord om kvinden, der nu i årtusinder er blevet skubbet til side og aldrig har fået lov at indtage pladsen som verdens første!
Det er på alle måder et smukt, sammenhængende scenisk værk, hvor musik, scenografi og idé samler sig til en smuk fortættet oplevelse, så man næsten glemmer det frygtelige budskab om kvinden, der, uanset hvad, altid er blevet nr. to.
Medvirkende: Amia Miang, Kristina Sørensen Ougaard, Pete Livingstone
Iscenesættelse & Lililts stemme: Nina Kareis
Koreograf: Adelaide Bentzon
Komponist: Pete Livingstone
Tekster: Kareis & Livingstone, Betty Jean Newsome, Bibelen, Andrea Rita Dworkin, Elliot Rodger
Scenografi og kostumer: Dorte Holbek
Lyddesign: Rasmus Månsson
Lysdesign: Magnus H K Hjortlund
Kostumier: Pille Behrendt
Lyskonsulent: Michael Breiner
Bygger: Johan Brandt Valentin Richardt
PR & Markedsføring: Art Attack ApS
Produktionsleder: Freja Forsman
Producent: Anny Neel Dirchsen
Regnskab: JN Regnskab
Grafik: Helle Riis Jensen
Foto: Miklos Szabo
Livingstones Kabinet’s bestyrelse:
Bradley Allen, Matti Bekkevold og Adelaide Bentzon