∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Living Dead. Repremiere på Teater Sort/hvid.
”Living Dead” har det hele og favner dramatikeren, instruktøren og teaterdirektøren Christian Lollikes univers på forbilledlig vis. Ikke uden grund modtog forestillingen i 2016 og 2017 flere velfortjente teaterpriser.
”Living Dead” er grænseoverskridende på den begavede og engagerede måde. Her er politisk stillingtagen, iblandet forskellige teaterkneb forstærket ved diverse horrorelementer. Man kunne være spydig og kalde ”Living Dead” for en flygtningegyser for husarerne. Måske vil Lollike bifalde betegnelsen. For der er en række fremmedgørende instruktørkneb, der får den lille, men dybt tragiske historie til at glide ned – uden at hverken højre- eller venstrefløjen inden for både dansk og europæisk politik ville være i stand til at tage afstand. Det er en begavet bedrift.
Living Dead. Teater S/H. Pressefoto.
Vi er i nutidens zombiland. I et køkken sammen med to kvinder og en mand i barbie-antræk med glinsende hud og iført sommerdress. Med slow motion-bevægelser småsnakker de om alt og intet og bl.a. om de påtrængende flygtninge. Men på grund af den fremmedgjorte zombitale bliver det ganske abstrakt og udvendigt, lige indtil de tre træder ud af de første roller og bliver til flygtninge og kommer tæt på publikum. Så bliver vi bange!
Siden griber de til våben mod den ene kvinde med mørkt hår. Men overgangene er glidende, tempoet ligeså og adstadigt i denne forestilling af 90 minutters varighed. Med sværte i hovedet, blod på hænderne, indvolde, der flyder ud af legemerne, er der nok at blive bange for. Oveni bliver manden pludselig skydegal med en pistol i hånden! Bang, siger det ganske naturalistisk.
Living dead. Pressebillede.
Der er skiftet lidt ud blandt skuespillerne siden førsteopførelsen i 2016, men Neel Rønholt rammer med charme og langsommelighed den unge kvinde smukt. Også Morten Burian fastholder sin gamle figur fint, mens Özlem Saglanmak er blevet mere raffineret i sine zombibevægelser. De tre skuespillere kunne ligeså godt være med i et Ionesco-stykke. Og det er jo meningen.
Lollike skrev stykket oven på den største flygtningekrise i nyere tid, hvor tusindvis af mennesker strandede på den græske ø Lesbos og siden bl.a. nåede op til vores grænser og vandrede på mortorvejen fra syd mod nord.
Det er ikke første gang Lollike som her er i tæt kontakt med vores dårlige samvittighed og intellektuelle afmagt overfor et udefineret følelsesmæssigt morads. Hvad skal vi som enkeltpersoner stille op med den flygtningekrise, som vores politikere ikke i tilstrækkelig grad magter at tage hånd om?
Living Dead TeEater S/H. foto: Rumle Skafte.
Scenografien balancerer imellem hyperrealisme og surrealisme – flot klaret af scenografen Marie Rosendahl Chemnitz.
Udenom historien er der 5 medlemmer fra Mogens Dahls kor. Det bliver bevægende til sidst, men på den anden side lidt synd, at deres tilstedeværelse ikke udnyttes mere.
Teater Sort/Hvid har en række debatarrangementer i forbindelse med forestillingen. Check deres hjemmeside.
Forestillingen blev oprindeligt produceret i samarbejde mellem Sort/Hvid og Aarhus Teater i 2016.
Medvirkende ÖZLEM SAGLANMAK, MORTEN BURIAN, NEEL RØNHOLT,
MOGENS DAHL KAMMERKOR: LONE SELCHAU, HILDE GJERMUNDSEN, REGINA UNNUR OLAFSDOTTIR, DANNY PURTELL og JONATHAN KRONER INGVALD,
Tekst og instruktion CHRISTIAN LOLLIKE
Tekstfragmenter MADS MADSEN, TANJA DIERS
Scenografi MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ
Lysdesigner MORTEN KOLBAK
Lyddesigner JES THEEDE
Dramaturg TANJA DIERS
Musikalsk indstudering MOGENS DAHL
Spilles på Teater S/H i København.